¹ Samuwila ne Sawulu se: «Rabbi n'ay donton zama ya ni tuusu nda ji, ni ma ciya bonkooni a jama Israyla boŋ. Sohõ binde kala ni ma hangan ka maa Rabbi sanney se.

¹Samuel sagde til Saul: "Det var mig, HERREN sendte for at salve dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs Røst.

² Rabbi Kundeykoyo ne nga na laakal ye haŋ kaŋ Amalek te Israyla se gaa, kaŋ a kay a se da gaaba fonda boŋ, waato kaŋ a fun Misira ra.

²Så siger Hærskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det på Vandringen op fra Ægypten.

³ Sohõ binde, kala ni ma koy ka Amalek kar, ni ma hay kulu kaŋ go i se halaci. Ma si bakar i se, amma alboro nda wayboro, attaciriya nda naanandi, haw da feeji, yo da farka, ni m'i wi.»

³Drag derfor hen og slå Amalek og læg Band på dem og på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både Mænd og Kvinder, Børn og diende, Okser og Får, Kameler og Æsler!"

⁴ Kala Sawulu na jama ce k'i kabu Telim ra: ce-koyey boro zambar zangu hinka no, da Yahuda boro zambar way.

⁴Så stævnede Saul Folket sammen og mønstrede dem i Telaim, 200000 Mand Fodfolk og 10000 Mand af Juda.

⁵ Sawulu binde kaa Amalek kwaara do, a gum noodin gooro ra.

⁵Derpå drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen.

⁶ Sawulu ne Keniya borey se: «Wa tun ka dira. Araŋ ma zulli ka fay da Amalek borey, ay ma si araŋ halaci i banda, zama araŋ na gomni kulu cabe Israyla izey se waato kaŋ i fun Misira.» Keniya borey binde tun ka fun Amalek borey ra.

⁶Men Saul sagde til Keniterne: "Skil eder fra Amalekiterne og gå eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra Ægypten!" Så trak Keniterne sig tilbage fra Amalek.

⁷ Sawulu mo na Amalekancey kar, za Habila gaa kal a ma koy Sur kaŋ go Misira fonda gaa.

⁷Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger østen for Ægypten,

⁸ A na Amalek bonkoono Agag di da fundi, amma a na boro cindey kulu wi da takuba, parkatak!

⁸og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. På alt Folket lagde han Band og huggede dem ned med Sværdet;

⁹ Amma Sawulu da jama na Agag fay waani, nga nda haŋ kaŋ yaŋ ga boori feejey da hawey ra, da wo kaŋ yaŋ i kuru, da feej'izey, da hari hanno kulu. I mana yadda k'i halaci parkatak bo. Amma hari ziibo kulu, da fanta harey, i n'i halaci parkatak!

⁹men Saul og Folket skånede Agag og det bedste af Småkvæget og Hornkvæget, de fede og velnærede Dyr, alt det bedste; de vilde ikke lægge Band på dem,men på alt det dårlige og værdiløse Kvæg lagde de Band.

¹⁰ A binde, Rabbi sanno kaa Samuwila do ka ne:

¹⁰Da kom HERRENs Ord til Samuel således:

¹¹ «A dooru ay gaa kaŋ ay na Sawulu daŋ a ma ciya bonkooni, zama a bare ka fay da ay ganayaŋo, a mana ay lordo toonandi.» Samuwila mo futu, a hanna ka jinde tunandi Rabbi gaa.

¹¹"Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!" Da vrededes Samuel og råbte til HERREN hele Natten.

¹² Samuwila tun susuba za da hinay zama nga ma kubay da Sawulu. I ci mo Samuwila se ka ne: «Sawulu kaa Karmel. A go, a na cinari sinji nga boŋ se, a ye ka tun koyne ka bisa, ka zulli ka koy Jilgal.»

