¹ Gaa no iri bare ka ziji ka Basan haray fonda gana. Basan bonkoono Og mo fatta ka kaa iri gaa, nga nda nga jama kulu, ka kande iri gaa tangami Edrey haray.

¹Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.

² Kala Rabbi ne ay se: «Ma si humbur'a, zama ay na nga nda nga jama kulu d'a laabo mo daŋ ni kambe ra. Ni ga te a se mate kaŋ cine ni te Amorancey bonkoono Sihon se, nga kaŋ goro Hesbon ra doŋ.»

²Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."

³ Yaadin no Rabbi iri Irikoyo na Basan bonkoono Og daŋ iri kambe ra d'a, nga nda nga jama kulu. Iri n'a kar k'a mallaka mo kala baa boro folloŋ mana cindi a se.

³Så gav HERREN vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap.

⁴ Waato din gaa no iri n'a kwaarey kulu di. I sinda baa kwaara fo kaŋ iri mana ta i gaa, kwaara waydu no kaŋ yaŋ go Argob laabo ra, Og mayra kaŋ go Basan nooya.

⁴Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan,

⁵ Kwaarey din kulu, i n'i gaabandi nda birni cinari kuuku yaŋ, da birni me daabirji yaŋ da karangaleyaŋ. Woodin yaŋ baa si mo, kawye kayna kaŋ sinda birni cinari boobo go no.

⁵lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer, foruden de mange åbne Byer;

⁶ Iri n'i kulu mallaka mo, mate kaŋ cine iri te Hesbon bonkoono Sihon se. Iri n'a kwaarey kulu halaci parkatak, alborey da wayborey da zankey mo.

⁶og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn;

⁷ Amma almaney kulu da kwaarey din arzakey, iri n'i sambu wongu riiba iri boŋ se.

⁷men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som Bytte.

⁸ Alwaato din no iri na laabo din mayra ta Amorance bonkooni hinka din kambe ra kaŋ yaŋ go Urdun daŋanta, za Arnon gooro gaa ka to hala Hermon tondi kuuko gaa.

⁸Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget

⁹ (Hermon se no Zidonancey ga ne Siriyon, Amorancey mo ga ne a se Senir.)

⁹Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir

¹⁰ I na kwaarey kulu kaŋ yaŋ go batama ra ŋwa mo, da Jileyad da Basan laabu kulu mo. Iri to hala Saleka nda Edrey, kwaara hinka kaŋ go Og mayra ra, Basan laabo ra.

¹⁰alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.

¹¹ (Zama Basan bonkoono Og wo, nga hinne no ka cindi Refayimyaŋ ra. Guna mo, a dima guuru-bi dima no. Manti a go noodin Amon izey kwaara Rabba ra? A kuuyaŋo kambe kar yagga no, a hayyaŋo mo kambe kar taaci, Adam-ize neesiyaŋ boŋ.)

¹¹Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.

¹² Laabo din binde, iri n'a mayra ŋwa waato din. Za Arower kaŋ go Arnon gooro ra ka koy Jileyad tudey boŋ laabu jara, da noodin kwaarey kulu, ay n'i no Ruben da Gad kundey se.

¹²Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;

¹³ Jileyad jare fa kaŋ cindi mo, da Basan bonkoono Og laabo kulu, ay n'i no Manasse kunda jara se, sanda Argob laabo kulu, da Basan laabo kulu. (I ga ne noodin se Refayimey laabu mo.)

¹³men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.)

¹⁴ Manasse kunda ize fo Yayir na Argob laabo kulu ŋwa ka to hala Gesur borey da Maaka borey hirro me gaa. A na nangey din mo ce nda nga bumbo maa, danga Basan laabu nooya, ka ne i se Habbot-Yayir hala ka kaa hunkuna.

¹⁴Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.

¹⁵ Ay na Jileyad mo no Macir se.

¹⁵Og Makir gav jeg Gilead;

¹⁶ Ruben da Gad kundey, ay na Jileyad ka koy to Arnon gooro ra no i se. Gooro bindo ga ciya i se hirri. A ga to Yabok gooro me kaŋ ga ti Amon izey hirro me.

