¹moyo wangu waneta noupenyu hwangu; Handingazvidzori pakunyunyuta kwangu; Ndichataura neshungu dzomoyo wangu.

¹Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.

²Ndichati kuna Mwari, Musandipa mhosva. Ndiratidzei kuti munorwa neni nemhaka yeiko?

²Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!

³Zvinokufadzai here kumanikidza, Nokuzvidza basa ramaoko enyu, Muchivhenekera kurangana kwavakaipa here?

³Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?

⁴Munameso enyama here, Kana munoona somunhu here?

⁴Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?

⁵Mazuva enyu akafanana namazuva omunhu here, Kana makore enyu namakore omunhu here?

⁵Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -

⁶Zvamunobvunza zvakaipa zvangu, Nokunzvera zvivi zvangu,

⁶siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,

⁷Kunyange muchiziva kuti handizi wakaipa; Uye kuti hakuna anogona kurwira paruoko rwenyu here?

⁷enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.

⁸Maoko enyu akandiita nokundiumba, Nhivi dzangu dzose; kunyange zvakadaro moda kundiparadza.

⁸Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!

⁹Rangarirai, ndizvo zvandinokumbira, kuti makandiumba sevhu; Zvino muchandidzosera kuguruva here?

⁹Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!

¹⁰Hamuna kundidurura somukaka here, Nokundikodza somukaka wakafa?

¹⁰Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?

¹¹Makandifadza neganda nenyama, Mukandisunganidza namafupa namarunda.

¹¹Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.

¹²Makandipa upenyu netsitsi, Hanya dzenyu dzakachengeta mweya wangu.

¹²Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.

¹³Asi makavanza zvinhu izvi mumoyo menyu; Ndinoziva kuti chinhu ichi chaiva nemwi kare.

¹³Og dette* gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne: / {* det som opregnes JBS 10, 14 fg.}

¹⁴Kana ndikatadza munondicherekedza, Hamudi kundikangamwira kudarika kwangu.

¹⁴Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;

¹⁵Kana ndiri wakaipa, ndine nhamo; Kana ndiri wakarurama, kunyange zvakadaro handingasimudzi musoro wangu; Zvandizere nokunyadzwa Ndichangotarira kutambudzika kwangu.

¹⁵var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;

¹⁶Kana ndikazvikudza, munondironda seshumba; Munopamhazve kundishamisa nesimba renyu.

¹⁶og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;

¹⁷Munowedzera zvapupu zvenyu kuzorwa neni, Nokuwanza kutsamwa kwenyu pamusoro pangu; Kushanduka nehondo zvineni.

¹⁷du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.

¹⁸Makandibudisireiko pachizvaro chamai? Ndingadai ndaifira hangumo, ndisati ndaonekwa neziso romunhu.

¹⁸Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;

¹⁹Ndaiita hangu sendisina kuvapo; Ndaitakurirwa kuhwiro ndichibva pachizvaro chamai.

¹⁹jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.

²⁰Ko mazuva angu haazi mashoma here? Zvino gumai, Ndiregei henyu, kuti ndizorore zvishoma,

²⁰Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,

²¹Ndisati ndaenda kwandisingazodzoki, Kunyika yerima nomumvuri worufu;

²¹før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,

²²Iyo nyika yerima guru, rima chairo; Nyika yomumvuri worufu, panokukanganiswa, Ipapo chiedza chakafanana nerima.

²²et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!