¹ Sappa kaŋ Rabbi ye ka Musa lordi nd'a a ma kayandi nga nda Israyla izey game ra, waato kaŋ i go Mowab laabo ra, a sanney neeya: (Woone wo ga waana sappa kaŋ a jin ka te nd'ey yongo Horeb tondo cire.)

¹Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

² Kala Musa na Israyla kulu ce ka ne i se: Araŋ di hay kulu kaŋ Rabbi te Firawna da nga tamey, d'a laabo kulu mo se, araŋ jine Misira laabo ra.

²Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,

³ Araŋ moy di mo siyaŋ bambatey da alaamey da dambara goy bambatey din.

³de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og Undere.

⁴ Amma hala hõ Rabbi mana araŋ no bine kaŋ ga bay, wala moy kaŋ ga di, wala hanga kaŋ ga maa.

⁴Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstå med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.

⁵ Jiiri waytaaci no ay n'araŋ candi saajo ra. Araŋ bankaaray mana zeen araŋ gaahamey gaa, ni taamey mo mana zeen ni cey gaa.

⁵I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne på dig;

⁶ Araŋ mana buuru ŋwa, araŋ mana duvan* wala baji dumi kulu haŋ mo, zama araŋ ma bay kaŋ ay ya Rabbi araŋ Irikoyo no.

⁶Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.

⁷ Waato kaŋ araŋ to neewo mo, Hesbon bonkoono Sihon da Basan bonkoono Og fatta ka wongu nda iri. Iri n'i zeeri mo.

⁷Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem

⁸ Iri n'i laabey di k'i no tubu hari Ruben da Gad kundey, da Manasse kunda jara mo se.

⁸og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

⁹ Woodin sabbay se araŋ ma haggoy da sappa wo sanney kulu k'i te, zama araŋ ma du albarka araŋ teerey kulu ra.

⁹Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan få Lykke til al eders Gerning.

¹⁰ Hunkuna araŋ boro fo kulu go ga kay Rabbi araŋ Irikoyo jine, kaŋ yaŋ ga ti: araŋ jine borey, d'araŋ kundey, d'araŋ arkusey, d'araŋ wongu nyaŋey, da Israyla alborey kulu,

¹⁰I står i Dag alle for HERREN eders Guds Åsyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel,

¹¹ d'araŋ zankey, d'araŋ wandey, da ni yaw kaŋ zumbu ni gata ra, za ni tuuri beeriko ka koy ni hari guruko.

¹¹eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere,

¹² Ni kaa ne mo zama ni ma furo ka sappa te nin da Rabbi ni Irikoyo game ra, da nga za-jinda mo kaŋ Rabbi ni Irikoyo ga ze d'a ni se hunkuna.

¹²for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud.i Dag slutter med dig,

¹³ Zama a ma ni tabbatandi hunkuna kaŋ ni ya a wane jama no, nga mo ga ciya ni se Irikoy, mate kaŋ a ci ni se din, da mo mate kaŋ a ze d'a ni kaayey se, kaŋ ga ti Ibrahim da Isaka nda Yakuba.

¹³for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

¹⁴ Manti araŋ hinne se no ay ga sappa da za-jindo wo tabbatandi bo,

¹⁴Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,

¹⁵ amma da zamana kaŋ ga kaa izey, kaŋ yaŋ si ne iri banda hunkuna, ngey nd'araŋ kulu, araŋ kaŋ yaŋ go ga kay ne Rabbi iri Irikoyo jine.

¹⁵men både med dem, der i Dag står her hos os for HERREN vor Guds Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

¹⁶ Zama araŋ bay mate kaŋ iri goro Misira laabo ra, da mate kaŋ iri fatta nd'a mo noodin dumi waani-waaney game ra, kaŋ ra araŋ bisa.

¹⁶Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,

¹⁷ Araŋ di i fanta harey mo, kaŋ yaŋ ga ti i toorey, bundu nda tondi waney, da nzarfu nda wura waney, kaŋ yaŋ go i do.

¹⁷og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har.

¹⁸ A ma si te ka ciya alboro fo wala wayboro fo, wala windi almayaali, wala kunda fo, ma tun araŋ game ra, kaŋ bina ga bare hunkuna ka fay da Rabbi iri Irikoyo, ka koy ka may dumey din toorey se. A ma si te kaaji kaŋ ga fotti da damari te ma bara araŋ game ra.

¹⁸Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,

¹⁹ A ma si ciya, da bora din ga maa laaliyaŋ wo sanney, a ma nga boŋ saabu nga bina ra ka ne: «Ay ga goro baani, baa ay ga soobay k'ay hanga sanday fonda gana.» Zama woodin ga kande halaciyaŋ laabo ra, itayo nda ikogo kulu gaa.

¹⁹så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt.

²⁰ Rabbi si bora din dumi yaafa hal abada, amma Rabbi dukuro d'a cansa ga dungu hala nda dullu bora din boŋ. A ga laaliyaŋ kulu kaŋ i hantum tira wo ra mo dake a boŋ. Rabbi g'a maa tuusu mo beeno wo cire.

²⁰HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!

²¹ Rabbi g'a fay waani Israyla kundey kulu ra k'a laali, laaliyaŋ kulu kaŋ i hantum asariya tira wo ra boŋ.

²¹HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.

²² Zamana kaŋ ga kaa ra mo, araŋ izey ga tun araŋ banda, da yaw kaŋ ga kaa ka fun hala nangu mooro laabu fo ra, waato kaŋ i ga di araŋ balaawey da doorey mo kaŋ yaŋ Rabbi ga daŋ a ra.

²²Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,

²³ I ga di laabo kulu te sufar* da ciiri, da tonyaŋ, mate kaŋ i s'a duma, a si hay, wala baa subu si te a ra. A ga hima mo danga Saduma nda Gomorata nda Adma nda Zeboyim zeeriyaŋ, kwaarey kaŋ yaŋ Rabbi zeeri nga dukuro nda nga futa ra.

²³Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,

²⁴ Hala dumey kulu borey ga ne: «Ifo se no Rabbi na hayo wo kulu te laabo wo se? Ifo ka te kaŋ to futay bambata konno wo?»

²⁴og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har HERREN handlet således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?"

²⁵ Kala borey ma tu ka ne: «Zama i na Rabbi i kaayey Irikoyo sappa furu, wo kaŋ a te d'ey waato kaŋ a kand'ey i ma fun Misira laabo ra.

²⁵Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten,

²⁶ I koy mo ka may de-koy waani yaŋ se ka sududu i se, wo kaŋ yaŋ i man'i bay doŋ, kaŋ Rabbi mana waadu i se.

²⁶og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;

²⁷ Woodin sabbay se no Rabbi futa soobay ka ton laabo wo ra, ka kande a boŋ laaliyaŋ kulu kaŋ go hantumante tira wo ra.

²⁷derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, så han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,

²⁸ Rabbi n'i dagu mo k'i kaa ngey laabo ra, a futa, d'a bine tuna, d'a dukuri bambata sabbay se. A n'i furu laabu fo ra mo, mate kaŋ a go d'a hunkuna.»

²⁸og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket."

²⁹ Gundu harey kulu ya Rabbi iri Irikoyo wane yaŋ no. Amma hayey kaŋ a bangandi, iri nda iri izey wane yaŋ no hal abada, zama iri ma asariya wo sanney kulu toonandi.

²⁹De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de åbenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne Lovs Ord!