¹Zvino Rakeri akati achiona kuti wakange asingaberekeri Jakove, Rakeri wakagodora mukoma wake, ndokuti kuna Jakove: Ndipe vana; kana zvikasadaro ndife.

¹Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

²Naizvozvo kutsamwa kwaJakove kwakapfutira Rakeri akati: Ndiri pachinzvimbo chaMwari here, wakabata chibereko chechizvaro?

²Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

³Iye ndokuti: Tarira, murandakadzi wangu Bhiriha, pinda kwaari, kuti abereke pamabvi angu, neni ndivakwe kwaari.

³Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær*, så også jeg kan få barn ved henne! / {* d.e. føde barn som jeg kan ta til mig som mine.}

⁴Zvino wakamupa Bhiriha, murandakadzi wake kuva mukadzi; Jakove ndokupinda kwaari.

⁴Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

⁵Zvino Bhiriha wakabata mimba, akaberekera Jakove mwanakomana.

⁵Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

⁶Rakeri ndokuti: Mwari wanditongera, uye wanzwa inzwi rangu, ndokundipa mwanakomana. Naizvozvo wakatumidza zita rake kuti Dhani.

⁶Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan*. / {* dommer.}

⁷Bhiriha murandakadzi waRakeri ndokubata mimbazve, ndokuberekera Jakove mwanakomana wechipiri.

⁷Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

⁸Zvino Rakeri wakati: Nemutsimba mukuru, ndakaita mutsimba nemukoma wangu, ndikakunda; akatumidza zita rake kuti Nafutari.

⁸Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali*. / {* den jeg har vunnet med kamp.}

⁹Zvino Rea wakati achiona kuti wamira kubereka, wakatora Ziripa murandakadzi wake, akamupa kuna Jakove kuva mukadzi.

⁹Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

¹⁰Ziripa murandaka­dzi waRea ndokuberekera Jakove mwanakomana.

¹⁰Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

¹¹Rea ndokuti: Ndaita rombo rakanaka. Ndokutumidza zita rake kuti Gadhi.

¹¹Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad*. / {* lykke.}

¹²Zi­ripa, murandakadzi waRea, ndokuberekera Jakove mwanakomana wechipiri.

¹²Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

¹³Rea ndokuti: Ndezvemufaro wangu, nekuti vakunda vachanditi ndine mufaro. Ndokutumidza zita rake Asheri.

¹³Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser*. / {* lykkelig.}

¹⁴Zvino Rubheni akaenda pamazuva okukohwa gorosi, akandowana mamandirakisi* mumunda, akaauisa kuna mai vake Rea. Rakeri ndokuti kuna Rea: Dondipawo mamandirakisi emwanakomana wako.

¹⁴En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner* på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner! / {* d.e. et slags plante som mentes å kunne vekke elskov og fremkalle svangerskap.}

¹⁵Iye ndokuti kwaari: Chinhu chiduku here kuti wakatora murume wangu? Zvino woda kutorazve mamandirakisi emwanakomana wangu here? Rakeri ndokuti: Naizvozvo ucharara newe usiku huno nekuda kwemamandirakisi emwanakomana wako.

¹⁵Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

¹⁶Zvino Jakove wakati achidzoka kubva kumunda manheru, Rea ndokubuda kunomuchingamidza, akati: Unofanira kupinda kwa­ndiri, nekuti kukuhaya* ndakuhaya nemamandirakisi emwanakomana wangu. Ndokurara naye usiku ihwohwo.

¹⁶Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

¹⁷Zvino Mwari wakanzwa Rea, akabata mimba, akaberekera Jakove mwanakomana wechishanu.

¹⁷Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

¹⁸Rea ndokuti: Mwari wandipa mubayiro wangu, nekuti ndakapa murandakadzi wangu murume wangu; ndokutumidza zita rake kuti Isakari.

¹⁸Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar*. / {* han kommer med lønn.}

¹⁹Rea ndokubata mimbazve, ndokuberekera Jakove mwanakomana wechitanhatu.

¹⁹Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

²⁰Rea ndokuti: Mwari wandipa chipo chakanaka; ikozvino murume wangu uchagara neni, nekuti ndamuberekera vanakomana vatanhatu; ndokutumidza zita rake kuti Zebhuroni.

²⁰Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon*. / {* boende mann.}

²¹pashure akazobereka mukunda, akamutumidza zita rake kuti Dhina.

²¹Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

²²Zvino Mwari wakarangarirawo Rakeri, Mwari akamunzwa, akazarura chibereko chake.

²²Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

²³Akabata mimba, ndokubereka mwanakomana, ndokuti: Mwari wabvisa kunyadziswa kwangu.

²³Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

²⁴Ndokutumidza zita rake kuti Josefa, achiti: Jehovha ngaawedzere kwandiri umwe mwanakomana.

²⁴Og hun kalte ham Josef* og sa: Herren gi mig ennu en sønn! / {* han legger til.}

²⁵Zvino zvakaitia Rakeri abereka Josefa, kuti Jakove wakati kuna Rabhani: Ndiregei ndifambe kuti ndiende kunzvimbo yekwedu nekunyika yekwedu.

²⁵Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

²⁶Ipai kwandiri vakadzi vangu nevana vangu, vandakashandira kwamuri kuti ndiende, nekuti imwi munoziva basa rangu randakakubatirai.

²⁶Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

²⁷Rabhani ndokuti kwaari: Kana hangu ndawana nyasha pameso ako; ndaona nekutarisisa kuti Jehovha wakandiropafadza nekuda kwako.

²⁷Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

²⁸Ndokutiwo: Nditemere mubayiro wako, ndigokupa.

²⁸Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

²⁹Iye ndokuti kwaari: Imwi munoziva kuti ndakakushandirai sei, uye kuti zvipfuwo zvenyu zvaiva zvakadii neni.

²⁹Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

³⁰Nekuti zvishoma zvamaiva nazvo ndisati ndasvika, zvakawanda zvikava zvizhinjizhinji; Jehovha ndokukuropafadzai pakusvika kwangu; zvino ini ndichabatira imba yangu rinhi?

³⁰For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

³¹Iye ndokuti: Ndichakupei? Jakove ndokuti: Hamungandipi chinhu; kana mukandiitira chinhu ichi, ndichafudzazve nekuchengeta zvipfuwo zvenyu.

³¹Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

³²Ndichagura nepakati peboka renyu rose nhasi, ndichibvisapo gwai rose rine mavara nerine makwapa, negwai rose resvundu pakati pemakwai, nedzine mavara nedzine makwapa pakati pembudzi; zvigova mubayiro wangu.

³²Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

³³Zvino kururama kwangu kuchandipupurira pazuva rinouya, kana muchiuira mubayiro wangu pamberi pechiso chenyu; zvose zvisina mavara nezvisina makwapa pakati pembudzi, nezvisvundu pamakwai, zvinenge zvabiwa kana zviri kwandiri.

³³Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

³⁴Rabhani ndokuti: Tarira, haiwa, ngazvive maererano neshoko rako.

³⁴Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

³⁵Zvino nemusi iwoyo wakatsaura nhongo dzembudzi dzakange dzine mitsetse nedzine makwapa, nenhunzvi dzose dzembudzi dzakange dzine mavara nedzine makwapa, chose chakange chine ruvana ruchena, nechisvundu pamakwai, akapa paruoko rwevana vake.

³⁵Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

³⁶Akaisa chinhambwe chemazuva matatu pakati pake naJakove. Jakove akafudza boka raRabhani rakange rasara.

³⁶og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

³⁷Zvino Jakove wakatora matanda manyoro emupopura* neemuarimondi neasina makwande, akasvuura mitaro michena paari, akaonesa kuchena kwakange kuri maari.

³⁷Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

³⁸Ndokuisa matanda aakanga asvuura pamigero nezvimwiro pakanangana nemapoka, paiuya mapoka kuzomwa; kuti abate mazamu pakuuya kwawo kuzomwa.

³⁸Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

³⁹Zvino mapoka akatora zamu pamberi pematanda, mapoka ndokubereka zvine mitsetse nezvine mavara nezvine makwapa.

³⁹Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

⁴⁰Zvino Jakove akaparadzanisa makwayana, akataridza zviso zvemapoka kune zvaiva nemitsetse nezvose zvisvundu pamapoka aRabhani; akaisa mapoka ake ari oga; akasaaisa kuzvipfuwo zvaRabhani.

⁴⁰Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

⁴¹Zvino zvakaitika pose akasimba eboka paaibata zamu, kuti Jakove wakaisa matanda pamberi pemeso emapoka pamigero, kuti zviteverwe pakati pematanda.

⁴¹Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

⁴²Asi kana boka risina simba haana kuaisa; naizvozvo zvakange zvisina simba zvakange zviri zvaRabhani, uye zvakasimba zvaJakove.

⁴²men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

⁴³Zvino murume akava mukuru kwazvo, akava nemapoka mazhinji nevaranda nevarandakadzi nemakamera nemadhongi.

⁴³Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.