¹⁶og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grænse,

¹⁷ I du Gooru Beero batama mo. Noodin Urdun isa te i se hirri, za Cinneret ka koy Gooru Beero Teeko gaa, danga Ciiri Teeko nooya, kaŋ go Pisga tondi kuuko gangara cire, wayna funay haray.

¹⁷og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.

¹⁸ Waato din mo ay n'araŋ lordi ka ne: «Rabbi araŋ Irikoyo n'araŋ no laabo wo a ma ciya araŋ wane. Araŋ soojey kulu ma isa daŋandi d'araŋ wongu jinayey ga koto, ka koy araŋ nya-izey Israyla izey jine.

¹⁸Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne

¹⁹ Amma araŋ wandey d'araŋ zankey d'araŋ almaney (zama ay bay kaŋ araŋ gonda alman boobo) ngey wo ga goro araŋ kwaarey kaŋ ay n'araŋ no din ra.

¹⁹kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder

²⁰ Araŋ g'araŋ nya-izey gaa hala waati kaŋ Rabbi ga ngey mo no fulanzamay, mate kaŋ cine a n'araŋ no, hal i ma furo ka laabo kaŋ Rabbi araŋ Irikoyo ga no i se din ŋwa, Urdun se ya-haray. Waato din gaa no araŋ boro fo kulu ga ye nga mayray haro kaŋ ay n'araŋ no din do.»

²⁰indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de også får taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!"

²¹ Ay na Yasuwa mo lordi waato din ka ne: «Ni moy di hayey din kulu kaŋ Rabbi araŋ Irikoyo te bonkooni hinka din se. Yaadin cine mo no Rabbi ga te mayray kulu kaŋ araŋ ga daŋandi ka koy i do din se.

²¹Og Josua gav jeg dengang følgende Påbud: "Du har med egne Øjne set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; således vil HERREN også gøre ved alle de Riger, du drager over til.

²² Araŋ ma si humbur'ey, zama Rabbi araŋ Irikoyo no ga tangam araŋ se.»

²²Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kæmpe for eder!"

²³ Ay mo na Rabbi gomno ŋwaaray waato din ka ne:

²³Og dengang bad jeg således til HERREN:

²⁴ «Ya Rabbi, Koy Beero, ni sintin ka ni beera da ni kambe gaabikoono cabe ay, ni tamo se. Zama Irikoy woofo dumi no ka bara beena ra wala ndunnya ra kaŋ ga hin ka ni goyey wala ni teera dabarikooney cine te?

²⁴"Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden, der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du?

²⁵ Ay ga ni ŋwaaray, ma naŋ ay ma daŋandi ka di laabu hanna din kaŋ go Urdun se ya-haray, da tondey boŋ laabu hanna din, da Liban mo.»

²⁵Lad mig da få Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!"

²⁶ Amma Rabbi dukur ay se araŋ sabbay se, a mana maa ay se mo. Kala Rabbi ne ay se: «A wasa! Ma si ye ka sanni woone ci ay se koyne.

²⁶Men HERREN var vred på mig for eders Skyld og hørte mig ikke, men han sagde til mig: "Lad det være nok, tal ikke mere til mig om den Sag;

²⁷ Ma ziji hala Pisga tondo yolla gaa. Ma ni boŋ sambu mo ka guna wayna kaŋay haray, da azawa kambe da dandi kambe, da wayna funay haray. Ni ma guna nda ni moy, zama ni si Urdun wo daŋandi.

²⁷men stig op på Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede;

²⁸ Amma ma sanno gaabandi Yasuwa se, k'a no gaabi, k'a bine gaabandi. Zama nga no ga furo jama wo jine ka daŋandi. A ga naŋ mo i ma laabo kaŋ ni ga guna din tubu.»

²⁸men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje."

²⁹ Iri binde goro noodin gooro kaŋ go Bayt-Peyor jine din ra.

²⁹Så blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.