¹Ipapo Jobho akapindura, akati,

¹Da tok Job til orde og sa:

²Zvirokwazvo ndinoziva kuti ndizvo. Nekuti munhu angava akarurama pamberi paMwari seiko?

²Ja visst, jeg vet at det er så; hvorledes skulde en mann kunne ha rett mot Gud?

³Kana iye akada kuita nharo naye, Haangagoni kumupindura shoko rimwe pamashoko ane zviuru.

³Om han hadde lyst til å gå i rette med Gud, kunde han ikke svare ham ett til tusen.

⁴Iye anomoyo wakangwara, une simba guru; Ndianiko akamuomesera moyo wake, akazofara?

⁴Vis som han er av hjerte og veldig i styrke - hvem trosset ham og kom vel fra det,

⁵Iye anobvisa makomo, iwo asingazvizivi, Kana achiashandura pakutsamwa kwake.

⁵han som flytter fjell før de vet av det, som velter dem i sin vrede,

⁶Iye anozunungusa nyika ikabva panzvimbo yayo, Mbiru dzayo dzinodengenyeka.

⁶som ryster jorden, så den viker fra sitt sted, og dens støtter bever,

⁷Iye anoraira zuva, rikarega kubuda; Iye anodzitira nyeredzi.

⁷som byder solen, så den ikke går op, og som setter segl for stjernene,

⁸Iye oga anotatamura denga, Anotsika pamusoro pamafungu

⁸som alene utspenner himmelen og skrider frem over havets høider,

⁹Iye anoita nyeredzi dzeAkituro, nedzeOrinoni, nedzeChimutanhatu, Namakamuri enyasi.

⁹som har skapt Bjørnen*, Orion* og Syvstjernen* og Sydens stjernekammere, / {* forskjellige stjernebilleder, JBS 38, 31 fg. AMO 5, 8.}

¹⁰Iye anoita zvinhu zvikuru zvisinganzverwi, Izvo zvinhu zvinoshamisa, zvisingagoni kuverengwa.

¹⁰som gjør store, uransakelige ting og under uten tall?

¹¹Tarira, anopfuura pedo neni, ndisingamuoni; Anopfuurawo hake, asi handimuoni.

¹¹Han går forbi mig, og jeg ser ham ikke; han farer forbi, og jeg merker ham ikke.

¹²Tarira, anotora hake, ndiani angamudzivisa? Ndiani angati kwaari, Unoiteiko?

¹²Han griper sitt rov - hvem vil hindre ham, hvem vil si til ham: Hvad gjør du?

¹³Mwari haangadzori kutsamwa kwake; Vabatsiri vaRahabhi vakakotamira pasi pake.

¹³Gud holder ikke sin vrede tilbake; under ham måtte Rahabs hjelpere bøie sig.

¹⁴Ko zvino ini ndichamupindura seiko, Nditsaure mashoko angu ndiite nharo naye?

¹⁴Hvorledes skulde da jeg kunne svare ham og velge mine ord imot ham,

¹⁵Kunyange ndaiva akarurama handizaimupindura; Ndaikumbira nyasha kumutongi wangu.

¹⁵jeg som ikke kunde svare om jeg enn hadde rett, men måtte be min dommer om nåde!

¹⁶Kana ndichinge ndadana, akandipindura, Kunyange zvakadaro handizaitenda kuti akanzwa inzwi rangu.

¹⁶Om jeg ropte, og han svarte mig, kunde jeg ikke tro at han hørte min røst,

¹⁷Nekuti anondiputsa nedutu remhepo, Anowanza mavanga angu ndisine mhosva hangu.

¹⁷han som vilde knuse mig i storm og uten årsak ramme mig med sår på sår,

¹⁸Handitenderi kutema mweya wangu, Asi anondizadza nezvinovava.

¹⁸som ikke vilde tillate mig å dra ånde, men vilde mette mig med lidelser.

¹⁹Kana riri simba guru, tarira, iye anaro! Kana iri mhosva inotongwa, ndiani achanditarira nguva?

