¹ Albarka kaŋ Irikoy bora Musa na Israyla izey albarkandi nd'a za a mana bu neeya:

¹Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død

² A ne: «Rabbi fun Sinayi, A tun Seyir ka kaa i do, A kaari i gaa, kaaro fun Paran tondo ra. A fun hanante dubu-dubu bindo ra. A kambe ŋwaaro ra gonda asariya danjikoy i se.

²Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.

³ Haciika a ga ba nga jama. Ni hanantey kulu go ni kambe ra. I na ni ce daarey gana. I afo kulu na ni sanney ta.

³Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.

⁴ Musa na asariya lordi iri se, Tubu hari no Yakuba marga se.

⁴En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,

⁵ A ciya mo bonkooni Yesurun ra waato kaŋ jama jine borey margu, Ngey nda Israyla kundey care banda.

⁵og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

⁶ Ruben ma funa, a ma si bu. A borey mo manti ciraariyaŋ no.»

⁶Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

⁷ Yahuda albarka mo neeya: «Ya Rabbi, ma maa Yahuda jinde, Ma kand'a mo nga dumo do. A kambey gaabo ma wasa a se. Ni ma ciya a se Gaako mo a yanjekaarey kulu gaa.»

⁷Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

⁸ Lawi boŋ mo a ne: «Ni Tummin da ni Urim* go ni hananta do. Nga kaŋ ni si Massa haray, Nga kaŋ ni kakaw d'a Meriba haro jarga,

⁸Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,

⁹ Boro kaŋ ne nga baabo nda nga nyaŋo boŋ: ay man'i saal. A mana nga nya-izey bayray seeda mo. Nga kaŋ na nga izey ze, Zama a ga ni sanno haggoy, Ka ni sappa mo gaay.

⁹som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.

¹⁰ I ga ni farilley dondonandi Yakuba se, Ni asariya* mo Israyla se. I ga dugu ton ni jine, Nga nda sargay summaare, Kaŋ i ga ton ni sargay feema boŋ.

¹⁰De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.

¹¹ Ya Rabbi, ma Lawi mayray hari albarkandi, Ma yadda mo d'a kambe goyo. Borey kaŋ yaŋ ga tun ka gaaba nd'a mo, Ni m'i kar k'i kungursu bagu, A konnakoy mo yaadin, Hal i ma si ye ka tun koyne.»

¹¹Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!

¹² Benyamin boŋ a ne: «Rabbi baakwa ga goro a jarga baani samay. Rabbi g'a windi k'a haggoy zaari me-a-me. A nangoray go Rabbi jasey game ra.»

¹²Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

¹³ Yusufu boŋ mo a ne: «A laabo gonda Rabbi albarka, A gonda beene albarka nda harandaŋ wane. A gonda wo kaŋ go ganda ga jisi wane.

¹³Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,

¹⁴ A gonda nafa kaŋ wayna ga hay arzakey, A gonda mo nafa kaŋ hando ga hay arzakey.

¹⁴med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,

¹⁵ A gonda hari beeri yaŋ kaŋ yaŋ ga fun tondi beeri zeeney gaa. A gonda mo arzakey kaŋ ga fun tudey kaŋ ga duumi ra.

¹⁵med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,

¹⁶ A gonda fari arzakey d'i baayaŋ kulu, Da wo kaŋ goro ganda tuuri ra gaakuro. Naŋ albarka ma kaa ka zumbu Yusufu boŋ. Oho, baa bora kaŋ i fay da nga nya-izey boŋ bindo ra.

¹⁶med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.

¹⁷ Koytaray darza ya a wane no, Danga haw-nya hay-jine wano cine. A hilley go danga haw-bi hilliyaŋ cine, Nga no a ga dumey kulu nukum d'a, hala ndunnya me waney. Yaadin no Ifraymu zambar-zambarey, Yaadin mo no Manasse zambarey.»

¹⁷Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

¹⁸ Zabluna boŋ mo a ne: «Ya Zabluna, wa farhã ni fattayaŋey ra. Nin mo, ya Isakar, ni kuuru-fuwey ra.

¹⁸Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!

¹⁹ A ga jama boobo ce i ma kaa tondi kuuko do. Noodin mo no i ga adilitaray sargayey salle, Zama i ga teekoy yulwa candi, Ngey nda jabo taasey arzaka tugantey.»

¹⁹Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

²⁰ Gad boŋ mo a ne: «Albarkante no boro kaŋ ga Gad tafandi. A ga goro danga muusu beeri way, A ga kambe da boŋ bindi kulu tooru-tooru.

²⁰Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;

²¹ A ga baa hanno suuban nga boŋ se. Noodin no i na mayraykoy baa jisi. A kaa jama jine borey banda, A na Rabbi adilitaray goyey toonandi, Danga, a farilley kaŋ yaŋ a waadu Israyla se nooya.»

²¹han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

²² Dan boŋ mo a ne: «Dan ga ti muusu beeri ize kaŋ ga sar ka fun Basan.»

²²Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

²³ Naftali boŋ mo a ne: «Ya Naftali, nin kaŋ kungu nda gomni, Nin kaŋ to da Rabbi albarka! Ni ga du wayna kaŋay da dandi kambe haray mayray.»

²³Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

²⁴ Aser boŋ mo a ne: «Albarkante no Aser wo ize arey game ra. A ma ciya gaakuri hari nga nya-izey do. A ma nga ce taamu sufu ji ra.

²⁴Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!

²⁵ Ni taamey ma ciya guuru-bi nda guuru-say wane yaŋ. Ni gaabo mo ma saba nda ni aloomaro kuuyaŋ.

²⁵Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.

²⁶ Boro kulu si no danga Yesurun Irikoyo cine, Nga kaŋ ga kaaru beena boŋ ka kaa ka ni gaakasinay. A darza ra mo a ga kaa ni do ka fun beene batama ra.

²⁶Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!

²⁷ Irikoy kaŋ sinda sintina hane, A bananta hane mo si no, Nga no ga ti ni nangora. A kambey kaŋ go no duumi, Ngey neeya ni cire ga ni gaay. A na ibare tuti ka hibandi ni jine. A ne a se: ‹Ni ma halaci!›

²⁷Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

²⁸ Israyla ga goro baani samay. Yakuba hari-mwa go no, nga fo, Laabo kaŋ ga to da ntaaso nda reyzin hari taji ra. Oho, a beena goono ga harandaŋ zumandi.

²⁸Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.

²⁹ Ya Israyla, ni ya albarkante no! May no ga hima ni cine, jama kaŋ Rabbi faaba? Nga wo ni koray da ni gaako no, Ni koytaray darza takuba mo no. Ni ibarey ga sumbal ka ngey boŋ ye ni kambe ra, Ni mo g'i nangey kaŋ go beene taamu-taamu.»

²⁹Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.