¹²Næste Morgen tidlig, da Samuel vilde gå Saul i Møde, blev der meldt ham: "Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesmærke der; så vendte han om og drog videre ned til Gilgal!"

¹³ Kala Samuwila kaa Sawulu do. Sawulu mo ne a se: «Albarka go ni gaa, Rabbi do wane! Ay na Rabbi lordo toonandi!»

¹³Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: "HERREN velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!"

¹⁴ Samuwila ne: «Feeji hẽeni kaŋ ay goono ga maa ay hanga ra binde, da haw kosongu mo kaŋ ay goono ga maa, ifo ga ti i sabaabu?»

¹⁴Men Samuel sagde: "Hvad er det for en Brægen af Småkvæg, som når mit Øre, og Brølen af Hornkvæg, jeg hører?"

¹⁵ Sawulu ne: «Amalekancey do no i fun d'ey, zama jama na ihanno yaŋ naŋ feejey da hawey ra zama i ma sargay te Rabbi ni Irikoyo se. Amma iri na cindey kulu halaci parkatak.»

¹⁵Saul svarede: "De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket skånede det bedste af Småkvæget og Hornkvæget for at ofre det til HERREN din Gud; på det andet derimod lagde vi Band!"

¹⁶ Waato din gaa Samuwila ne Sawulu se: «Kay noodin, ay ma ci ni se haŋ kaŋ Rabbi ci ay se hunkuna cino wo.» Sawulu ne a se: «Ci.»

¹⁶Da sagde Samuel til Saul: "bet er nok! Jeg vil kundgøre dig, hvad HERREN i Nat har sagt mig!" Han svarede: "Tal!"

¹⁷ Samuwila ne: «Waato kaŋ ni goono ga di ni boŋ ni ya boro kayna no, manti i na ni ciya jine boro Israyla kundey se? Manti Rabbi na ni tuusu nda ji mo ni ma ciya bonkooni Israyla boŋ?

¹⁷Da sagde Samuel: "Om du end ikke regner dig selv for noget, er du så ikke Høvding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig ikke til Konge over Israel?

¹⁸ Rabbi na ni donton mo ka ne: Ni ma koy ka Amalek zunubikooney din halaci parkatak. M'i wongu kal i ma ban.

¹⁸Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: Gå hen og læg Band på Amalekiterne, de Syndere, og før Krig imod dem, indtil du har udryddet dem!

¹⁹ Ifo se no ni mana Rabbi sanno hangan, amma ni koy ka kaŋ arzaka boŋ? Ni na hari laalo te Rabbi diyaŋ gaa.»

¹⁹Hvorfor adlød du da ikke HERRENs Røst, men styrtede dig over Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs Øjne?"

²⁰ Sawulu ne Samuwila se: «Haciika, ay na Rabbi sanno gana. Ay koy nango kaŋ Rabbi n'ay donton, hal ay kande Amalek bonkoono Agag. Ay na Amalek borey halaci mo parkatak!

²⁰Saul svarede Samuel: "Jeg adlød HERRENs Røst og gik, hvor HERREN sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt Band på Amalek;

²¹ Amma jama kaa arzaka ra, haw da feeji beerey, haya kaŋ i ga halaci din ra, zama i ma sargayyaŋ te Rabbi ni Irikoyo se Jilgal ra.»

²¹men Folket tog Småkvæg og Hornkvæg af Byttet, det bedste af det bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal."

²² Samuwila ne: «Mate no? Rabbi ga farhã gumo sargay kaŋ i ga ton yaŋ da nooyaŋey mo se, sanda mate kaŋ a ga farhã da Rabbi sanno ganayaŋ? Ma faham woone: ganayaŋ ga bisa sargay. Sanni maayaŋ mo bisa feeji maani.

²²Men Samuel sagde: "Mon HERREN har lige så meget Behag i Brændofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs Høst? Nej, at adlyde er mere værd end Slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end Væderfedt;

²³ Zama murteyaŋ ga hima ziimataray zunubi. Boŋ sanday mo ga hima birga nda tooru ganayaŋ. Za kaŋ ni wangu ka maa Rabbi sanno, nga mo wangu ni ma ciya bonkooni.»

