¹ A ga ciya mo, da ni na himma daŋ ka hanga jeeri Rabbi ni Irikoyo sanno se, da ni haggoy k'a lordey kulu te, kaŋ yaŋ ay go ga ni lordi nd'a hunkuna, kulu Rabbi ni Irikoyo mo ga ni beerandi ndunnya dumi cindey kulu boŋ.

¹Men dersom du adlyder HERREN din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden;

² Albarkey mo kaŋ yaŋ ga te ni se, ka ni to, da ni na hanga jeeri Rabbi ni Irikoyo se, ngey neeya:

²og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder HERREN din Guds Røst:

³ Ni ga ciya albarkante kwaara ra, ni ga ciya albarkante fari ra mo.

³Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på Marken!

⁴ Ni baso izey ga ciya albarkante yaŋ, da ni farey nafa, da ni alman hayyaŋey, sanda ni hawey tontoni da ni feej'izey nooya.

⁴Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!

⁵ Ni cilla ga ciya albarkante, da ni buuru diibiyaŋ garba.

⁵Velsignet din kurv og dit Dejtrug!

⁶ Ni ga ciya albarkante waati kaŋ ni ga furo. Ni ga ciya albarkante waati kaŋ ni ga fatta mo.

⁶Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud!

⁷ Da ibareyaŋ tun ka gaaba nda nin, Rabbi ga naŋ ni m'i kar ni jine. I ga kaa ni gaa fondo folloŋ ra, ka zuru ni jine fondo iyye ra.

⁷Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.

⁸ Rabbi ga albarka lordi ni boŋ ni barmey ra, da hay kulu kaŋ ra ni ga ni kambe daŋ mo. A ga ni albarkandi ni laabo kaŋ Rabbi ni Irikoyo ga ni no din ra.

⁸HERREN skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN din Gud giver dig.

⁹ Rabbi ga ni tabbatandi nga bumbo jama hanante, mate kaŋ a ze d'a ni se, da day ni ga Rabbi ni Irikoyo lordey haggoy k'a fondey gana.

⁹HERREN skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder HERREN din Guds Bud og vandrer på hans Veje.

¹⁰ Ndunnya dumey kulu mo ga di mate kaŋ i ga ni ce da Rabbi maa, i ga humburu nin mo.

¹⁰Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er nævnet over dig, og frygte dig.

¹¹ Rabbi ga ni yulwandi mo da gomni ni baso izey do, da ni alman izey do, da ni fari nafa do, laabo kaŋ Rabbi ze ka ne ni kaayey se a ga ni no din ra.

¹¹HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN tilsvor dine Fædre at ville give dig.

¹² Rabbi ga nga beena ra arzakey fiti ni se, a ma ni no beene hari ni laabo boŋ alwaati kaŋ ga hagu ra, a ma ni kambe goy kulu albarkandi mo. Ni ga garaw daŋ dumi boobo gaa, amma ni si garaw sambu.

¹²HERREN skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne.

¹³ Rabbi ga ni te boŋ mo, manti sunfay bo. Ni ga goro beene hinne no, manti ganda, da day ni ga hangan ka maa Rabbi ni Irikoyo lordey se. Ngey nooya kaŋ yaŋ ay go ga ni lordi nd'a hunkuna, hala ni m'i haggoy, k'i te mo.

¹³HERREN skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem

¹⁴ Ni ma si kamba mo ka fay da sanni kulu kaŋ ay go ga ni lordi nd'a hunkuna. Ni ma si koy kambe ŋwaari wala kambe wow haray, ka de-koy waani yaŋ gana ka may i se.

¹⁴uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.

¹⁵ Amma d'a te ka ciya ni wangu ka hanga jeeri Rabbi ni Irikoyo sanno se, hala ni si haggoy d'a lordey kulu, d'a hin sanney kulu k'i te, kaŋ yaŋ ay go ga ni lordi nd'a hunkuna, laaliyaŋ woone yaŋ kulu no ga kaa ni gaa ka ni to:

¹⁵Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:

¹⁶ Ni ga ciya laalante kwaara ra, ni ga ciya laalante fari ra mo.

¹⁶Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på Marken!

¹⁷ Ni cilla ga ciya laalante, da ni buuru diibiyaŋ garba mo.

¹⁷Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!

¹⁸ Ni baso izey ga ciya laalante yaŋ, da ni farey nafa, da ni almaney tontoni, da ni kurey izey mo.

¹⁸Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!

