¹ Han fo binde Sawulu ize Yonata ne arwaso kaŋ goono ga nga wongu jinayey jare din se: «Kaa iri ma daŋandi ka koy Filistancey gata do, kaŋ go ya-haray daŋanta.» Amma a mana ci nga baabo se.

¹Da hændte det en Dag, at Sauls Søn Jonatan sagde til sin Våbendrager: "Kom, lad os gå over til Filisternes Forpost her lige overfor!" Men til sin Fader sagde han intet derom.

² Sawulu binde goono ga goro Jibeya meyo gaa garenad* tuuri nya cire kaŋ go Migron ra. Borey kaŋ go a banda mo ga to boro zangu iddu cine.

²Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatæbletræet ved Tærskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand.

³ Ahiya, Ahitub ize, Ikabod nya-ize, Fineyas ize, Eli ize, kaŋ ga ti Rabbi alfaga Silo ra goono ga daabu nda efod* kwaay noodin. Jama mana bay hala Yonata koy bo.

³Og Ahija, en Søn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Søn af Pinehas, en Søn af Eli, HERRENs Præst i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste intet om, at Jonatan var gået.

⁴ Furoyaŋ nangey kaŋ do Yonata ga ba nga ma furo ka daŋandi ka to Filistancey gata do, kambu woodin gaa gonda tondi deenekoy fo, kambu woone mo gaa gonda tondi deenekoy fo mo koyne. Afa maa Bozez, afa mo maa Sene.

⁴I Passet, som Jonatan søgte at komme over for at angribe Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem på hver Side; den ene hedder Bozez, den anden Sene.

⁵ Tondi fa salle azawa kambe haray Mikmas jine, afa mo go dandi kambe haray, Geba jine.

⁵Den ene Spids rager i Vejret på Nordsiden ud for Mikmas, den anden på Sydsiden ud for Geba.

⁶ Yonata ne arwaso kaŋ goono ga nga jinayey jare se: «Kaa, iri ma daŋandi ka koy borey kaŋ si dambangu din gata do. Hambara Rabbi ga goy iri se, zama hay kulu si ganji Rabbi ma faaba goy te da boro boobo wala jama kayna kambe ra.»

⁶Jonatan sagde da til Våbendrageren: "Kom, lad os gå over til disse uomskårnes Forpost; måske vil HERREN stå os bi, thi intet hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller få!"

⁷ A jinay jarekwa ne a se: «Haŋ kaŋ go ni bina ra kulu me-a-me, ni m'a te. Iri ma koy, ay go ni banda ni bina miila boŋ.»

⁷Våbendrageren svarede: "Gør, hvad du har i Sinde! Jeg går med; som du vil, vil også jeg!"

⁸ Gaa no Yonata ne: «Guna, iri go ga daŋandi ka koy alborey wo do haray k'iri boŋ bangandi i se.

⁸Da sagde Jonatan: "Vi søger nu at komme over til de Mænd og sørger for, at de får os at se.

⁹ D'i ne iri se, ‹Wa kay hala iri ma kaa araŋ do.› kal iri ma kay iri nango ra, iri si koy i do.

⁹Hvis de så siger til os: Stå stille, vi kommer hen til eder! så bliver vi stående, hvor vi står, og går ikke op til dem.

¹⁰ Amma d'i ne: ‹Wa ziji ka kaa iri do,› kal iri ma koy, zama Rabbi n'i daŋ iri kambe ra no. Woone wo, nga no ga te alaama iri se.»

¹⁰Men siger de: Kom op til os! går vi derop; thi så har HERREN givet dem i vor Hånd; det skal være vort Tegn!"

¹¹ Kal i boro hinka kulu na ngey boŋ bangandi Filistancey gata se. Filistancey mo ne: «Guna, Ibraniyancey neeya ga fun ngey guusey ra, nangey kaŋ i tugu.»

¹¹Da nu Filisternes Forpost fik Øje på dem, sagde Filisterne: "Se, der kommer nogle Hebræere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!"

¹² Gata borey binde ne Yonata nda nga jinay jarekwa se: «Wa ziji ka kaa iri do, iri mo m'araŋ cabe hay fo.» Yonata ne nga jinay jarekwa se: «Kaa k'ay banda gana, zama Rabbi n'i daŋ Israyla kambe ra.»

¹²Og Mændene, der stod på Forpost, råbte til Jonatan og hans Våbendrager: "Kom op til os, så skal vi lære jer!" Da sagde Jonatan til Våbendrageren: "Følg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels Hånd!"

¹³ Yonata mo, fananyaŋ no a ziji nd'a, a jinay jarekwa go a banda. Filistancey kaŋ mo Yonata jine, a jinay jarekwa mo go g'i wi a banda.