¹⁹Gjelder det styrke, så sier han: Se, her er jeg! Gjelder det rett: Hvem vil stevne mig?

²⁰Kunyange ndaiva akarurama hangu, muromo wangu umene uchandipa mhaka; Kunyange ndaiva akakwana, iye aiti handina kururama.

²⁰Hadde jeg enn rett, skulde dog min egen munn dømme mig skyldig; var jeg enn uskyldig, vilde han dog si at jeg hadde urett.

²¹Ndakakwana hangu, handizvirangariri; Ndinozvidza upenyu hwangu.

²¹Skyldløs er jeg; jeg bryr mig ikke om å leve - jeg forakter mitt liv.

²²Zvose zvakafanana hazvo; saka ndinoti, Iye anoparadza vakarurama navakaipa vose.

²²Det kommer ut på ett; derfor sier jeg: Skyldløs eller ugudelig - han gjør dem begge til intet.

²³Kana nyatwa ichinge yauraya nokukurumidza, Iye achaseka njodzi yavasina mhosva.

²³Når svepen brått rammer med død, spotter han de uskyldiges lidelse.

²⁴Nyika yakaiswa mumaoko avakaipa; Iye anofukidza meso avatongi vayo; Kana asiri iye, zvino ndianiko?

²⁴Jorden er gitt i den ugudeliges hånd; han tilhyller dens dommeres åsyn*. Er det ikke han som gjør det, hvem er det da? / {* så de ikke kan skjelne rett fra urett.}

²⁵Zvino mazuva angu anokurumidza kupfuura mumhanyi; Anotiza asina kuona zvakanaka.

²⁵Mine dager har vært hastigere enn en løper; de er bortflyktet uten å ha sett noget godt;

²⁶Apfuura sezvikepe zvinomhanyisa; Segondo rinokurumidzira chiurawa.

²⁶de har faret avsted som båter av rør, som en ørn som slår ned på sitt bytte.

²⁷Kana ndikati, Ndichakangamwa kunyunyuta kwangu, Ndicharega chiso changu chinopunyaira, ndifare hangu.

²⁷Om jeg sier: Jeg vil glemme min sorg, jeg vil la min mørke mine fare og se glad ut,

²⁸Ndinotya njodzi dzangu dzose, Ndinoziva kuti hamungati handine mhosva.

²⁸da gruer jeg for alle mine plager; jeg vet jo at du ikke frikjenner mig.

²⁹Ndichapiwa mhosva; Zvino ndinotamburireiko zvisina maturo?

²⁹Jeg skal jo være ugudelig - hvorfor gjør jeg mig da forgjeves møie?

³⁰Kana ndikangura nemvura yechando, Ndikachenesa maoko angu kwazvo;

³⁰Om jeg tvettet mig med sne og renset mine hender med lut,

³¹Kunyange zvakadaro imwi mungandinyudza mumatope, Nenguvo dzangu dzichandisema.

³¹da skulde du dyppe mig i en grøft, så mine klær vemmedes ved mig.

³²Nekuti iye haazi munhu akafanana neni, kuti ndimupindure, Kuti tikwirirane pakutonga.

³²For han er ikke en mann som jeg, så jeg kunde svare ham, så vi kunde gå sammen for retten;

³³Hakuna mununuri pakati pedu, Ungatibata tose noruoko rwake.

³³det er ikke nogen voldgiftsmann mellem oss, som kunde legge sin hånd på oss begge.

³⁴Ngaabvise shamhu yake kwandiri, hasha dzake dzirege kundityisa;

³⁴Når han bare tok sitt ris bort fra mig, og hans redsler ikke skremte mig!

³⁵Ipapo ndaitaura, ndisingamutyi, nekuti handizakadaro hangu.

³⁵Da skulde jeg tale uten å reddes for ham; for slik* er jeg ikke, det vet jeg med mig selv. / {* d.e. slik at jeg skulde reddes for ham.}