¹⁹ Ni ga ciya laalante waati kaŋ ni ga furo, ni ga ciya laalante waati kaŋ ni ga fatta mo.

¹⁹Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud!

²⁰ Rabbi ga laaliyaŋ donton ni gaa, da boŋ haway, da foyray mo, hay kulu kaŋ gaa ni ga ni kambe daŋ ra. Ni ma halaci ka ban da waasi mo ni goyey laalayaŋo sabbay se, kaŋ yaŋ se ni n'ay furu.

²⁰HERREN skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig.

²¹ Rabbi ga naŋ balaaw ma naagu ni gaa, hal a ma ni ŋwa ka ni tuusu laabo kaŋ ni ga furo ka du a mayray din ra.

²¹HERREN skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

²² Rabbi ga ni kar mo da koto beeri, da gaaham konni, da jomboyaŋ, da wayna fotti, da koogay, da fari balaaw, da bunkusyaŋ. I g'araŋ gaaray mo kal araŋ ma halaci.

²²HERREN skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gået til Grunde.

²³ Beene batama kaŋ go ni boŋo se beene mo ga ciya kolay. Laabo kaŋ go ni ce taamey cire mo ga ciya ikogo danga guuru-bi cine.

²³Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern.

²⁴ Rabbi ga ni no buuda da kusa beene hari nangu ra. I ga fun beene ka kaa ni gaa kala ni ma halaci.

²⁴Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt.

²⁵ Rabbi ga naŋ ni ibarey ma ni kar ka say. Ni ga koy i gaa fondo fo ra, ka zuru i jine fondo iyye ra. Ni ga ciya humburandi mo ndunnya dumey kulu game ra.

²⁵HERREN skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger på Jorden.

²⁶ Ni buuko mo ga ciya beene curey kulu se ŋwa hari, da ndunnya ganji hamey mo se. Boro kulu si i humburandi k'i gaaray mo.

²⁶Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort.

²⁷ Rabbi ga ni kar mo da Misira jaŋey, da daŋ-ka-nooma, da kursa, da kaajiri mo, kaŋ i safari si no ni se.

²⁷HERREN skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges.

²⁸ Rabbi ga ni kar mo da boŋ komay, da danawtaray, da laakal tunay mo.

²⁸HERREN skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.

²⁹ Zaari bindi ra ni ga dadab, danga mate kaŋ danaw ga dadab kubay ra cine. Ni si di albarka ni fondey kulu ra mo. Ni si di kala kankami da komyaŋ duumi. Boro kaŋ ga ni faaba mo si no.

²⁹Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig.

³⁰ Ni ga te wandiyo, amma boro fo g'a sara. Ni ga fu cina, amma ni si goro a ra. Ni ga reyzin kali tilam, amma ni si ŋwa a izey gaa.

³⁰Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du planter, skal du ikke plukke Druer i;

³¹ I ga ni yeeji wi ni jine, amma ni s'a hamo ŋwa. I ga ni farka di k'a kom ni gaa da gaabi, i s'a yeti ni se mo. I ga ni feejo no ni ibarey se, amma ni si du faabako.

³¹din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig;

³² I ga ni ize arey da ni ize wayey no dumi fo se. Ni moy ga guna k'i ceeci nda faaji kala ni ma gaze zaari me-a-me, amma ni kambe ga jaŋ gaabi kulu.

³²dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formår noget.

³³ Ni farey nafa nda ni taabo albarka, dumi fo kaŋ ni s'a bay no g'a kulu ŋwa. Ni ga goro gurzugay da kankami ra duumi.

³³Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;

³⁴ Kal a ma to naŋ kaŋ ni ga follo, haŋ kaŋ ni moy ga di sabbay se.

³⁴du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på.

³⁵ Rabbi ga ni kar kanje nda tanje gaa da jombo laalo yaŋ kaŋ ga wangu ka yay ni se, za ni ce taamo cire kal a ma koy ni boŋ bindo ra.

³⁵HERREN skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsål til Isse.

³⁶ Rabbi ga ni di, nin da ni bonkoono kaŋ ni ga daŋ ni boŋ, ka konda araŋ hala laabu fo kaŋ ni si bay ra, nin wala ni kaayey. Noodin mo no ni ga may de-koy waani yaŋ se, bundu nda tondi wane yaŋ.

³⁶Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal HERREN føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten.