¹³Så klatrede Jonatan op på Hænder og Fødder, og Våbendrageren bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og Våbendrageren fulgte efter og gav dem Dødsstødet;

¹⁴ Wiyaŋ sintina kaŋ Yonata nda nga jinay jarekwa te, danga alboro waranka cine no. Nango mo si bisa fari fo batama jare cine beeray.

¹⁴og i første Omgang fældede Jonatan og hans Våbendrager henved tyve Mand på en Strækning af omtrent en halv Dags Pløjeland.

¹⁵ I jijiri mo gata ra da batama ra da borey kulu ra mo. Gata batukoy, da ce gaa wongaarey mo gaahamey jijiri. Laabo mo zinji. Jijiriyaŋ no kaŋ fun Irikoy do.

¹⁵Da opstod der Rædsel både i og uden for Lejren. og alle Krigerne, både Forposten og Strejfskaren, sloges med Rædsel; tilmed kom der et Jordskælv, og det fremkaldte en Guds Rædsel.

¹⁶ Sawulu batukoy kaŋ go Jibeya, Benyamin wano ra guna kal i ibarey marga go, i manne. I kar ka say ka te afo-fo.

¹⁶Men da Sauls Udkigsmænd i Geba i Benjamin så derhen, opdagede de, at det bølgede hid og did i Lejren.

¹⁷ Saaya din Sawulu ne borey kaŋ yaŋ go nga banda din se: «Wa kabu sohõ ka di boro kaŋ fatta iri do.» Waato kaŋ i na kabo te, kal i di Yonata nda nga jinay jarekwa si noodin.

¹⁷Da sagde Saul til sine Folk: "Hold Mønstring og se efter, hvem af vore der er gået bort!" Og ved Mønstringen viste det sig, at Jonatan og hans Våbendrager manglede.

¹⁸ Sawulu mo ne Ahiya se: «I ma kande Irikoy sundurko neewo» (zama jirbey din Irikoy sundurko go Israyla izey do.)

¹⁸Da sagde Saul til Ahija: "Bring Efoden hid!" Han bar nemlig dengang Efoden foran Israel.

¹⁹ A ciya binde, za Sawulu goono ga salaŋ nda alfaga yaadin, kala gartyaŋo kaŋ go Filistancey gata ra go ga tonton ka ziji. Sawulu binde ne alfaga din se: «Ni kambe kaa.»

¹⁹Men medens Saul talte med Præsten, blev Forvirringen i Filisternes Lejr større og større. Saul sagde da til Præsten: "Lad det kun være!"

²⁰ Sawulu nda jama kulu kaŋ go a banda margu ka kaa wongo do. Kala _Filistancey ra|_ boro fo kulu takuba go ga gaaba nda nga cala wane, i na hasaraw boobo te da cimi.

²⁰Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til Kamppladsen, se, da var den enes Sværd løftet mod den andens, og alt var i stor Forvirring.

²¹ Ibraniyancey kaŋ yaŋ go Filistancey banda mo za doŋ, kaŋ yaŋ tun i banda ka koy gata do, kaŋ yaŋ ga fun laabo kulu ra i windanta, kala ngey mo bare ka ye Israyla borey do haray kaŋ yaŋ go Sawulu nda Yonata banda.

²¹Og de Hebræere, som tidligere havde stået under Filisterne og havde gjort dem Hærfølge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan.

²² Baa Israyla borey kulu kaŋ yaŋ tugu Ifraymu tondey laabo ra, waato kaŋ i maa baaru Filistancey goono ga zuru, kala ngey mo na Filistancey haabu ka gaaray wongo ra.

²²Og da de israelitiske Mænd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, hørte, at Filisterne var på Flugt, satte også de efter dem for at bekæmpe dem.

²³ Rabbi na Israyla faaba mo han din hane. Wongo bisa mo ka gana Bayt-Aben.

²³Således gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt sig hen forbi Bet Horon -

²⁴ Israyla alborey kankam han din hane, zama Sawulu ze no jama se ka ne: «Laalante no boro kulu kaŋ na ŋwaari dumi kulu ŋwa kala wiciri kambo ma to, hala ay ma fansa bana ay ibarey boŋ.» Jama ra binde sinda boro kulu kaŋ na ŋwaari taba.

²⁴alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampen bredte sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor Dårskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: "Forbandet være hver den, som nyder noget før Aften, før jeg får taget Hævn over mine Fjender!" Og alt Folket afholdt sig fra at spise.

²⁵ Jama kulu mo furo saajo ra, saajo wo mo gonda yu boobo ganda.

²⁵Der fandtes nogle Bikager på Marken,

²⁶ Waato kaŋ cine borey furo saajo ra binde, kala yu go ga tolli, amma boro kulu si no kaŋ na kambe daŋ nga me gaa, zama jama ga humburu ngey zeyaŋo.

