¹Inzwa iwe denga, ndichataura; Nenyika ngainzwe mashoko omuromo wangu;

¹Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

²Kudzidzisa kwangu kuchadonha semvura, Kutaura kwangu kuchayerera sedova, Seguti pabumhudza nyoro, Sokupfunha kwemvura pauswa;

²Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.

³nekuti ndichaparidza zita raJehovha; Rumbidzai ukuru hwaMwari wedu.

³Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

⁴Iye ndiro dombo, basa rake rakakwana; nekuti nzira dzake dzose dzakarurama. Ndiye Mwari wakatendeka, usinganyengeri, Wakarurama, ndewechokwadi.

⁴Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.

⁵Vakamuitira zvakashata, havazi vana vake, ndiko kuremara kwavo; Ivo rudzi rwakatsauka, rwakakombama.

⁵Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.

⁶Munoripira Jehovha saizvozvo here, Nhai, imwi mapenzi asina kungwara? Ko haazi baba vako vakakubereka here? Ndiye wakakuita, nokukusimbisa.

⁶Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

⁷Rangarira mazuva ekare, Funga makore amarudzi mazhinji; Bvunza baba vako, ndivo vachakuratidza; Navatana vako, ndivo vachakuudza.

⁷Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!

⁸Wekumusoro-soro nguva yaakapa ndudzi nhaka yadzo, Nguva yaakaparadzanisa vana vavanhu, Wakatema miganhu yendudzi Achirangarira kuwanda kwavana valsiraeri.

⁸Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,

⁹nekuti mugove waJehovha ndivo vanhu vake; Jakove ndiyo nhaka yake yakayerwa.

⁹men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.

¹⁰Wakamuwana munyika yesango, Murenje risina chinhu, rinotyisa; Wakamukomberedza, nokumutarira, Nokumuchengeta semboni yeziso rake;

¹⁰Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.

¹¹Segondo rinomutsa vana varo, Richiengerera pamusoro pavana varo,

¹¹Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.

¹²Saizvozvo Jehovha, iye oga, wakamutungamirira, Kwakanga kusina mwari wokumwe kwaari.

¹²HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.

¹³Wakamutasvisa panzvimbo dzakakwirira dzenyika, Wakadya michero yeminda; Wakamusvutidza uchi hunobva padombo, Namafuta anobva padombo romusarasara,

¹³Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,

¹⁴Nomukaka wakafa wemhou, nomukaka wamakwai, Pamwechete namafuta amakwayana, Namakondobwe orudzi rwapaBhashani, nembudzi, Namafuta etsvo dzekoroni; Iwe wakamwa waini yeropa ramazambiringa.

¹⁴Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.

¹⁵Asi Jeshuruni wakazokora, ndokupfura, Iwe wakakora, wakava mukobvu, ukava namafuta, Zvino iye akarasha Mwari wakamuita, Akazvidza dombo rakamuchengeta.

¹⁵Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe.

¹⁶Vakamugodoresa navamwari vokumwe, Vakamutsamwisa nezvinonyangadza;

¹⁶De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;

¹⁷Vakabayira mweya yakaipa, yakanga isi Mwari, Vatsva vakanga vachangomuka, Zvakanga zvisingatyiwi namadzibaba enyu.

¹⁷de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.

¹⁸Dombo, rakakubereka, haurirangariri, Wakakangamwa Mwari wakakupona.

¹⁸Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

¹⁹Jehovha wakazviona, akavarasha, nekuti wakatsamwiswa navanakomana vake navanasikana vake.

¹⁹Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn

²⁰Akati, Ndichavavanzira chiso changu, Ndinoda kuona kuguma kwavo, kuti kwakadiniko; nekuti ivo rudzi rwakatsauka kwazvo. Vana vasina kutendeka chose.

²⁰og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;

²¹Vakamutsa godo rangu nechinhu chisati chiri Mwari; Vakanditsamwisa nezvinhu zvavo zvisina maturo; Neniwo ndichavagodoresa navasati vari vanhu; Ndichavatsamwisa norudzi runopenga.

²¹de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer.

²²nekuti moto wakabatidzwa pakutsamwa kwangu, Unopisa kusvikira pasi kugomba ravakafa, Unoparadza nyika nezvibereko zvayo, Unotungidza nheyo dzamakomo.

²²Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.

²³Ndichatutira njodzi pamusoro pavo, Ndichapedza miseve yangu ndichivapfura.

²³Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.

²⁴Vachaonda nenzara, nokuparadzwa nokupisa kukuru, Nokuparadzwa kwakaisvoipa; Ndichatuma meno ezvikara kwavari, Pamwechete nomuti unouraya wezvinokambaira muguruva.

²⁴De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.

²⁵Munondo uchavatorera kunze, Nokutyisa mudzimba dzomukati; Zvichaparadza jaya nemhandara, Mwana unomwa pamwechete navarume, vachena vhudzi.

²⁵Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

²⁶Ndakati, ndichavaparadzira, ndichagumisa kurangarirwa kwavo pakati pavanhu;

²⁶Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,

²⁷Dai ndisina kutya kutsamwa kwavavengi, Kuti vavengi vavo vasanzwisisa, Vakati, Ruoko rwedu ndirwo rwakakunda, Haazi Jehovha wakaita izvozvo zvose.

