¹ Musa koy ka sanney din kulu ci Israyla kulu se.

¹Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,

² A ne i se mo: «Hunkuna ay jiiri zangu nda waranka kubay. Ay si du ka fatta ka furo araŋ jine koyne. Rabbi ci ay se ka ne: ‹Ni si Urdun wo daŋandi.›

²sagde han til dem: "Jeg er nu 120 År gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!

³ Rabbi ni Irikoyo no ga daŋandi ni jine. A ga dumey wo halaci ni jine hala ni m'i mayra ŋwa. Yasuwa no ga daŋandi ni jine, danga mate kaŋ Rabbi ci.

³Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.

⁴ Rabbi mo ga te i se mate kaŋ a te Amorancey bonkooney Sihon da Og d'i laabo mo se, kaŋ yaŋ a halaci.

⁴Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han ødelagde;

⁵ Rabbi mo g'i nooyandi araŋ jine. Araŋ ma te i se mo lordo kulu kaŋ ay n'araŋ lordi nd'a boŋ.

⁵og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.

⁶ Wa te gaabi nda bine-gaabi hanno. Wa si humburu, wa si jijiri i sabbay se mo. Zama Rabbi ni Irikoyo no g'araŋ dum. A si fay da araŋ, a si araŋ furu mo.»

⁶Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!"

⁷ Musa na Yasuwa ce ka salaŋ a se Israyla kulu jine ka ne: «Ni ma gaabu, ka te bine-gaabi hanno mo. Zama ni ga koy jama wo banda hala laabo kaŋ Rabbi ze d'a i kaayey se din ra, kaŋ a ne nga g'i no nd'a. Ni mo ga naŋ i m'a tubu.

⁷Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.

⁸ Rabbi bumbo no ga furo ni jine. Nga bumbo no ga goro ni banda, a si fay da nin, a si ni furu mo. Ma si humburu bo, ma si jijiri mo.»

⁸HERREN selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

⁹ Musa mo na asariya wo sanney hantum, ka tira daŋ Lawi izey alfagey kambe ra, ngey kaŋ yaŋ ga Rabbi sappa sundurko jare. A n'a daŋ mo Israyla arkusey kulu kambe ra.

⁹Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.

¹⁰ Musa n'i lordi mo ka ne: «Jiiri iyye kulu kaŋ kubay, sanda alwaati kaŋ i kosu taŋyaŋ se, kaŋ i ga tanda bato haggoy,

¹⁰Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på Løvhyttefesten,

¹¹ waati kaŋ Israyla kulu ga kaa ka bangay Rabbi ni Irikoyo jine nango kaŋ a ga suuban din ra, waato din ni ma asariya wo sanney kulu caw Israyla kulu hangey ra.

¹¹når hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Åsyn på det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.

¹² Ma jama margu: alborey da wayborey da zankey, da yawey mo kaŋ yaŋ go araŋ kwaarey ra da goray. Naŋ i ma maa, zama i ma dondon, i ma humburu Rabbi araŋ Irikoyo. I ma haggoy ka goy mo asariya wo sanney kulu boŋ.

¹²Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;

¹³ I izey mo, kaŋ yaŋ mana du ka bay a gaa, i ma du ka maa, i ma dondon ka humburu Rabbi araŋ Irikoyo, alwaati kulu kaŋ araŋ ga goro laabo kaŋ araŋ ga Urdun daŋandi ka du a mayray din ra.»

¹³og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan!"

¹⁴ Rabbi ne Musa se: «Guna, ni buuyaŋ jirbey maan. Ma Yasuwa ce. Araŋ boro hinka ma kaa kubayyaŋ hukumo ra, hal ay m'a daŋ goyo ra.» Musa nda Yasuwa binde koy ka kay kubayyaŋ hukumo ra.

¹⁴Derpå sagde HERREN til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet.

¹⁵ Rabbi mo bangay hukumo ra buru sari himandi ra. Buro mo kay hukumo meyo gaa.

¹⁵Da åbenbarede HERREN sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

¹⁶ Rabbi ne Musa se: «Guna, ni ga kani ni kaayey banda. Dumo wo mo ga tun ni banda ka zina te laabo din de-koy waani-waaney banda, nango kaŋ i ga koy ka goro. Sanda i g'ay furu nooya, i ga sappa kaŋ ay te in d'ey game ra tunandi mo.

¹⁶Derpå sagde HERREN til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.

¹⁷ Saaya woodin ra ay dukuro ga koroŋ i gaa. Han din hane ay g'i furu, ay g'ay moyduma tugu i se mo, hal i ibarey g'i ŋwa. Masiiba nda taabi boobo ga kaa i gaa, hal a ma to hano kaŋ i ga ne: ‹Manti zama iri Irikoyo si no iri game ra se no taabey wo kulu du iri bo?›

¹⁷Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det.Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?

¹⁸ Daahir ay g'ay moyduma tugu han din hane, i laala kulu kaŋ i te sabbay se, kaŋ i bare ka koy de-koy waani yaŋ banda.

¹⁸Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.

¹⁹ Sohõ binde, kal araŋ ma bayto wo hantum araŋ boŋ se, k'a dondonandi Israyla izey se. Ni m'a daŋ i meyey ra, zama baytu wo ma ciya ay se seeda Israyla izey jine.

¹⁹Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israelitterne.

²⁰ Zama ay ga kand'ey laabo kaŋ ay ze d'a i kaayey se din ra, laabu kaŋ ga wa nda yu bambari. I ga ŋwa ka kungu ka naasu mo. Waato din gaa no i ga bare ka ye de-koy waani yaŋ banda, i ga may i se mo. I ga donda ay k'ay sappa tunandi.

²⁰Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.

²¹ A ga te ka ciya mo, da masiiba nda taabi boobo du ey, gaa no bayto wo ga te seeda i se. A ga te alaama, (zama i dumey bandey si diny'a, i ga soobay k'a doon no). Zama ay g'i dabaro kaŋ i go ga sijiri hunkuna bay, za i mana baa to laabo kaŋ ay ze d'a i se ra.»

²¹Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."

²² Musa mo na bayto hantum han din hane, k'a dondonandi Israyla izey se.

²²Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne den.

²³ Rabbi na Yasuwa Nun izo lordi mo ka ne: «Ma te gaabi nda bine-gaabi hanno, zama nin no ga konda Israyla izey laabo kaŋ ay ze d'a i se din ra. Ay ga goro ni banda mo.»

²³Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!"

²⁴ Musa na asariya wo sanney kulu hantum tira fo ra ka ban hal i kulu kubay.

²⁴Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,

²⁵ Waato din gaa no Musa na Lawitey kaŋ yaŋ ga Rabbi sappa sundurko jare lordi ka ne:

²⁵bød han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:

²⁶ «Wa asariya tiro wo ta k'a jisi Rabbi araŋ Irikoyo sappa sundurko jarga, zama a ma ciya seeda araŋ boŋ noodin.

²⁶"Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;

²⁷ Zama ay ga ni murteyaŋ daa da ni hanga sanda mo bay. Manti za ay gonda fundi araŋ banda hunkuna araŋ jin ka murte Rabbi gaa, sanku fa binde ay buuyaŋo banda?

²⁷thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, når jeg er død!

²⁸ Wa araŋ kundey arkusey kulu margu ay jine, d'araŋ wongu nyaŋey mo, zama ay ma sanney wo salaŋ i hangey ra, ya beene nda ganda ce k'i daŋ seeda i boŋ.

²⁸Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:

²⁹ Zama ay bay kaŋ ay buuyaŋ banda araŋ g'araŋ boŋ ziibandi parkatak! Araŋ ga bare ka fonda kaŋ ay n'araŋ lordi nd'a taŋ. Laala mo ga kaa araŋ gaa kokor banda jirbey ra, zama araŋ ga haŋ kaŋ ga laala te Rabbi diyaŋ gaa. Araŋ g'a dukuro zokoti mo d'araŋ kambe goyey.»

²⁹Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi l gør, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning."

³⁰ Musa mo na bayto wo sanney ci Israyla jama kulu hangey ra, kal a n'i ci ka ban:

³⁰Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel Israels Forsamling: