¹ Rabbi ne Musa se koyne: «Ma tondi walhã hinka jabu danga ijiney din cine yaŋ. Ay mo ga sintinay walhẽy kaŋ yaŋ ni bagu-bagu din gaa sanney hantum walhã woodin yaŋ gaa.

¹Derpå sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker.

² Ma soola mo hala mo ga bo, susuba mo ni ma kaaru Sinayi tondo boŋ. Ma kay noodin ay jine tondo yolla gaa.

²Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.

³ Boro kulu ma si kaaru ni banda. I ma si di boro kulu tondo kulu ra mo. Haw kuru nda feeji kuru mo ma si kuru tondo din jine.»

³Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg."

⁴ Kala Musa na tondi walhã hinka jabu danga ijiney din cine. A tun za susubay da hinay ka kaaru Sinayi tondo boŋ, danga mate kaŋ Rabbi n'a lordi* nd'a. A kande tondi walhã hinka din nga kamba ra.

⁴Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

⁵ Rabbi mo zumbu buro ra ka kay noodin a jarga ka Rabbi maa fe.

⁵Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HERRENs Navn.

⁶ Rabbi bisa a jine ka ne: «Rabbi, Rabbi Irikoy no, kaŋ to da bakaraw, gomnikoy mo no, kaŋ ga suuru bine tunyaŋ gaa, kaŋ go yulwante nda booriyaŋ da cimi mo.

⁶Og HERREN gik forbi ham og råbte: "HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,

⁷ A ga suuji haggoy boro zambaryaŋ se, a ga taali nda hartayaŋ da zunubi yaafa, amma a si boro kaŋ gonda taali lasaabu ihanno baa kayna. A ga izey bana nda hayrey alhakku, hal i haamey gaa, hala zamana hinzanta da itaacanta.»

⁷som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

⁸ Musa mo waasu ka sumbal ganda ka sududu.

⁸Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

⁹ A ne: «Ya Koyo, hala day ay du gaakuri ni do, ay ga ni ŋwaaray, Koyo ma koy iri game ra, zama ngey wo boro hanga sandoyaŋ no. M'iri taaley d'iri zunubey yaafa iri se, m'iri ta iri ma ciya ni wane yaŋ.»

⁹og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

¹⁰ Rabbi ne: «Guna, ay ga sappa sambu ni borey kulu jine. Ay ga dambara hariyaŋ te kaŋ dumi mana te ce fo ndunnya kulu ra, wala dumi kulu game ra. Woodin banda, borey kulu kaŋ yaŋ bindo ra ni go, i ga di Rabbi goyo, zama haya kaŋ ay ga te ni do din ya humburkumay hari no.

¹⁰Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

¹¹ Ma laakal da haŋ kaŋ ay ga ni lordi nd'a hunkuna. Guna, ay ga Amorancey, da Kanaanancey, da Hittancey, da Perizancey, da Hibancey, da Yebusancey gaaray ni jine.

¹¹Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

¹² Ma laakal da ni boŋ. Ma si sappe nda laabo kaŋ ra ni goono ga koy ka goro din borey, zama a ma si ciya ni se hirrimi.

¹²Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte.

¹³ Amma ni m'i sargay feemey bagu-bagu, m'i himandey bagu-bagu, m'i wayboro himandi bundu toorey mo beeri-beeri.

¹³Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

¹⁴ Zama ni ma si sombu de-koy waani fo se, zama Rabbi maa ga ti canse. Nga wo Irikoy cansekom no.

¹⁴Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HERRENs Navn, nidkær Gud er han.

¹⁵ Zama ni ma si sappe fo sambu ka margu nda laabo gorokoy, ngey mo ma soobay ka kaaruwataray* te ngey de-koyey ganayaŋ ra, i ma sargay te ngey de-koyey se no. Boro fo ma si koy ka ni ce ni ma kaa ka ŋwa nga sarga gaa.

¹⁵Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre;

¹⁶ Ni ma si sambu i ize wayey ra ni ize arey se. I ize wayey mo ma si koy ka kaaruwataray* te ngey de-koyey ganayaŋ ra ka ni ize arey mo daŋ zinayaŋ i de-koyey ganayaŋ ra.

¹⁶og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem.

¹⁷ Ni ma si tooruyaŋ soogu ni boŋ se.

