1 Israyla* izey kaŋ yaŋ koy Yakuba banda Misira maayey neeya, boro kulu nda nga almayaaley:
1Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:
2 Ruben da Simeyon da Lawi da Yahuda,
2Ruben, Simeon, Levi og Juda,
3 Isakar da Zabluna da Benyamin,
3Issakar, Zebulon og Benjamin,
4 Dan da Naftali da Gad da Aser.
4Dan og Naftali, Gad og Aser.
5 Fundikooney kulu kaŋ fun Yakuba gaa, fundi wayye no, amma Yusufu wo jin i se ka goro Misira.
5Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.
6 Yusufu da nga nya izey d'i waddey kulu bu.
6Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
7 Amma Israyla izey hay ka tonton da yulwa gumo, ka labu-care. I te gaabi gumo nda cimi, i na laabo toonandi mo.
7Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.
8 A ciya mo, bonkooni taji fo furo Misira koytara ra kaŋ si Yusufu bay.
8Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
9 A ne nga borey se: «Wa guna, Israyla izey wo baa d'iri, i bisa iri gaabi mo.
9og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.
10 Wa kaa, iri ma goro nd'ey da carmay, i ma si tonton. A ma si ciya, da wongu tun, i ma ngey boŋ margu nd'iri ibarey, i ma wongu nd'iri, i ma tun ka fatta laabo ra koyne.»
10Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"
11 I binde na jine boroyaŋ daŋ i se, taabi goy wane yaŋ, kaŋ g'i kankam da tiŋay. Israyla izey na jisiri birniyaŋ cina Firawna* se, Piton da Ramses.
11Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.
12 Amma kayna kulu kaŋ i goono ga te i se, kulu i go ga baa day no ka tonton koyne. Misirancey binde go ga joote Israyla izey sabbay se.
12Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
13 Kala Misirancey na Israyla izey daŋ tamtaray ra kaŋ ga taabandi.
13Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde
14 I n'i baafuna sara i se da taabi mayray. I n'i daŋ laabu diibiyaŋ da fareeje karyaŋ da fari goy kulu dumi. Danga goyey kulu, nangu kaŋ i n'i daŋ kulu, i g'i daŋ no da tamtaray futo.
14og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.
15 Misira bonkoono salaŋ Ibraniyancey fuuma dumbuko wayboro hinka din se, afa maa Sifra, afa maa Puwa.
15Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
16 A ne: «Waati kaŋ araŋ ga hayyaŋ saajaw goy te Ibraniyancey wandey se, d'araŋ di i sombu, da alboro no, kulu araŋ m'a wi, amma da wayboro no, araŋ m'a naŋ.»
16"Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"
17 Amma wayborey din wo ga humburu Irikoy. I mana haŋ kaŋ Misira bonkoono ci din te, amma i fay da alborayzey da fundi.
17Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
18 Misira bonkoono binde na wayborey din ce ka ne i se: «Ifo se no araŋ na woone te, araŋ na alborayzey naŋ da fundi?»
18Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"
19 Wayborey din mo ne Firawna se: «Zama Ibraniyancey wayborey, manti danga Misirancey wayborey cine yaŋ no, zama i ga waasu no. I ga hay za fuuma dumbukwa mana to i do.»
19Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"
20 Irikoy boriyandi mo wayborey din gaa, hala borey soobay ka baa koyne. I te gaabi gumo.
20Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;
21 A ciya mo, za kaŋ wayborey din ga humburu Irikoy, kal a n'i no banda.
21og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.
22 Firawna mo na sanno gaabandi borey kulu se ka ne: «Alborayze kulu kaŋ i hay, kal araŋ m'a catu isa ra, amma wayborey kulu, araŋ m'i naŋ.»
22Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"