²³thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenrådighed er Afgudsbrøde. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være Konge!"

²⁴ Sawulu ne Samuwila se: «Ay na zunubi te, zama ay na Rabbi lordo da ni sanney daaru. Zama ay humburu jama, hala ay n'i sanney gana.

²⁴Da sagde Saul til Samuel: "Jeg har syndet, thi jeg har overtrådt HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og føjede dem:

²⁵ Sohõ binde, ay ga ni ŋwaaray, m'ay yaafa nd'ay zunubey, ma bare ka koy ay banda, zama ay ma sombu Rabbi se.»

²⁵tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN!"

²⁶ Samuwila ne Sawulu se: «Ay si ye ka koy ni banda. Za kaŋ ni wangu Rabbi sanno, Rabbi mo wangu nin, ni ma ciya Israyla se bonkooni koyne.»

²⁶Men Samuel sagde til Saul: "Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, så du ikke mer skal være Konge over Israel!"

²⁷ Waato kaŋ Samuwila na banda bare, ga ba nga ma nga diraw te, Sawulu n'a alkuba di, alkuba mo tooru.

²⁷Derpå vendte Samuel sig for at gå, men Saul greb fat i hans Kappeflig, så den reves af.

²⁸ Samuwila mo ne a se: «Hunkuna Rabbi na Israyla koytara tooru ka kaa ni se, k'a no ni gorokasin se kaŋ bisa nin ihanno teeyaŋ.

²⁸Da sagde Samuel til ham: "HERREN har i Dag revet Kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du!

²⁹ Israyla Darza si taari, a si tuubi mo, zama nga wo manti boro no, sanku fa a ma tuubi.»

²⁹Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!"

³⁰ Waato din gaa Sawulu ne: «Ay na zunubi te. Kulu nda yaadin, ni m'ay beerandi sohõ, ay ga ni ŋwaaray, ay borey arkusey jine, da Israyla jine mo. Ma bare ka koy ay banda zama ay ma sombu Rabbi ni Irikoyo se.»

³⁰Saul sagde: "Jeg har syndet; men vis mig dog Ære for mit Folks Ældste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN din Gud!"

³¹ Samuwila binde bare ka Sawulu gana. Sawulu mo sombu Rabbi se.

³¹Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN.

³² Samuwila binde ne: «Wa kande Amalek bonkoono Agag neewo ay do.» Agag binde kaa a do da farhã. Agag ne: «Daahir bu gurzuga bisa.»

³²Derpå sagde Samuel: "Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!" Og Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: "Visselig, nu er Dødens Bitterhed svundet!"

³³ Samuwila ne: «Mate kaŋ ni takuba na wayborey mursandi hal i jaŋ ize, yaadin cine no ni nya mo ga mursu ka jaŋ ize wayborey ra.» Kala Samuwila na Agag pati-pati Rabbi jine Jilgal ra.

³³Da sagde Samuel: "Som dit Sværd har gjort Kvinder barnløse, skal din Moder blive barnløs fremfor andre Kvinder!" Derpå sønderhuggede Samuel Agag for HERRENs Åsyn i Gilgal.

³⁴ Samuwila fun noodin ka koy Rama. Sawulu mo koy nga kwaara Jibeya, Sawulu wano.

³⁴Samuel begav sig så til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i Sauls Gibea.

³⁵ Amma Samuwila mana ye ka koy nga ma Sawulu kunfa se koyne kal a bu, zama Samuwila gonda bine saray Sawulu sabbay se. A dooru Rabbi gaa mo da mate kaŋ a na Sawulu daŋ a ma ciya bonkooni Israyla boŋ.

³⁵Og Samuel så ikke mere Saul indtil sin Dødedag; thi Samuel sørgede over Saul. HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;