³⁷ Ni ga ciya takooko hari, da yaasay, da wowi hari mo dumey kulu game ra, naŋ kaŋ Rabbi ga ni gaaray ka konda nin.

³⁷Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN fører dig hen til.

³⁸ Ni ga konda dum'ize boobo ka fari duma, amma ni si wi kala kayna fo, zama do g'a ŋwa ka ban.

³⁸Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den;

³⁹ Ni ga reyzin kaliyaŋ tilam k'i hanse, amma ni s'a haro haŋ, ni si a izey kosu no, zama nooniyaŋ g'i ŋwa.

³⁹Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen;

⁴⁰ Ni ga bara nda zeytun* nyayaŋ ni hirrey kulu me, amma ni s'a ji tuusu ni gaa, zama ni zeytun nyaŋey ga izey zama.

⁴⁰Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.

⁴¹ Ni ga ize aru nda ize way yaŋ hay, amma i si ciya ni wane yaŋ, zama i ga koy tamtaray ra.

⁴¹Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gå i Fangenskab.

⁴² Ni tuuri-nyaŋey kulu da ni fari nafa kulu ga ciya do izey wane.

⁴²Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig.

⁴³ Yaw kaŋ zumbu ni laabo ra ga bisa nin, ka tonton gumo, amma nin wo ga soobay ka zabu ka ye banda.

⁴³Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere.

⁴⁴ A ga garaw daŋ ni gaa, amma ni si garaw daŋ a gaa. A ga ciya boŋ amma ni ga ciya sunfay.

⁴⁴De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

⁴⁵ Laaliyaŋey din kulu ga kaa ni gaa, i ga ni gaaray ka ni to mo, kala ni ma halaci. Woodin si te mo kala zama se ni mana hanga jeeri ka maa Rabbi ni Irikoyo se. Ni mana a lordey d'a hin sanney haggoy, wo kaŋ yaŋ a na ni lordi nd'a.

⁴⁵Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig;

⁴⁶ Masiibey din ga goro ni boŋ mo danga alaama yaŋ, da dambara hari, nin da ni banda boŋ hal abada.

⁴⁶de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.

⁴⁷ Za kaŋ ni mana may Rabbi ni Irikoyo se da farhã da bine kaani, hay kulu yulwa kaŋ ni du sabbay se,

⁴⁷Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod på alt,

⁴⁸ woodin se no ni ga may ni ibarey se, ngey kaŋ yaŋ Rabbi ga donton ni gaa. Ni g'a te mo haray, da jaw, da banji, da hay kulu laami ra. I ga guuru-bi calu* daŋ ni jinda gaa mo kala waati kaŋ ni halaci.

⁴⁸skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde.

⁴⁹ Rabbi ga kande dumi fo ni gaa ka fun nangu mooro, i ga fun hala ndunnya me. A ga deesi ka kaa no danga zeeban cine. Dumi no kaŋ ni si faham d'a ciina.

⁴⁹HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstår,

⁵⁰ Dumi no kaŋ moyduma ga futu, kaŋ si dogonandi dottijo se, a si gaakuri cabe zanka se mo.

⁵⁰et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skånsel mod de unge;

⁵¹ A ga ni alman izey ŋwa, da ni fari albarka mo, kal a ma ni halaci. A si ntaasu cindi ni se, wala reyzin hari, wala ji, wala ni handayzey, wala ni feej'izey, kal a ma ni halaci.

⁵¹det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig;

⁵² A ga ni kwaara meyey kulu batu nda wongu daaga, hala ni birni garu kuuku kaŋ gonda gaabi, kaŋ yaŋ ni de i gaa ga kaŋ. Ni laabo kulu ra mo no woodin ga te. I ga ni kwaara kulu meyey batu nda wongu daaga ni laabo kulu kaŋ Rabbi ni Irikoyo na ni no din ra.

⁵²det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig.

⁵³ Ni ga ni bumbo ize gundey ŋwa mo, danga ni ize arey da ni ize wayey baso, ngey kaŋ yaŋ Rabbi ni Irikoyo na ni no. Woodin ga te wongu windiyaŋ da kankami kaŋ ni ibarey ga ni taabandi nd'a sabbay se.

⁵³Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som HERREN din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig;

⁵⁴ Boro kaŋ bina ga yay ka bisa i kulu araŋ game ra, boro kaŋ ga ti baanikom gumo, woodin mwa ga futu nga nya-ize se, d'a wande kaŋ a bina ga ba, d'a ize cindey se kaŋ yaŋ cindi a se.