²⁶og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen førte Hånden til Munden; thi Folket frygtede Eden.

²⁷ Amma Yonata mana maa waato kaŋ nga baabo kaseeti borey gaa da zeyaŋo. Woodin se no a na goobo kaŋ go nga kamba ra din salle ka yu fanta zuku nd'a, ka nga kamba daŋ nga me gaa. A moy binde te fas!

²⁷Jonatan havde dog ikke hørt, at hans Fader tog Folket i Ed, og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, ud, dyppede den i en Bikage og førte Hånden til Munden; derved fik hans Øjne atter Glans.

²⁸ Gaa no jama ra boro fo ne a se: «Ni baaba kaseeti borey gaa da gaabi hala nda zeyaŋ ka ne: ‹Laalante no boro kaŋ na ŋwaari ŋwa hunkuna!› Jama mo taabi.»

²⁸Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: "Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet være hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var Folket udmattet."

²⁹ Yonata ne: «Ay baaba na laabo taabandi. Ay g'araŋ ŋwaaray, wa guna mate kaŋ ay moy te fas za day ay na yuwo din taba kayna.

²⁹Men Jonatan sagde: "Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor mine Øjne fik Glans, fordi jeg nød den Smule Honning!

³⁰ Sanku fa binde i ma ne jama na ngey ibarey arzaka ŋwa wongo ra taŋante, naŋ kaŋ i n'a gar. Zama doŋ i na wiyaŋ ce-kayante fo te Filistancey ra.»

³⁰Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, det tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort."

³¹ Han din binde i na Filistancey kar za Mikmas kal a ma kaa Ayyalon. Jama binde taabi gumo.

³¹De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket var meget udmattet.

³² Jama mo kaŋ wongu arzaka boŋ. I na feeji da haw da handayze yaŋ sambu k'i wi ganda. Borey n'i kulu ŋwa hala nda i kuro mo.

³²Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Småkvæg, Hornkvæg og Kalve og slagtede dem på Jorden og spiste Kødet med Blodet i.

³³ Kal i ci Sawulu se ka ne: «Guna jama goono ga zunubi te Rabbi se, za kaŋ i goono ga ham ŋwa hala nda kuro.» A ne: «Araŋ na amaana ŋwa. Day, wa tondi bambata fo gunguray ka kand'a ay se neewo sohõ.»

³³Da meldte man det til Saul og sagde: "Se, Folket synder mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!" Og han sagde: "I forbryder eder! Vælt mig en stor Sten herhen!"

³⁴ Sawulu ne koyne: «Wa say jama ra ka ne i se: ‹Boro fo kulu ma kande ay se nga yeejo neewo, boro fo kulu mo ma kande ay se nga feejo, i m'i _wi ka|_ dumbu-dumbu neewo ka ŋwa. Araŋ ma si zunubi te Rabbi se ka ham ŋwa nda kuri.› » Jama kulu binde, i boro fo kulu kande nga yeejo nga banda han din cino din ra k'i dumbu-dumbu noodin.

³⁴Derpå sagde Saul: "Gå rundt iblandt Folket og sig til dem: Enhver skal bringe sin Okse eller sit Får hen til mig og slagte det her! Så kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!" Da bragte hver og en af Folket, hvad han havde, og slagtede det der.

³⁵ Sawulu mo na sargay feema cina Rabbi se noodin. Woodin no ga ti feema sintina kaŋ a cina Rabbi se.

³⁵Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det første Alter, han byggede HERREN.

³⁶ Sawulu mo ne: «Iri ma zulli ka Filistancey buti cin, iri m'i ku hala mo ga bo. Iri ma si baa boro folloŋ cindi i se.» I ne: «Kala ni ma te haŋ kaŋ ni ga ba.» Waato din gaa no alfaga ne: «Iri ma maan Irikoy.»

³⁶Derpå sagde Saul: "Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, før Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!" De svarede: "Gør, hvad du under for godt!" Men Præsten sagde: "Lad os her træde frem for Gud!"

³⁷ Sawulu binde na saaware ceeci Irikoy gaa. A ne: «Ay ma zulli ka Filistancey gana no? Ni g'i daŋ Israyla kambe ra no?» Amma a mana tu a se han din hane.

³⁷Så rådspurgte Saul Gud:"Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels Hånd?" Men han svarede ham ikke den Dag.

³⁸ Sawulu ne: «Wa maan neewo sohõ, araŋ jama jine borey kulu. Araŋ ma bay, araŋ ma guna mo naŋ kaŋ cine no zunubo wo go hunkuna.

³⁸Da sagde Saul: "Kom hid, alle Folkets Øverster, og se efter, hvad det er for en Synd, der er begået i Dag;

³⁹ Zama ay ga ze da Rabbi fundikoono, nga, Rabbi kaŋ ga Israyla faaba. Baa day a go ay izo Yonata do no, daahir a ga bu.» Amma jama mana tu a se, baa boro folloŋ.

