1 Kala Lawi kunda alboro fo koy ka Lawi ize way fo hiiji.
1Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte,
2 Waybora din mo te gaa-hinka ka hay ize alboro. Waato kaŋ a di kaŋ arwasu hanno no, a n'a tugu handu hinza.
2og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun så, at det var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Måneder;
3 Saaya kaŋ a si tugu koyne, a na isa subu cilla fo sambu, a n'a tuusu nda botogo nda gudron _haro se|_. A na ize aro daŋ a ra k'a jisi burgu ra isa me gaa.
3og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste af Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.
4 Koociya wayme mo go ga kay nangu mooro, zama nga ma di haŋ kaŋ i ga te a se.
4Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad der vilde ske med ham.
5 Kala Firawna ize wayo koy isa me nga ma nyumay se. A koŋŋey mo go ga bar-bare isa me gaa. A di cilla burgo ra ka nga koŋŋa fo donton a m'a sambu.
5Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.
6 Kal a n'a fiti, a di zanka. A go mo, alborayze no kaŋ goono ga hẽ. A bakaraw n'a di. A ne: «Woone, Ibraniyancey ize no.»
6Og da hun åbnede den, så hun Barnet, og se, det var et Drengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det må være et af Hebræernes Drengebørn!"
7 Kala waymo ne Firawna ize wayo din se: «Ay ma koy ka ce ni se naanandiko Ibraniyancey wayborey ra no, zama a ma zanka naanandi ni se?»
7Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg gå hen og hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet for dig?"
8 Firawna ize wayo binde ne a se: «Koy!» Kala wandiya koy ka zanka nyaŋo ce.
8Faraos Datter svarede hende: "Ja, gør det!" Så gik Pigen hen og hentede Barnets Moder.
9 Firawna ize wayo binde ne a se: «Ma zanka wo sambu ka naanandi ay se, ay mo ga ni bana ni alhakko.» Waybora binde na zanka sambu. A koy k'a naanandi.
9Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am ham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!" Og Kvinden tog Barnet og ammede ham.
10 Zanka binde beeri. A kond'a Firawna ize wayo do, a ciya mo a se ize. A n'a maa daŋ Musa ka ne: «Zama ay n'a soolam no ka kaa haro ra.»
10Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."
11 I go no jirbey din ra, waato kaŋ Musa beeri, a koy nga nya-izey do zama nga m'i taabey guna. Kal a di Misirance fo go ga Ibraniyance fo kar, Musa nya-izey ra.
11På den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til sine Landsmænd og så på deres Trællearbejde. Og han så en Ægypter slå en Hebræer, en af hans Landsmænd, ihjel.
12 Kala Musa guna ne, a guna yongo. Saaya kaŋ a mana di boro kulu, a na Misiranca wi k'a fiji taaso ra.
12Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.
13 Zaari hinkanta ra mo koyne a ye ka fatta. Kal a di Ibraniyancey ra boro hinka go ga yanje. Musa ne toonyanta se: «Ifo se no ni ga ni nya-izo kar?»
13Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere i Slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: "Hvorfor slår du din Landsmand?"
14 Nga mo ne: «May ka ni daŋ koy da ciitiko iri boŋ? Ni ga ne ni g'ay mo wi mate kaŋ ni na Misiranca wi, wala?» Kala Musa humburu. A ne: «Daahir, i bay hayo wo gaa.»
14Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?" Og Moses blev bange og tænkte: "Så er det dog blevet bekendt!"
15 Waato kaŋ Firawna maa baaro, a ceeci nga ma Musa wi, amma Musa zuru Firawna se ka koy goro Midiyan laabo ra ka goro noodin day fo me gaa.
15Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Brønd.
16 Midiyan alfaga* gonda ize way iyye. I koy zama ngey ma hari guru. I na ngey garbey toonandi zama ngey ma ngey baabo kurey haŋandi.
16Præsten i Midjan havde syv Døtre; de kom nu hen og øste Vand og fyldte Trugene for at vande deres Faders Småkvæg.
17 Hawjiyey binde kaa k'i gaaray, amma Musa tun ka faasa i se, a n'i kurey haŋandi i se mo.
17Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og hjalp dem og vandede deres Småkvæg.
18 Waato kaŋ wayborey koy ngey baabo Reyul do, a ne: «Mate no araŋ te ka kaa da waasi ya-cine hunkuna?»
18Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvorfor kommer I så tidligt hjem i Dag?"
19 I ne: «Misirance fo no ka iri faaba hawjiyey kambe ra, hal a na hari candi zaati iri se ka kuro haŋandi.»
19De svarede: "Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne, ja han øste også Vand for os og vandede Småkvæget."
20 Reyul ne nga izey se: «Man a go mo? Ifo se no araŋ na bora din naŋ? Wa koy k'a ce, a ma kaa ka ŋwa.»
20Da sagde han til sine Døtre: "Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget at spise!"
21 Musa laakalo kani mo bora din do goray gaa. Nga mo na Musa no nga ize way fo kaŋ maa Zippora.
21Så bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav Moses sin Datter Zippora til Ægte,
22 A hay ize alboro. Musa n'a maa daŋ Gerson, zama a ne: «Ay goro yaw laabu waani fo ra.»
22og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land."
23 A ciya, jirbey din banda, kala Misira bonkoono bu. Israyla izey mo go ga bine jisi tamtara sabbay se, i na jinde sambu mo. I hẽeno koy Irikoy do tamtara sabbay se.
23Således gik der lang Tid hen, og imidlertid døde Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres Trældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.
24 Irikoy maa i durayyaŋo mo. Irikoy fongu nga alkawlo gaa kaŋ go nga nda Ibrahim da Isaka nda Yakuba game ra.
24Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,
25 Irikoy binde na Israyla izey guna. Irikoy n'i saal.
25og Gud så til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.