¹ Alboro kaŋ maray nga alborotaray gaa haray, wala kaŋ i manta, bora din si furo Rabbi marga ra.

¹Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling.

² Zinayze si furo Rabbi marga ra. Hala zamana wayante, a dumi kulu si furo Rabbi marga ra.

²Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENs Forsamling.

³ Amonance wala Mowabance kulu si furo Rabbi marga ra. Baa a zamana wayanta ra, wala hal abada, i dumi kulu si furo Rabbi marga ra.

³Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENs Forsamling,

⁴ Zama i mana araŋ kubay da ŋwaari nda haŋyaŋ hari mo waato kaŋ araŋ fatta ka fun Misira ra. Woodin banda mo i zinga nda Balaam Peyor izo, Petor bora, Mesopotamiya laabo ra, a ma ni laali se.

⁴fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;

⁵ Kulu nda yaadin, Rabbi ni Irikoyo mana hanga jeeri Balaam se, amma a n'a laaliyaŋo bare k'a ye ka te albarka ni se, zama Rabbi ni Irikoyo ga ba nin.

⁵men HERREN din Gud vilde ikke høre på Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig.

⁶ Ni binde, ma si borey din baani wala i albarka ceeci ni jirbey kulu ra hal abada.

⁶Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!

⁷ Ni ma si Edomance fanta, zama ni nya-ize no. Ni ma si Misirance mo fanta, zama ni na yawtaray goray te a laabo ra.

⁷Derimod må du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.

⁸ Izey kaŋ i ga hay, i zamana hinzanta ra i yadda i ma furo Rabbi marga ra.

⁸Deres Efterkommere må have Adgang til HERRENs Forsamling i tredje Led.

⁹ Da ni fatta ka koy ka wongu gata sinji ni ibarey se, kala ni ma haggoy ka ni boŋ fay da hari laalo kulu.

⁹Når du går i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, så vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt.

¹⁰ Da alboro fo ziibi zama hay fo to a gaa cin ra, kal a ma fun gata ra. A ma si goro gata ra.

¹⁰Findes der nogen hos dig, der på Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gå uden for Lejren, han må ikke komme ind i Lejren;

¹¹ Amma da wiciri kambo to, a ga nyumay da hari. Da wayna koy kaŋ, gaa no a ma furo gata ra.

¹¹når det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og når Solen går ned, må han atter komme ind i Lejren.

¹² Ni ma salanga soola gata banda mo, naŋ kaŋ ni ga koy kwaara banda.

¹²Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gå for dig selv;

¹³ Ni ma goro nda peelu ni wongu jinayey ra mo. Da ni ga ye ganda saajo ra mo, ni ma jin ka guusu fansi ka ye ka bare ka haŋ kaŋ fun ni ra din daabu.

¹³og du skal have en Pind i dit Bælte, og når du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser.

¹⁴ Zama Rabbi ni Irikoyo go ni gata bindo ra ga bar-bare, zama nga ma ni fansa, a ma ni ibarey nooyandi ni jine. Woodin sabbay se no ni gata ma hanan. A ma si ziibi gar nangu kulu ni do mo, hal a ma ye ka banda bare ni gaa mo.

¹⁴Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.

¹⁵ Bannya kaŋ zuru nga koyo se ka tuguyaŋ do ceeci ni do, ni ma s'a yeti nga koyo se.

¹⁵Du må ikke udlevere en Træl til hans Herre, når han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.

¹⁶ A ma goro ni banda araŋ game ra, naŋ kaŋ a ga suuban ni kwaara fo ra, kaŋ ga kaan a se gumo. Ni ma s'a kankam mo.

¹⁶Han må tage Ophold i din Midte på det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre ham Men.

¹⁷ Israyla ize way kulu ma si ciya kaaruwa, Israyla ize aru kulu ma si ciya aru-ba mo.

¹⁷Ingen af Israels Døtre må være Skøge, og ingen af Israels Sønner må være Mandsskøge.

¹⁸ Ni ma si kande kaaruwa sufuray wala hansi kulu sufuray Rabbi ni Irikoyo windo ra ka sarti kulu bana nd'a. Zama ihinka din kulu ya fanta hari yaŋ no Rabbi ni Irikoyo diyaŋ gaa.

¹⁸Du må ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.

¹⁹ Ni ma si garaw da hari daŋ ni nya-izo gaa, da nooru nda hari, wala mo ŋwaari nda hari, wala hay kulu kaŋ i ga daŋ garaw da nga haro.

¹⁹Du må ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af.

²⁰ Mebaraw wo kay, i yadda ni ma garaw daŋ a gaa ka riiba tonton. Amma ni nya-ize se ni ma si garaw da riiba daŋ. Zama Rabbi ni Irikoyo ma ni albarkandi ni kambe goy kulu ra, laabo kaŋ ni ga furo ka du a mayray din ra.

²⁰Af Udlændinge må du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

²¹ Da ni na sarti sambu Rabbi ni Irikoyo jine, ni ma s'a muray, kala ni m'a bana. Zama Rabbi ni Irikoyo g'a hã ni gaa, woodin mo ga ciya zunubi ni se.

²¹Når du aflægger et Løfte til HERREN din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig Skyld.

²² Da ni mana sarti sambu, taali kulu si ni gaa.

²²Men hvis du undlader at aflægge Løfter, pådrager du dig ingen Skyld.

²³ Amma sanno kaŋ fun ni me ra, ni ma haggoy ka te mate kulu kaŋ ni na sarto sambu nd'a Rabbi ni Irikoyo jine. Ni ma kanda haya nda bine yadda, wo kaŋ sarti ni sambu da ni meyo.

²³Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.

²⁴ Da ni go ga bisa ni gorokasin reyzin kali ra, i yadda ni se ni ma izey ŋwa ni ibaay boŋ kala ma kungu. Amma ni ma si hay kulu daŋ ni jinay kulu ra ka dira.

²⁴Når du kommer ind i din Næstes Vingård, må du spise alle de Druer, du har Lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din Kurv.

²⁵ Da ni furo ni gorokasin fari ra mo, i yadda ni ma jeeni ceeri da ni kambe, amma ni ma si zaama daŋ ni gorokasin fari ntaasu kaŋ go ga kay gaa.

²⁵Når du går igennem din Næstes Sæd, må du plukke Aks med din Hånd, men du må ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.