³⁹thi så sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det så er min Søn Jonatan, der har begået den, skal han dø!" Men ingen af Folket svarede.

⁴⁰ Gaa no a ne Israyla kulu se: «Wa ye kambu fo. Ay mo, in d'ay izo Yonata, iri ga ye ya-haray kambo ka goro.» Jama ne Sawulu se: «Kala ni ma te haŋ kaŋ ni di ga hagu.»

⁴⁰Da sagde han til hele Israel: "I skal være den ene Part, jeg og min Søn Jonatan den anden!" Folket svarede Saul: "Gør, hvad du finder for godt!"

⁴¹ Sawulu binde ne Rabbi Irikoy, Israyla wano se: «Ma cimi bangandi.» Kala goŋ na Sawulu nda Yonata di, amma jama fatta.

⁴¹Derpå sagde Saul til HERREN: "Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Søn Jonatan, HERRE, Israels Gud, så lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, så lad Tummim komme frem!" Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.

⁴² Sawulu ne mo: «I ma goŋ te in d'ay izo Yonata mo game ra.» Goŋo na Yonata di.

⁴²Saul sagde da: "Kast Lod mellem mig og min Søn Jonatan!" Så ramtes Jonatan.

⁴³ Sawulu ne Yonata se: «Ma ci ay se haŋ kaŋ no ni te.» Yonata ci a se ka ne: «Cimi no, ay na yu kayna ham, ikayniyo, d'ay goobo kaŋ go ay kambe ra. Ay n'a taba mo. A go mo sohõ, tilas kal ay ma bu.»

⁴³Da sagde Saul til Jonatan: "Sig mig, hvad du har gjort!" Jonatan svarede: "Jeg nød lidt Honning på Spidsen af Staven, jeg havde i Hånden. Se, jeg er rede til at dø!"

⁴⁴ Sawulu ne: «Hala day ni mana bu, Yonata, Irikoy m'ay laali.»

⁴⁴Da sagde Saul: "Gud ramme mig både med det ene og det andet! Du skal visselig dø, Jonatan!"

⁴⁵ Jama ne Sawulu se: «Yonata ma bu zaati, nga kaŋ na faaba bambata wo dumi candi ka kande Israyla ra? Irikoy ma boriyandi! Iri ze da Rabbi fundikoono! Baa Yonata boŋ-hamni folloŋ si kaŋ ganda, zama hunkuna a goy Irikoy banda.» Jama binde na Yonata faaba, a mana bu mo.

⁴⁵Men Folket sagde til Saul: "Skal Jonatan dø, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det være langt fra! Så sandt HERREN lever, ikke et Hår skal krummes på hans Hoved; thi med Guds Hjælp vandt han Sejr i Dag!" Da udløste Folket Jonatan, og han blev friet fra Døden.

⁴⁶ Gaa no Sawulu tun ka fay da Filistancey ganayaŋ. Filistancey mo koy ngey nangey do.

⁴⁶Men Saul holdt op med at forfølge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.

⁴⁷ Waato kaŋ cine Sawulu te bonkooni Israyla boŋ, a wongu nda nga ibarey kuray kulu. A gaaba nda Mowab, da Amon izey, da Edom, da Zoba bonkooney, da Filistancey. Naŋ kaŋ a bare kulu, zaama no a ga te.

⁴⁷Da Saul havde vundet Kongedømmet over Israel, førte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.

⁴⁸ A na yaarutaray te mo, ka Amalekancey kar, a na Israyla faaba ka kaa borey kaŋ yaŋ n'i ku kambe ra.

⁴⁸Han udførte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som hærgede det.

⁴⁹ Sawulu izey ga ti Yonata nda Isbi nda Malci-Suwa. A ize wayboro hinka mo maayey neeya: ize way beero maa ga ti Merab, ikayna mo maa Mikal.

⁴⁹Sauls Sønner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Døtre hed den førstefødte Merab og den yngste Mikal.

⁵⁰ Sawulu wando maa Ahinowam, Ahimaz ize way no. A wongu bonkoono maa Abner, Ner izo, Sawulu baaba kayno.

⁵⁰Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahimåz; hans Hærfører hed Abiner, en Søn af Sauls Farbroder Ner;

⁵¹ Cis mo, nga no ga ti Sawulu baaba. Ner mo Abner baaba no, Abiyel ize.

⁵¹Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Sønner af Abiel.

⁵² Sawulu jirbey kulu ra i na wongu korno te da Filistancey. Waati kaŋ Sawulu di boro kaŋ wongaari no, wala yaarukom no, kal a ma bora sambu ka kande nga do.

⁵²Men Krigen med Filisterne var hård, lige så længe Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig.