¹ Ya beeney, wa hanga jeeri hal ay ma salaŋ. Ganda ndunnya mo ma maa ay me sanney.

¹Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

² Ay dondonandiyaŋo ga tolli danga beene hari, Ay sanney mo ga zumbu danga harandaŋ cine, Danga mate kaŋ buuda ga zumbu subu baano boŋ, Danga mate kaŋ mimisi mo ga kaa tuuri kayney gaa.

²Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.

³ Zama ay ga Rabbi maa fe. Araŋ m'iri Irikoyo beera ci.

³Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

⁴ Rabbi ya tondi no, a goyo mo timmante no. A teerey kulu mo adilitaray boŋ no a g'i te. Irikoy ya naanaykoy no, laala si no a do. Adilitaraykoy da cimikoy no, nga wo.

⁴Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.

⁵ A ize yaamey na ziibi goy te. I manti a izeyaŋ no i bilsa sabbay se. Zamana wo izey, darante da siirante yaŋ no.

⁵Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.

⁶ Ya jama saamo kaŋ sinda laakal, Yaadin no araŋ ga Rabbi bana nd'a, wala? Manti ni baaba no, nga kaŋ na ni fansa? Manti a na ni taka, a na ni tabbatandi mo?

⁶Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

⁷ Ma fongu doŋ borey gaa. Ma za zamana boobo jiirey fintal. Ma ni baaba hã, a ga cabe ni se mo. Ma ni dottijey hã, ngey mo ga ci ni se.

⁷Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!

⁸ Waato kaŋ Koy Beero na dumey kulu no i tubo, Waato kaŋ a na Adam-izey fay waani-waani, A na dumi cindey hirri meyey candi Israyla izey baayaŋ lasaabo boŋ.

⁸Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,

⁹ Zama Rabbi baa ga ti a jama, Yakuba mo ga ti a wane haro.

⁹men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.

¹⁰ A n'a gar saaji ra, Ganji fimbi kaŋ gonda kaatiyaŋ ra. A n'a kali ka windi, a n'a laakal. A n'a haggoy danga mate kaŋ boro ga te ni mo gura se.

¹⁰Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.

¹¹ Danga mate kaŋ cine zeeban ga nga fito tunandi, A ga fata kobi nga izey boŋ, A ga nga fatey daaru k'i sambu, K'i jare nga fata hamney boŋ --

¹¹Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.

¹² Yaadin cine mo no Rabbi hinne no ka furo nga jama jine, Irikoy waani fo mo si a banda.

¹²HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.

¹³ Rabbi naŋ a ma kaaru ka koy ndunnya nangey kaŋ go beene boŋ. A na fari nafa albarka ŋwa. Rabbi naŋ a ma yu sunsum ka kaa tondi ra. A ma ji kaa tondi sando ra.

¹³Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,

¹⁴ A ma haw ji ŋwa, ka feeji wa haŋ, A ma du feej'ize maani, Da Basan laabu feeji gaaru yaŋ, da hincin yaŋ. A ma alkama hamni baano ŋwa. Reyzin izey haro gaa mo ni na duvan* haŋ.

¹⁴Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.

¹⁵ Amma Yesurun naasu, gaa no a zi. Ni naasu, ni warga, ni yuttu mo. Waato gaa no a na Irikoy kaŋ n'a taka din furu. A donda nga faaba tondo.

¹⁵Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe.

¹⁶ I n'a zuku canse gaa da de-koy waani yaŋ. I n'a bine tunandi nda fanta hari yaŋ.

¹⁶De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;

¹⁷ I koy ka sargay* te follayyaŋ se, kaŋ yaŋ manti Irikoy no. I koy de-koyyaŋ kaŋ i mana i bay doŋ banda. I koy itajiyaŋ do kaŋ yaŋ bangay bi fo-bi fo, Kaŋ yaŋ araŋ kaayey mana humbur'ey.

¹⁷de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.

¹⁸ Amma tondo kaŋ na ni hay din, ni man'a saal. Ni dinya mo Irikoyo kaŋ na ni no fundi.

¹⁸Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

¹⁹ Rabbi di woodin, a n'i fanta mo, A ize arey d'a ize wayey zukuyaŋ sabbay se.

¹⁹Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn

²⁰ A ne mo: «Ay g'ay moyduma tugu i se, Ka di mate kaŋ i ga kokor d'a. Zama i te zamana izeyaŋ kaŋ murte gumo. I ra sinda naanay kulu.»

²⁰og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;

²¹ I n'ay zuku ay ma canse nda haŋ kaŋ manti Irikoy no. I n'ay futandi ngey yaamotara do. Ay mo g'i zuku i ma canse nda boroyaŋ kaŋ manti jama. Ay g'i futandi nda dumi kaŋ sinda fahamay.

²¹de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer.

²² Ay futa na danji fo diyandi kaŋ ga ton hala ganda Alaahara. A ga ndunnya ŋwa, nga nda fari albarka, Ka danji diyandi hala tondi beerey dabey gaa.

²²Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.

²³ Ay ga balaawyaŋ gusam i boŋ. Ay g'ay hangawey kulu ban i gaa.

²³Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.

²⁴ I ga faabu haray sabbay se, Konni futo nda halaciyaŋ fotto mo g'i ŋwa. Ay ga ganji hamey hinje da fanakey kaŋ yaŋ ga gaalum laabo ra naajo mo samba i gaa.

²⁴De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.

²⁵ Taray haray takuba ga mursandi, Fuwo ra mo kala zalbayaŋ. A ga arwasu nda wandiyo nda naanandi nda hamni kwaaray koy ŋwa.

²⁵Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

²⁶ Ay ne: «Ay g'i kar ka say-say hala nangu mooro, Kal i fonguyaŋey ma daray Adam-izey game ra,

²⁶Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,

²⁷ Da manti kaŋ ay ga humburu ibare fooma.» A ma si ciya i yanjekaarey ma daray ngey miiley ra, I ma si koy ka ne: «Iri kambe no ka te zaama! Manti Rabbi no ka woodin kulu te!»

²⁷men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.

²⁸ Zama jama wo gonda laakal dumbay. Fahamay si i do mo baa kayna.

²⁸Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.

²⁹ Doŋ day i ma te laakal! Doŋ day i ma faham da woodin! Doŋ day i ma lasaabu ka di mate kaŋ ngey ga kokor d'a!

²⁹Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!

³⁰ Mate a ga te boro folloŋ ma hin ka boro zambar gaaray, Ihinka mo ma naŋ boro zambar way ma zuru, Da manti kaŋ i tondo n'i neera, Da manti Rabbi no k'i nooyandi?

³⁰Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!

³¹ Zama i deyaŋ haro, a manti danga iri tondo no. Iri ibarey bumbey no ka di woodin.

³¹Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!

³² Zama i reyzin nya tiksa ya Saduma wane no, Da Gomorata farey wane mo. I reyzin izey ga ti tay wane yaŋ, I fafey ga fottu gumo.

³²Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;

³³ I duvaŋo ga hima gondi naaji, Danga day gazama naaji laalo.

³³som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.

³⁴ Manti woodin no ay jisi ay jarga, Wo kaŋ ay n'a kawaatimandi ay barma ra?

³⁴Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer

³⁵ Banayaŋ da alhakku ya ay wane no. Alwaati ga kaa kaŋ i ce ga tansi, Zama i masiiba zaaro maan. Hayey kaŋ yaŋ i waadu i boŋ mo go no ga cahã ka kaa.

³⁵til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."

³⁶ Zama Rabbi ga nga jama ciiti. A ga bakar nga tamey se d'a di i hino ban, Kaŋ boro mana cindi i do, bannya wala burcini.

³⁶Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.

³⁷ A ga ne mo: «Man gaa i de-koyey? Man gaa i tondo kaŋ ra i zuru ka koy tugu?

³⁷Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig,

³⁸ Man ngey kaŋ yaŋ n'i sargay maano ŋwa, K'i haŋyaŋ sargay duvaŋo haŋ mo? I ma tun sohõ k'araŋ gaakasinay. I ma ciya araŋ koruyaŋ do.»

³⁸som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!

³⁹ Guna sohõ ka di: ay no, ay bumbo ga ti NGA. Irikoy fo mo si no ay banda. Ay no ga wi, ay no ga funandi. Ay no ga maray, ay no ga yayandi. Boro si no mo kaŋ g'i faaba ay kambe ra.

³⁹Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd.

⁴⁰ Ay g'ay kambe salle beene ka ne: «Ay ze nd'ay fundo kaŋ ga duumi ka ne:

⁴⁰Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig,

⁴¹ D'ay n'ay takuba nyalawanta kaanandi, D'ay kamba na cimi ciiti di, Kal ay ma bana ay yanjekaarey gaa, Ka alhakku no ay konnakoy se.

⁴¹jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.

⁴² Ay ga naŋ hangawey ma kuri haŋ, Ay takuba mo ga basi ŋwa. Ay ga wiyantey da tamey basi ŋwa ibare hamni-kuuku-koyey jine borey gaa.»

⁴²Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"

⁴³ Ya dumi cindey, wa farhã Rabbi jama banda, Zama a ga nga tamey kuri alhakko bana. A ga bana nga ibarey boŋ, A ga sasabandiyaŋ te mo nga laabo da nga jama se.

⁴³I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

⁴⁴ Musa kaa ka bayto wo sanney kulu ci jama hangey ra, nga nda Yasuwa Nun izo.

⁴⁴Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.

⁴⁵ Musa na sanney din kulu ci ka ban Israyla kulu se,

⁴⁵Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,

⁴⁶ ka ne: «W'araŋ biney ye sanney kulu kaŋ ay go ga seeda araŋ se hunkuna gaa, wo kaŋ yaŋ araŋ g'araŋ izey lordi nd'a, i m'i haggoy k'i te mo, danga asariya wo sanney kulu nooya.

⁴⁶sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;

⁴⁷ Zama manti hari yaamo no araŋ se bo, amma araŋ fundi no. I teeyaŋ ra no araŋ ga te aloomar kuuku laabo kaŋ araŋ ga Urdun daŋandi ka koy ka du a mayray din ra.»

⁴⁷thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."

⁴⁸ Rabbi salaŋ Musa se mo han din hane ka ne:

⁴⁸Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:

⁴⁹ «Ni ma kaaru Abarim tondi kuukey wo boŋ, kaŋ ga ti Nebo tondo, Mowab laabo ra, kaŋ ga guna Yeriko haray. Ma koy ka Kanaana laabo guna, kaŋ ay ga no Israyla izey se, i mayray hari no.

⁴⁹"Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!

⁵⁰ Ni ga bu noodin tondo kaŋ ni ga kaaru din boŋ, ka margu ni dumey do, danga mate kaŋ cine ni beero Haruna bu Hor tondo ra ka margu nga dumey do.

⁵⁰Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,

⁵¹ Woodin ga te zama araŋ n'ay sanno daaru Israyla izey game ra yongo Meriba haro do, noodin Kades, Zin ganjo ra, da zama araŋ mana ay hananyaŋo bangandi Israyla izey game ra noodin.

⁵¹fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.

⁵² Ni ga di laabo din da ni moy, amma ni si koy noodin ka furo laabo kaŋ ay ga no Israyla izey se din ra.»

⁵²Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!