1 Waato din gaa iri bare ka dirawo sintin ka koy ganjo ra Teeku Cira fonda boŋ, mate kaŋ Rabbi salaŋ ka ci ay se. Iri na Seyir tondo windi hal a to jirbi boobo.
1Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge.
2 Waato din gaa no Rabbi salaŋ ay se ka ne:
2Da sagde HERREN til mig:
3 «Araŋ tondo windanta bar-bare yaŋo wasa. Wa bare sohõ ka koy azawa kambe haray.
3"Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!
4 Ni mo, ni ma jama lordi ka ne: ‹Sohõ araŋ g'araŋ nya-izey Isuwa izey hirro daaru, borey kaŋ yaŋ go Seyir da goray. I ga humburu araŋ mo. Wa haggoy d'araŋ boŋ fa!
4Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare
5 Araŋ ma si i zokoti, zama ay si araŋ no i laabo gaa baa kayna, baa danga ce daara fo nangu. Zama ay na Seyir tondo no Isuwa se, a ga ciya a wane mo.
5for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i Arv og Eje.
6 Araŋ ga ŋwaari day i gaa no da nooru ka du ka ŋwa. Araŋ ga hari mo day i gaa da nooru, ka du ka haŋ.
6Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at drikke skal I købe af dem for Penge;
7 Zama Rabbi ni Irikoyo na ni albarkandi ni kambe goy kulu ra. A na ni dirawey bay waati kaŋ ni bisa saaji beero wo ra. Guna jiiri waytaaci kaŋ Rabbi ni Irikoyo go ni banda, ni mana jaŋ hay kulu mo.› »
7thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget."
8 Yaadin cine no iri bisa nd'a iri nya-ize Isuwa izey gaa, kaŋ yaŋ go Seyir da goray, iri fay d'ey mo. Iri na fonda kaŋ ga fun Gooru Beero ra sambu ka banda bare Elat da Eziyon-Geber gaa. Iri bare mo ka gana ka bisa Mowab saajo fonda do haray.
8Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.
9 Kala Rabbi ne ay se: «Ma si Mowab taabandi. Ma si i zokoti mo da wongu, zama ay s'a laabo no ni se ni ma may. Zama Ar laabo ay n'a no Lotu izey se i m'a may.»
9Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.
10 (Emim borey goro noodin za doŋ, dumi beeri no, iboobo mo no. I ga ku gumo danga Anak borey.
10Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne;
11 I ga hima Refayimyaŋ* mo, danga Anak borey cine, amma Mowabancey doona ka ne i se Emim borey.
11også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.
12 Waato Horiyancey mo goro Seyir tondo boŋ, amma Isuwa izey furo i nango ra. I n'i halaci ngey jine ka goro i laabo ra, mate kaŋ Israyla kokor ka te nga laabo ra, wo kaŋ Rabbi n'i no nd'a.)
12I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.
13 Rabbi ne koyne: «Wa tun ka Zered gooro daaru.» Kala iri tun ka bisa Zered gooro gaa.
13Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.
14 A to jiiri waranza cindi ahakku diraw kaŋ iri te za Kades-Barneya ka koy hal iri na Zered gooro daŋandi, hala wongu borey kulu kaŋ sintin iri banda bu ka ban gata ra, danga mate kaŋ cine Rabbi ze i se ka ne.
14Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havde svoret dem;
15 Rabbi kamba mo gaaba nd'ey k'i halaci gata kulu ra, kal i bu ka ban.
15også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.
16 A ciya binde, waato kaŋ soojey kulu bu ka ban borey game ra,
16Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,
17 kala Rabbi salaŋ ay se ka ne:
17talede HERREN til mig og sagde:
18 «Hunkuna ni ga sintin ka Mowab hirro casu, Ar kwaara do haray.
18Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,
19 Amma waati kaŋ ni ga kaa ka maan Amonancey hirro me, ma si i taabandi, ma si i zokoti mo. Zama ay mana ni no Amon izey laabo gaa, zama ay n'a no Lotu izey se i ma may.»
19og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje.
20 (I ga noodin mo lasaabu Refayimyaŋ laabu fo no, zama Refayimyaŋ goro noodin doŋ, amma Amonancey ga ne i se Zam-Zummin borey.
20Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
21 Dumi beeri yaŋ no ngey wo, iboobo mo no. I ga ku gumo danga Anak borey. Amma Rabbi n'i kar ka halaci Amonancey jine, hal i n'i ŋwa ka goro i nango ra.
21Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,
22 Yaadin cine mo no Rabbi te Isuwa izey se, kaŋ yaŋ go Seyir tondo ra da goray, waato kaŋ a na Horiyancey mallaka i jine. Ngey mo n'i ŋwa ka goro i nango ra hala ka kaa sohõ.
22ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
23 Abbi borey mo, kaŋ yaŋ goro kawye-kawyey ra hal a kaa ka to Gaza, ngey wo Kaftorance yaŋ no kaŋ yaŋ fun Kaftor laabo ra. I na ngey mo mallaka ka goro i nango ra.)
23Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted.
24 Kal araŋ ma tun k'araŋ dirawo sintin ka Arnon gooro daŋandi. Guna mo, Amorancey bonkoono Sihon kaŋ go Hesbon kwaara, ay n'a laabo daŋ araŋ kambe ra. Wa sintin k'a mayra ta ka kond'a gaa wongu.
24Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham!
25 Hunkuna no ay ga sintin ka ni joota da ni humburkuma daŋ dumey kulu kaŋ go beena cire gaa, kaŋ yaŋ ga maa ni baaru. I ga jijiri ka humburu ni sabbay se.
25Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!
26 Ay na diyayaŋ donton mo i ma tun Kedemot saajo ra ka koy Hesbon bonkoono Sihon do, ka kond'a se baani sanni. I ne:
26Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:
27 «Ma naŋ ay ma gana ni laabo ra. Ay ga fondo beero gana. Ay si kamba mo ka koy kambe ŋwaari wala kambe wow haray.
27"Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre.
28 Ni ga ŋwaari neera ay se ka ta nooru, ay ma ŋwa se. Haŋyaŋ hari mo, ni g'a neera ay se no, ay ma haŋ. Kala day ma naŋ ay ma gana ka bisa ce gaa.
28Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til Fods,
29 Yaadin cine no Isuwa izey kaŋ yaŋ go Seyir, da Mowabancey mo kaŋ yaŋ go Ar haray te ay se. Iri ga ba iri ma Urdun daŋandi ka du ka furo laabo kaŋ Rabbi iri Irikoyo goono g'iri no din ra.»
29således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!"
30 Amma Hesbon bonkoono Sihon wangu ka naŋ iri ma bisa, zama Rabbi ni Irikoyo n'a bina sandandi ka naŋ a hanga mo ma sandi. Zama a ma du k'a daŋ ni kambe ra, mate kaŋ a go d'a hunkuna.
30Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.
31 Rabbi ne ay se mo: «Guna, ay sintin ka Sihon da nga laabo nooyandi ni se. Ni mo ma sintin k'a ŋwa, zama ni ma du k'a laabo tubu.»
31Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
32 Waato din gaa no Sihon fatta ka kaa iri gaa, nga nda nga jama kulu, ka daaga sinji Yahaz haray.
32Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;
33 Rabbi iri Irikoyo mo n'a nooyandi iri jine. Iri mo n'a kar, nga nda nga izey da jama kulu.
33og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere.
34 Waato din mo no iri n'a kwaarey ŋwa, ka kwaarey kulu mallaka, alborey da wayborey da zankey mo. Iri mana baa boro folloŋ naŋ.
34Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;
35 Kala day almaney kaŋ yaŋ iri sambu wongu riiba, ngey nda kwaarey arzaka, kaŋ yaŋ iri ŋwa.
35kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer.
36 Za Arower kaŋ go Arnon gooro me, da za kwaara din kaŋ go gooro ra mo, ka koy hala Jileyad, iri mana kwaara fo gar kaŋ mongo iri se. Zama Rabbi iri Irikoyo n'i kulu nooyandi iri se.
36Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.
37 Kala day ni mana lamba Amon izey laabo gaa, sanda Yabok gooro kulu me, da kwaarey kaŋ yaŋ go tudey boŋ laabo, da mo nangu kulu kaŋ Rabbi iri Irikoyo ne iri ma si furo.
37Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som HERREN vor Gud havde påbudt.