²⁷men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.

²⁸nekuti ivo rudzi rusina mano, Hakuna kunzwisisa pakati pavo.

²⁸Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.

²⁹Dai vakanga vakachenjera, vangadai vakazvinzwisisa, Vangadai vakaona kuguma kwavo!

²⁹Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!

³⁰Munhu mumwe ungadzinga seiko vanhu vane chiuru chezana, Navanhu vaviri vangatizisa seiko vanhu vane zviuru zvine gumi, Kana dombo ravo risina kuvatengesa, NaJehovha asina kuvaisa mumaoko avo?

³⁰Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!

³¹nekuti dombo ravo harina kufanana nedombo redu, Kunyange vavengi vedu vamene vachitonga.

³¹Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!

³²nekuti muzambiringa wavo wakabva pamuzambiringa weSodhoma, Napaminda yeGomora; Mazambiringa avo mazambiringa enduru, Masumbu awo anovava;

³²Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;

³³Waini yavo uturu bwenyoka, Nouturu hunouraya kwazvo bwemhungu.

³³som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.

³⁴Ko izvi hazvina kuunganidwza kwandiri here? Hazvina kufunhurwa pakati pefuma yangu here?

³⁴Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer

³⁵Kutsiva ndokwangu, nokutsividza, Panguva yokutedzemuka kwetsoka dzavo; nekuti zuva renjodzi yavo riri pedo,

³⁵til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."

³⁶nekuti Jehovha ucharuramisira vanhu vake, Nokunzwira varanda vake tsitsi, Kana achiona kuti simba ravo raenda, Uye kuti vapera vose,

³⁶Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.

³⁷Zvino iye uchati, Vamwari vavo varipiko, Nedombo ravakanga vachivimba naro

³⁷Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig,

³⁸Ivo vaidya mafuta ezvibayiro zvavo, Vaimwa waini yezvipiriso zvavo zvinodururwa. Ngavasimuke, vakubatsirei, Ngavave utiziro bwenyu.

³⁸som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!

³⁹Tarirai zvino, muone kuti ndini iye, Hakuno mumwe mwari pamwechete neni; Ini ndinouraya, ini ndinoraramisa; Ini ndakakuvadza, ini ndinoporesa; Hakuna ungarwirwa paruoko rwangu.

³⁹Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd.

⁴⁰nekuti ndinosimudzira ruoko rwangu kudenga, Ndichiti, Zvirokwazvo, noupenyu hwangu husingaperi,

⁴⁰Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig,

⁴¹Kana ndarodza munondo wangu unobwinya, Noruoko rwangu rukabata kutonga, Ndichatsiva vavengi vangu, Nokutsividza vanondivenga.

⁴¹jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.

⁴²Ndichanyudza miseve yangu muropa, Munondo wangu uchadya nyama; Neropa ravakaurawa neravakatapwa, Neremisoro yavatungamiri vavavengi.

⁴²Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"

⁴³Farai, imwi ndudzi, pamwechete navanhu vake, nekuti uchatsiva ropa ravaranda vake, nokutsividza vavengi vake, Nokudzikunura nyika yake navanhu vake.

⁴³I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

⁴⁴Zvino Mozisi akauya ndokutaura mashoko ose orwiyo urwu vanhu vachizvinzwa, iye naHoshea, mwanakomana waNuni.

⁴⁴Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.

⁴⁵Mozisi akapedza kutaura mashoko awa ose kuvaIsiraeri vose;

⁴⁵Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,

⁴⁶akati kwavari, teererai nemoyo yenyu mashoko ose andinokupupurirai nhasi, kuti muraire vana venyu, vagochenjera kuita mashoko ose omurayiro uyu.

⁴⁶sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;

⁴⁷nekuti hachizi chinhu chisina maturo kwamuri, asi ndihwo upenyu bwenyu; nechinhu ichi muchawedzera mazuva enyu panyika, yamunoyambuka Joridhani kwairi, kuti ive yenyu.

⁴⁷thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."

⁴⁸Zvino Jehovha wakataura naMozisi nomusi iwoyo, akati,

⁴⁸Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:

⁴⁹Kwira pagomo iri reAbharimu, kugomo reNebho, riri panyika yaMoabhu, rakatarisana neJeriko, uone nyika yeKanani, yandinopa vana vaIsiraeri, ive yavo;

⁴⁹"Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!

⁵⁰ufire pagomo raunokwira ugosanganiswa navanhu vako; sezvakafa Aroni, mukuru wako, pagomo reHori, akasanganiswa navanhu vake;

⁵⁰Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,

⁵¹nekuti makaita nomutowo usina kutendeka kwandiri pakati pavana vaIsiraeri pamvura yeMeribha paKadheshi murenje reZini; nekuti hamuna kunditsaura pakati pavana vaIsiraeri.

⁵¹fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.

⁵²nekuti uchaona hako nyika pamberi pako, asi haungapindipo panyika yandinopa vana vaIsiraeri.

⁵²Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!