¹⁷Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

¹⁸ Ni ma buuru kaŋ sinda dalbu sududuyaŋ bato haggoy. Jirbi iyye no ni ga buuru kaŋ sinda dalbu ŋwa, danga mate kaŋ cine ay na ni lordi nd'a, alwaati woodin jiiro handu sintina ra. Zama jiiro hando sintina ra no ni fun Misira.

¹⁸Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.

¹⁹ Izo kulu kaŋ ga jin ka fatta hay-tu ra ya ay wane no. Hay-jine aru kulu kaŋ i hay ni almaney ra, haw hay-jine da feeji wane.

¹⁹Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;

²⁰ Amma farkay hay-jine, ni g'a fansa no da feej'ize. Da ni s'a fansa mo, kala ni m'a jinda ceeri. Hay-jine kulu ni ize arey wane, ni g'a fansa. A ma si te mo boro kaŋ ga bangay ay jine kambe koonu.

²⁰men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder

²¹ Zaari iddu no ni ga goy, amma zaari iyyanta hane ni ga fulanzam. Baa farmi waate da wiyaŋ waate ni ga fulanzam mo.

²¹I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

²² Ni ma haggoy da habu iyye sududuyaŋ bato, danga alkama heemar boŋ-jina wano, da heemar kubayyaŋ sududuyaŋ bato mo, jiiro bananta.

²²Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

²³ Ni alborey kulu ga bangay Rabbi Irikoy, Israyla Koyo jine. Sorro hinza no i ga kaa jiiro ra.

²³Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds Åsyn.

²⁴ Zama ay ga dumi fooyaŋ gaaray ni jine, ay ma ni hirrey tuti. A si te mo boro kaŋ ga bine daŋ ni laabo gaa saaya kaŋ ni ga kaaru zama ni ma bangay Rabbi ni Irikoyo jine sorro hinza jiiro ra.

²⁴Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.

²⁵ Ni ma si ay sarga salle mo ka margu nda buuru kaŋ ganda dalbu. Ma si naŋ mo Paska* sarga hamo ma cindi hala susuba.

²⁵Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.

²⁶ Ni faro albarka ra boŋ-jina sintina, ni ga kand'a Rabbi ni Irikoyo windo ra. Ni ma si hincin ize hina a nyaŋo wa ra.»

²⁶Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"

²⁷ Rabbi ne Musa se koyne: «Ni ma sanney din hantum, zama sanney din cine boŋ no ay sappe nda nin, da Israyla mo.»

²⁷Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."

²⁸ Musa go noodin mo Rabbi banda zaari waytaaci da cin waytaaci. A mana ŋwaari kulu ŋwa, a mana hari haŋ. Rabbi na sappa sanney hantum walhẽy gaa, kaŋ ga ti lordi waya din.

²⁸Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.

²⁹ A ciya binde, kaŋ Musa zumbu ka fun Sinayi tondo boŋ da seeda walhã hinka nga kamba ra, saaya kaŋ a zumbu ka fun tondo boŋ Musa mana bay kaŋ nga moyduma go ga nyaale, sanno kaŋ Rabbi ci a se sabbay se.

²⁹Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.

³⁰ Saaya kaŋ Haruna nda Israyla izey kulu di Musa, a moyduma kuuro go ga nyaale, i humburu ngey ma maan a.

³⁰Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.

³¹ Kala Musa n'i ce. Haruna nda jama koyey kulu ye ka kaa a do, Musa salaŋ i se mo.

³¹Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

³² Woodin banda no Israyla izey kulu maan. A na ganayaŋ fondo sanney kulu ci i se, kaŋ yaŋ Rabbi ci nga se Sinayi tondo boŋ.

³²Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.

³³ Waato kaŋ Musa salaŋ i se ka ban, a na bangum fo daŋ nga moyduma gaa.

³³Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

³⁴ Amma waati kaŋ Musa ga furo Rabbi jine, nga ma salaŋ d'a se, a ga bangumo kaa hal a ma fatta. A ga fatta mo ka ci Israyla izey se haŋ kaŋ i na nga lordi nd'a.

³⁴Hver Gang han derefter trådte frem for HERRENs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt.

³⁵ Israyla izey binde di Musa moyduma kuuro go ga nyaale. Musa mo ga bangumo ye nga moyduma gaa hala waati kaŋ nga ga ye ka furo ka salaŋ da Rabbi koyne.

³⁵Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.