¹Zvino Jehovha wakati kuna Abhuramu: Ibva panyika yekwako nekuhama dzako nekuimba yababa vako, uende kunyika yandichakuratidza.

¹Og Herren sa til Abram: Dra bort fra ditt land og fra din slekt og fra din fars hus til det land som jeg vil vise dig!

²Zvino ndichakuita uve rudzi rukuru, nekukuropafadza, nekuita zita rako rive guru, uye uchava ropafadzo.

²Og jeg vil gjøre dig til et stort folk; jeg vil velsigne dig og gjøre ditt navn stort, og du skal bli en velsignelse!

³Zvino ndicharopafadza vanokuropafadza, nekutuka unokutuka; uye mauri marudzi ose enyika acharopafadzwa.

³Og jeg vil velsigne dem som velsigner dig, og den som forbanner dig, vil jeg forbanne; og i dig skal alle jordens slekter velsignes

⁴Abhuramu ndokuenda Jehovha sezvaakataura kwaari, naRoti wakae­nda naye. Zvino Abhuramu wakange ane ma­kore makumi manomwe nemashanu pakubva kwake Harani.

⁴Så drog Abram bort som Herren hadde sagt til ham, og Lot drog med ham. Og Abram var fem og sytti år gammel da han drog ut fra Karan.

⁵Abhuramu ndoku­tora Sarai, mukadzi wake, naRoti, mwanakomana wemunin'ina wake, nenhumbi dzavo dzose dzavakange vaunganidza, nemweya yavakange vawana paHarani, va­kabuda kuenda kunyika yeKanani; ­ndokusvika kunyika yeKanani.

⁵Og Abram tok med sig Sarai, sin hustru, og Lot, sin brorsønn, og all deres eiendom som de hadde vunnet, og de folk som de hadde fått i Karan; og de drog ut for å reise til Kana'ans land, og de kom til Kana'ans land.

⁶Abhuramu ndokugura nemunyika kusvika panzvimbo yeShekemu, pamuti wemuouki* weMore; uye vaKanani vaiva munyika iyo nguva iyoyo.

⁶Og Abram drog gjennem landet til Sikem-bygden, til Mores terebintelund; og kana'anittene bodde dengang der i landet.

⁷Zvino Jehovha wakaonekera kuna Abhuramu, akati: Kumbeu yako ndichapa nyika iyi; ndokuvakira ipapo Jehovha aritari, iye wakange aonekera kwaari.

⁷Da åpenbarte Herren sig for Abram og sa: Din ætt vil jeg gi dette land. Og han bygget der et alter for Herren, som hadde åpenbaret sig for ham.

⁸Zvino wakabva ipapo akaenda kugomo riri kumabvazuva aBheteri, ndokudzika tende rake; Bheteri riri kumavirazuva uye Ai kumabvazuva. Zvino wakavakirapo Jehovha aritari, akadana zita raJehovha.

⁸Derfra flyttet han til fjellene østenfor Betel og slo op sitt telt med Betel i vest og Ai i øst; og han bygget der et alter for Herren og påkalte Herrens navn.

⁹Zvino Abhuramu wakafamba achienderera mberi akananga kuchamhembe.

⁹Og Abram drog efter hvert videre til sydlandet*. / {* d.e. den sydligste del av Kana'an.}

¹⁰Zvino kwakava nenzara panyika iyo; Abhuramu ndokuburukira kuEgipita kunogarako semweni; nekuti nzara yairwadza panyika.

¹⁰Så blev det hungersnød i landet; og Abram drog ned til Egypten for å opholde sig der, for hungersnøden var stor i landet.

¹¹Zvino zvakaitika oswedera kupinda muEgipita kuti wakati kuna Sara, mukadzi wake: Tarira zvino, ndinoziva kuti uri mukadzi wa­kanaka kuonekwa.

¹¹Og da han ikke hadde langt igjen til Egypten, sa han til Sarai, sin hustru: Jeg vet jo at du er en vakker kvinne.

¹²Zvino zvichaitika vaEgipita pavachakuona, kuti vachati: Uyu mukadzi wa­ke, ndokundiuraya, asi iwe vachakuchengeta uri mupenyu.

¹²Når nu egypterne får se dig, vil de si: Dette er hans hustru, og så slår de mig ihjel og lar dig leve.

¹³Uti hako uri hanzvadzi yangu, kuti zvindinakire nekuda kwako, mweya wangu ugorarama nekuda kwako.

¹³Kjære, si at du er min søster, så det kan gå mig vel, og mitt liv kan bli spart for din skyld!

¹⁴Zvino zvakaitika kuiti Abhuramu paakasvika Egipita, vaEgipita vakaona mukadzi kuti wakanaka kwazvo.

¹⁴Da nu Abram kom til Egypten, så egypterne at kvinnen var meget vakker.

¹⁵Nemachinda aFarao akamuona, ndokumurumbi­dza pamberi paFarao; mukadzi ndokuiswa mumba maFarao.

¹⁵Også Faraos høvdinger så henne og roste henne for Farao, og så blev kvinnen hentet til Faraos hus.

¹⁶Zvino wakabata Abhu­ramu zvakanaka nekuda kwake; uye akava nemakwai nenzombe nemakono ema­dhongi nevarandarume nevarandakadzi ne­madhongi echikadzi nemakamera.

¹⁶Og han gjorde vel imot Abram for hennes skyld, og han fikk både småfe og storfe og asener og træler og trælkvinner og aseninner og kameler.

¹⁷Asi Jehovha wakatambudza Farao, neimba yake, nematambudziko makuru nekuda kwaSarai mukadzi waAbhu­ramu.

¹⁷Men Herren hjemsøkte Farao og hans hus med store plager for Abrams hustru Sarais skyld.

¹⁸Farao ndokudana Abhu­ramu akati, Chii ichi chawaita kwandiri? Nemhaka yei usina kundiudza kuti mukadzi wako.

¹⁸Da kalte Farao Abram til sig og sa: Hvad er det du har gjort imot mig? Hvorfor lot du mig ikke vite at hun er din hustru?

¹⁹Wakareverei kuti ihanzvadzi yangu? kusvikira ndamutora kuva mukadzi wangu? Naizvozvo zvino tarira mukadzi wako, tora uende.

¹⁹Hvorfor sa du: Hun er min søster, så jeg tok henne til hustru? Se, her har du din hustru, ta henne og gå!

²⁰Zvino Farao akaraira varume maererano naye, vakamudzinga nemukadzi wake nezvose zvaakange anazvo.

²⁰Og Farao gav nogen menn befaling til å følge ham på veien med hans hustru og alt det han eide.