¹ Sanney kaŋ yaŋ Musa salaŋ Israyla* kulu se neeya: (Waato din i go ganjo ra Urdun* isa se ne-haray, Gooru Beero ra, Sufa jine. Paran da Tofel da Laban da Hazerot da Dizahab tondi kuukey go i windanta.

¹Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,

² Za Horeb ka Seyir tondo fonda gana ka to Kades-Barneya, a ga to jirbi way cindi fo diraw.

²elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.

³ A ciya mo, jiiri waytaacanta handu way cindi fa, hando ra jirbi sintina, kala Musa salaŋ Israyla izey se, danga mate kulu kaŋ Rabbi n'a lordi* nd'a i se.

³I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem,

⁴ Waato kaŋ a na Amorancey bonkoono Sihon kaŋ goro Hesbon wi, nga nda Basan bonkoono Og kaŋ goro Astarot da Edrey ra, gaa no Musa na sanney wo ci.

⁴efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.

⁵ Israyla go Urdun isa se ne-haray Mowab laabo ra, waato kaŋ Musa sintin ka asariya* wo fe.) A ne:

⁵Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

⁶ «Rabbi iri Irikoyo salaŋ iri se Horeb tondo cire ka ne: Araŋ ne tondo cire gora wasa.

⁶HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;

⁷ Wa bare k'araŋ dirawo sintin ka koy Amorancey tondi laabey ra, da nangey kulu kaŋ yaŋ ga maan i gaa mo. Wa koy Gooru Beero ra, da tondi kuukey ra, da Safela* ra, da Negeb* ra, da Teeku Beero me gaa, hal a ma koy to Kanaanancey laabo ra, ka koy ka to Liban gaa, ka koy hala isa beero do, kaŋ se i ga ne Ufratis.

⁷bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.

⁸ Wa guna, ay na laabo daŋ araŋ jine. Wa furo k'a sambu. A ga ciya araŋ mayray hari, laabo din kaŋ Rabbi n'a zeyaŋ te araŋ kaayey se, kaŋ yaŋ ga ti Ibrahim da Isaka nda Yakuba. A ne nga g'a no i se d'i dumey se i banda.»

⁸Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."

⁹ Ay wo, Musa, ay salaŋ araŋ se waato din ka ne: «Ay hinne si hin k'araŋ jare.

⁹Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder.

¹⁰ Rabbi araŋ Irikoyo n'araŋ tonton hal a go, hunkuna araŋ ga hima danga beene handariyayzey baayaŋ.

¹⁰HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen;

¹¹ (Rabbi Irikoy, araŋ kaayey wano m'araŋ tonton mo koyne hal araŋ ma labu-care sorro zambar danga mate kaŋ araŋ go sohõ. A m'araŋ albarkandi mo, mate kaŋ cine a na alkawli sambu nd'a araŋ se.)

¹¹måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;

¹² Ay ne: Mate n'ay ga te, ay hinne, ay m'araŋ tiŋa d'araŋ jarawo d'araŋ yanjey jare?

¹²men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?

¹³ Wa laakalkooniyaŋ suuban kaŋ yaŋ gonda fahamay mo, kaŋ yaŋ i g'i bay araŋ kundey game ra. Ngey no ay ga daŋ i ma ciya araŋ se dabarikooniyaŋ.»

¹³Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"

¹⁴ Kal araŋ tu ay se ka ne: «Haya kaŋ ni ci ga boori iri m'a te.»

¹⁴Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!"

¹⁵ Woodin boŋ no ay n'araŋ kundey jine borey sambu, laakalkooniyaŋ kaŋ i g'i bay. Ay n'i daŋ i ma ciya araŋ se dabarikooniyaŋ, sanda zambar jine boro, da zangu jine boro, da waygu jine boro, da iway-way wane yaŋ. I ma ciya wongu nyayaŋ araŋ kundey boŋ.

¹⁵Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.

¹⁶ Alwaato din no ay n'araŋ ciitikoy lordi ka ne: «Wa hangan araŋ nya-izey da care game sanney se. Wa cimi ciiti te boro kulu nda nga nya-ize game ra, da ce-yaw mo kaŋ go a do.

¹⁶Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;

¹⁷ Araŋ ma si baar'a-baar'a te ciiti ra, amma araŋ ma hangan boro kayna se danga mate kaŋ araŋ ga hangan boro beeri se. Wa si humburu boro fo moy, zama ciiti ya Irikoy wane no. Sanni kaŋ mongo araŋ se mo, kal araŋ ma kand'a ay do, ay mo ga hangan a se.»

¹⁷vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!"

¹⁸ Ay n'araŋ lordi mo waato din da hay kulu kaŋ araŋ ga hima ka te.

¹⁸Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

¹⁹ Iri mo, waato kaŋ iri tun Horeb, iri bisa saaji beero kaŋ ga humburandi din kulu ra, nga kaŋ araŋ di Amorancey tudey laabo fonda gaa, mate kaŋ Rabbi iri Irikoyo n'iri lordi nd'a. Iri kaa mo ka to Kades-Barneya.

¹⁹Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.

²⁰ Kal ay ne araŋ se: «Araŋ to Amorancey tudey laabo ra, nga kaŋ Rabbi iri Irikoyo ga ba k'iri no.

²⁰Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.

²¹ A go, Rabbi ni Irikoyo na laabo daŋ ni jine. Ma ziji k'a sambu, mate kaŋ Rabbi ni kaayey Irikoyo ci ni se. Ma si humburu, ni bine-gaabo ma si bu mo.»

²¹Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"

²² Amma araŋ boro fo kulu maan ay gaa ka ne: «Iri ga boroyaŋ donton iri jine, i ma laabo guna iri se. I ma kande iri se baaru: fonda kaŋ iri ga gana ka furo nd'a, da kwaarey mo kaŋ do iri ga koy.»

²²Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"

²³ Sanno din mo kaan ay se gumo. Ay n'araŋ boro way cindi hinka suuban, boro fo kunda kulu se.

²³Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.

²⁴ I bare mo ka kaaru tudey laabo ra, ka kaa Eskol gooro ra, k'a guna.

²⁴De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;

²⁵ I na laabo albarka sambu ngey kambey ra ka zumbu nd'a iri do. I kande iri se baaru ka ne: «Laabu hanno no kaŋ Rabbi iri Irikoyo ga ba k'iri no.»

²⁵og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"

²⁶ Kulu nda yaadin, araŋ wangu ka ziji ka koy, amma araŋ murte Rabbi araŋ Irikoyo lordo gaa.

²⁶Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

²⁷ Araŋ guuni-guuni mo araŋ kuuru-fuwey ra ka ne: «Zama Rabbi konna iri, a se no a n'iri kaa Misira laabo ra, k'iri daŋ Amorancey kambe ra, zama i m'iri halaci.

²⁷I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde!

²⁸ Man no iri ga ziji ka koy? Iri nya-izey n'iri bine-gaabo wi ka ne: ‹Borey din bisa iri wargayaŋ da kuuyaŋ mo. I kwaarey mo, ibambata yaŋ no kaŋ yaŋ birni cinari ga to hala beene. Iri di Anak izeyaŋ zaati noodin.› »

²⁸Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!"

²⁹ Kal ay ne araŋ se: «Wa si joote, wa si humbur'ey mo.

²⁹Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!

³⁰ Rabbi araŋ Irikoyo kaŋ ga furo araŋ jine, nga no ga wongu araŋ se. A ga goy araŋ se hay kulu boŋ kaŋ a te araŋ se araŋ jine Misira laabo ra.

³⁰HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten

³¹ Ganjo ra mo, ni di mate kaŋ Rabbi ni Irikoyo n'araŋ jare, mate kaŋ boro ga te nga ize aru se. A konda araŋ fonda kaŋ araŋ gana kulu ra, hal araŋ kaa ka to nango wo.»

³¹og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!"

³² Amma sanno din ra, araŋ mana Rabbi araŋ Irikoyo cimandi.

³²Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,

³³ Nga no ka furo araŋ jine fonda ra ka nangu ceeci araŋ se kaŋ araŋ ga zumbu ka sinji. A go danji ra cin haray, zama a m'araŋ cabe fonda kaŋ araŋ ga hima ka gana, a go buro ra zaari haray mo.

³³skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.

³⁴ Rabbi maa araŋ sanney jinde, a te bine mo ka ze ka ne:

³⁴Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

³⁵ «Zamana laalo wo borey ra, baa afolloŋ si no kaŋ ga di laabu hanna din, wo kaŋ ay ze ka ne ay g'a no araŋ kaayey se.

³⁵"Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,

³⁶ Kala day Kaleb Yefunna izo hinne, nga wo ga di a. Laabo kaŋ a taamu din, a se no ay g'a no, nga nda nga izey, zama a na Rabbi gana nda bine folloŋ.»

³⁶undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!"

³⁷ Koyne, Rabbi futu ay se araŋ sabbay se, ka ne: «Ni bumbo mo, ni si furo laabo din ra,

³⁷Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!

³⁸ amma ni zanka Yasuwa, Nun izo, nga wo ga furo a ra. Kala ni m'a bina gaabandi, zama a do no Israyla ga laabo tubu.

³⁸Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."

³⁹ Araŋ zankey, d'araŋ izey mo, kaŋ yaŋ araŋ ne i ga ciya wongu kuyaŋ hari, kaŋ yaŋ hunkuna i sinda fayanka, ihanno wala ilaalo boŋ, ngey wo ga furo a ra. I se mo no ay g'a no, a ma ciya i mayray hari.

³⁹Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.

⁴⁰ Amma araŋ wo, kal araŋ ma bare k'araŋ dirawo sintin ka koy ganjo ra Teeku Cira fonda boŋ.»

⁴⁰I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"

⁴¹ Waato din gaa no araŋ tu ay se ka ne: «Iri na zunubi te Rabbi se. Iri ga ziji ka koy ka wongu, sanda mate kaŋ Rabbi iri Irikoyo n'iri lordi nd'a.» Kal araŋ boro fo kulu na nga wongu jinay koto ka ne a manti hay fo no araŋ ma ziji hala tudey laabo ra.

⁴¹Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.

⁴² Amma Rabbi ne ay se: «Ma ci i se ka ne: Wa si ziji. Wa si koy ka wongu mo, zama ay si araŋ game ra, zama araŋ ibarey ma si araŋ kar ka zeeri.»

⁴²Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!"

⁴³ Ay binde salaŋ araŋ se, amma araŋ wangu ka maa. Araŋ murte mo Rabbi lordo gaa. Araŋ koy da farrati ka ziji hala tudey laabo ra.

⁴³Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.

⁴⁴ Amorancey mo kaŋ yaŋ go noodin tudey laabo ra da goray fatta araŋ gaa k'araŋ gaaray danga yu hamni yaŋ cine. I n'araŋ kar ka zeeri mo za Seyir tondo gaa ka koy to hala Horma.

⁴⁴Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.

⁴⁵ Waato gaa no araŋ ye ka kaa ka hẽ Rabbi jine. Amma Rabbi mana hangan araŋ jindey se, a mana araŋ saal mo.

⁴⁵Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre.

⁴⁶ Kal araŋ goro noodin Kades jirbi boobo, jirbey kaŋ araŋ gay noodin lasaabo boŋ.

⁴⁶Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.