⁵⁴selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage,

⁵⁵ A ga to naŋ kaŋ a si i afo kulu no nga izey basey gaa, kaŋ nga ga ŋwa wongu windiyaŋ da kankamo sabbay se kaŋ ni ibarey ga ni taabandi nd'a ni birney kulu ra.

⁵⁵så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.

⁵⁶ Wayboro mo kaŋ gonda boŋ dogonay, a ga baan mo, wo kaŋ doŋ a si baa ta ka nga ce taamo jisi ganda laabo gaa zama nga ga nyaale, a ga baan mo, waybora din mo ga futu nga kurnye kaŋ a ga ba, d'a ize aru nd'a ize way se.

⁵⁶Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod på jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter,

⁵⁷ A ize hay-taji da nga cara kaŋ a ga hay, a ga tugu k'i ŋwa hay kulu jaŋay sabbay se wongu windiyaŋo da kankamo ra kaŋ ni ibarey ga ni taabandi nd'a ni birney ra.

⁵⁷så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

⁵⁸ Da ni si haggoy ka asariya wo sanney kulu te kaŋ yaŋ go tira wo ra hantumante, ka humburu maa darzakoyo wo kaŋ ga humburandi mo, kaŋ ga ti RABBI NI IRIKOYO,

⁵⁸Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud,

⁵⁹ waati din gaa no Rabbi ga nin da ni izey balaawey ciya dambara hariyaŋ, i ga te balaaw bambatey kaŋ yaŋ ga gay gumo. I ga ciya dooriyaŋ mo kaŋ ga taabandi, kaŋ yaŋ ga gay gumo.

⁵⁹så skal HERREN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,

⁶⁰ A ga ye ka kande Misira doorey kulu, kaŋ yaŋ ni humburu doŋ, i ga naagu ni gaa mo.

⁶⁰og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig;

⁶¹ Jante kulu mo, da balaaw kulu kaŋ i mana i hantum asariya wo tira ra, woodin yaŋ mo Rabbi ga kand'ey ni gaa kala ni ma halaci.

⁶¹ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er lagt øde.

⁶² Araŋ ga cindi boro ciraari yaŋ, baa kaŋ waato din araŋ yulwa danga beene handariyayzey cine. Zama ni mana hanga jeeri ka maa Rabbi ni Irikoyo sanno se.

⁶²Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst.

⁶³ A ga te ka ciya mo, danga mate kaŋ cine Rabbi farhã ni boŋ ka ni boriyandi, ka ni tonton mo, yaadin mo no ne ka koy jine Rabbi ga farhã ni boŋ ka ni sara, ka ni halaci mo. I g'araŋ dagu ka kaa laabo kaŋ ni ga furo ka du a mayray din ra.

⁶³Og ligesom HERREN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal HERREN da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.

⁶⁴ Rabbi ga ni say-say mo dumey kulu game ra, za ndunnya me fa gaa ka koy hala ndunnya me fa gaa. Noodin mo no ni ga may de-koy waani yaŋ se, kaŋ yaŋ ni mana bay doŋ, nin ni kaayey, danga bundu nda tondi wane yaŋ nooya.

⁶⁴HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten;

⁶⁵ Dumey din game ra mo ni si du laakal kanay kulu, ni si du fulanzamay kulu mo ni ce taamo se. Zama hala noodin Rabbi ga ni no bine jijiriyaŋ, da mo kubay-kubay, da bine ra karhã.

⁶⁵og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal HERREN give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl.

⁶⁶ Ni fundo ga ciya sikka hari ni jine. Ni ga humburu cin gaa, zaari gaa. Ni si tabbat mo hala ni ga funa.

⁶⁶Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv.

⁶⁷ Susubay haray ni ga ne: «Doŋ day wiciri kambo ma to!» Wiciri kambo ra mo ni ga ne «Doŋ day mo ma bo!», ni bina humburkuma kaŋ ni ga zalba nd'a sabbay se, da haŋ kaŋ ni ga di ni jine sabbay se mo.

⁶⁷Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se.

⁶⁸ Rabbi ga ye ka konda nin Misira mo koyne hiyaŋ ra, fonda kaŋ ay ci ni se za doŋ din gaa ka ne ni si ye ka di a koyne. Noodin mo araŋ ga ne araŋ g'araŋ boŋ neera araŋ ibarey se ka te bannyayaŋ da koŋŋayaŋ, amma boro kulu si araŋ day.

⁶⁸Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!