¹Jehovha, ndinovimba nemi; ngandirege kutongonyadziswa; Ndirwirei pakururama kwenyu.

¹Til sangmesteren; en salme av David.

²Rerekerai nzeve yenyu kwandiri; kurumidzai kundirwira; Ivai dombo rangu rakasimba, neimba yenhare yokundiponesa.

²Til dig, Herre, tar jeg min tilflukt. La mig aldri i evighet bli til skamme, frels mig ved din rettferdighet!

³nekuti ndimi dombo rangu nenhare yangu; Naizvozvo nditungamirirei mundifambise nokuda kwezita renyu.

³Bøi ditt øre til mig, skynd dig og redd mig, vær mig et klippevern, en borg til å frelse mig!

⁴Ndibvutei pamumbure wavakandidzikira pakavanda; nekuti ndimi nhare yangu.

⁴For du er min klippe og min borg, og for ditt navns skyld vil du føre og lede mig.

⁵Ndinoisa mweya wangu muruoko rwenyu; Makandidzikunura Jehovha, imwi Mwari wechokwadi.

⁵Du vil føre mig ut av garnet som de lønnlig har lagt for mig; for du er mitt vern.

⁶Ndinovenga vanokudza zvenhema zvisina maturo; Asi ndichavimba naJehovha.

⁶I din hånd overgir jeg min ånd; du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.

⁷Ndichafara nokufarisisa netsitsi dzenyu; nekuti makaona kutambudzika kwangu; Makaziva kumanikidzwa komweya wangu;

⁷Jeg hater dem som akter på tomme avguder, men jeg, jeg setter min lit til Herren.

⁸Hamuna kundiisa muruoko rwomuvengi; Makamisa tsoka dzangu panzvimbo yakafarikana.

⁸Jeg vil fryde og glede mig over din miskunnhet, at du har sett min elendighet, aktet på min sjels trengsler;

⁹Ndinzwirei tsitsi Jehovha, nekuti ndiri panjodzi; Ziso rangu rapera nokuchema, zvirokwazvo, nomweya wangu nomuviri wanguvo.

⁹du har ikke overgitt mig i fiendehånd, du har satt mine føtter på et rummelig sted.

¹⁰nekuti hupenyu hwangu hwapera nokuchema, namakore angu nokugomera; Simba rangu rapera nokuda kokutadza kwangu, uye mafupa angu asakara.

¹⁰Vær mig nådig, Herre! for jeg er i trengsel; borttæret av sorg er mitt øie, min sjel og mitt legeme.

¹¹Ndava chinhu chinozvidzwa nemhaka yavadzivisi vangu vose, Zvirokwazvo, zvikuru kuna vandinogara navo, nechinotyisa kuvazikani vangu; Vakandiona kunze vakanditiza.

¹¹For mitt liv svinner bort med sorg, og mine år med sukk; min kraft er brutt for min misgjernings skyld, og mine ben er uttæret.

¹²Ndakanganikwa sowakafa asati achafungwa; Ndava somudziyo wakaputsika.

¹²For alle mine fienders skyld er jeg blitt til stor spott for mine naboer og til en skrekk for mine kjenninger; de som ser mig på gaten, flyr for mig.

¹³Ndakanzwa vazhinji vachindipomera, Zvinotyisa kumativi ose; Pakurangana kwavo pamusoro pangu Vakafunga mano kuti vanditorere upenyu hwangu.

¹³Jeg er glemt og ute av hjertet som en død, jeg er blitt som et ødelagt kar.

¹⁴Asi ndakavimba nemwi Jehovha; Ndakati, Ndimi Mwari wangu.

¹⁴For jeg hører baktalelse av mange, redsel fra alle kanter, idet de rådslår sammen imot mig; de lurer på å ta mitt liv.

¹⁵Nguva dzangu dziri muruoko rwenyu; Ndirwirei paruoko rwavavengi vangu, nokuna vanonditambudza.

¹⁵Men jeg, jeg setter min lit til dig, Herre! Jeg sier: Du er min Gud.

¹⁶Vhenekesai chiso chenyu pamusoro pomuranda wenyu; Ndiponesei nounyoro bwenyu.

¹⁶I din hånd er mine tider*; redd mig av mine fienders hånd og fra mine forfølgere! / {* 1KR 29, 30. SLM 139, 16.}

¹⁷Ngandirege kunyadziswa, Jehovha; nekuti ndakadana kwamuri; Vakaipa ngavanyadziswe, ngavanyarare paSheori.

¹⁷La ditt åsyn lyse over din tjener, frels mig ved din miskunnhet!

¹⁸Miromo inoreva nhema ngainyarare; Iyo inotaura namanyawi kuna vakarurama, Ichizvikudza nokuvazvidza. Haiwa, zvakanaka zvenyu zvamakachengetera vanokutyai zvakakura sei, Zvamakaitira vanovimba nemi, pamberi pavanakomana vavanhu!

¹⁸Herre, la mig ikke bli til skamme! for jeg kaller på dig. La de ugudelige bli til skamme, bli tause i dødsriket!

¹⁹Muchavavanza pakavanda pamberi penyu, vabve pamano avanhu;

¹⁹La løgnens leber bli målløse, som taler frekt imot den rettferdige med overmot og forakt!

²⁰Muchavachengeta pakavanda patende vabve pabangano romunhu.

²⁰Hvor stor din godhet er, som du har gjemt for dem som frykter dig, som du har vist mot dem som tar sin tilflukt til dig, for menneskenes barns øine!

²¹Jehovha ngaavongwe, nekuti akandiratidza unyoro hwake hunoshamisa paguta rakasimbiswa.

²¹Du skjuler dem i ditt åsyns skjul for menneskers sammensvergelser, du gjemmer dem i en hytte for tungers kiv.

²²Kana ndirini, ndakati pakukaruka kwangu, Ndabviswa pamberi penyu; Kunyange zvakadaro, makanzwa inzwi rokukumbira kwangu pakuchema kwangu kwamuri.

²²Lovet være Herren! for han har underlig vist sin miskunnhet imot mig i en fast by.

²³Idai Jehovha, imwi vatsvene vake mose; Jehovha anochengeta vakatendeka, Anotsiva zvikuru munhu anozvikudza.

²³Og jeg, jeg sa i min angst: Jeg er revet bort fra dine øine. Dog hørte du mine inderlige bønners røst, da jeg ropte til dig.

²⁴Ivai nesimba, uye moyo yenyu itsunge, imwi mose munorindira Jehovha.

²⁴Elsk Herren, alle I hans fromme! Herren vokter de trofaste og gjengjelder rikelig den som farer overmodig frem.

²⁵Vær ved godt mot, og eders hjerte være sterkt, alle I som venter på Herren!