¹ Musa na Israyla izey jama kulu margu ka ne i se: «Sanney kaŋ yaŋ Rabbi ci ka ne araŋ ma te neeya:

¹Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad HERREN har pålagt eder at gøre:

² Jirbi iddu no i ga goy te, amma zaari iyyanta ya zaari hanno no. A ga goro araŋ se fulanzamay asibti gaakurante Rabbi se. Boro kulu kaŋ na goy kulu dumi te a ra, i g'a wi.

²I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HERREN. Enhver, der den Dag udfører noget Arbejde, skal lide Døden.

³ Araŋ ma si danji funsu araŋ nangorayey kulu ra fulanzamay hane.»

³På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.

⁴ Musa salaŋ Israyla jama kulu se ka ne: «Yaa no Rabbi ci:

⁴Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad HERREN har påbudt:

⁵ ‹Wa nooyaŋ ta araŋ game ra ka kande Rabbi se. Boro kulu kaŋ bina ga miila ma kande nooyaŋ Rabbi se, wura da nzarfu, da guuru-say,

⁵I skal tage en Offerydelse til HERREN af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, HERRENs Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber,

⁶ da silli suudi nda suniya nda iciray, da lin* baano taafeyaŋ, da hincin hamni taafeyaŋ,

⁶violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår,

⁷ da feeji kuuru kaŋ i cirandi, da hari-ra-hansi kuuruyaŋ, da jitti bundu,

⁷rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ,

⁸ da ji fitilla kaariyaŋ se, da yaazey tuusuyaŋ jiyo se, da dugu mo haw kaano se.

⁸Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og Røgelsen,

⁹ Wa kande oniks* tondiyaŋ da tondi waani-waani efod* kwaayo se da gande daabiro mo se.

⁹Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet.

¹⁰ Araŋ boro kulu kaŋ gonda laakal nga bina ra mo ma kaa, a ma goy ka te hay kulu kaŋ Rabbi lordi*.

¹⁰Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad HERREN har påbudt:

¹¹ Ngey neeya: Irikoy nangora, d'a hukumo, d'a daabirjey, d'a kanjar'izey, d'a kataakey, d'a bundu-gaarey, d'a bonjarey, d'a dabey.

¹¹Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker,

¹² Sundurko da nga goobey, da sasabandiyaŋo do, d'a kosaray taafa,

¹²Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng,

¹³ da taablo da nga goobey, d'a jinayey kulu, da jisiyaŋ buuro,

¹³Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene,

¹⁴ da fitilla suntulo mo kaari se, da nga jinayey kulu, da nga fitilley, da fitilla ji kaari se,

¹⁴Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien til Lysestagen,

¹⁵ da dugu tonyaŋ feema da nga goobey, da tuusuyaŋ jiyo da dugu mo haw-kaano-koy, da daabule kaŋ ga sarku meyo gaa, Irikoy nangora ra furoyaŋo do haray,

¹⁵Røgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og Røgelsen. Forhænget til Boligens Indgang,

¹⁶ da sargay kaŋ i ga ton feema mo, da nga tandarayaŋ haro kaŋ i te da guuru-say, d'a goobey d'a jinayey kulu, da nyumayyaŋ taasa nda nga wane daba,

¹⁶Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke,

¹⁷ batama kosaray taafey mo d'a windi bundey, d'a dabey, da daabula mo windi meyo se,

¹⁷Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang,

¹⁸ da Irikoy nangora loley, da batama waney, d'i korfey,

¹⁸Boligens og Forgårdens Pæle med Reb,

¹⁹ da kaymi hanno bankaaray goyo wo teeyaŋ se, nangu hananta ra, da bankaaray hannoyaŋ Alfa Haruna se d'a izey bankaarayey, zama i ma goy alfagataray goyey ra.› »

¹⁹Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug ved Præstetjenesten.

²⁰ Israyla izey jama kulu tun Musa jine.

²⁰Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.

²¹ Boro kulu mo kaŋ bina n'a zuku, da boro kulu kaŋ biya naŋ a ma yadda, i kande Rabbi nooyaŋey kubayyaŋ hukumo goyo se, d'a saajawo kulu, da bankaaray hanney se mo.

²¹Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Ånd tilskyndede ham, kom med HERRENs Offerydelse til Opførelsen af Åbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klæder.

²² I kaa, alborey da wayborey kaŋ yaŋ biney yadda me. I kande kanjar'ize nda hanga korbay da kambe korbay da kambe guuruyaŋ, wura wane yaŋ, danga boro kulu kaŋ na wura nooyaŋ salle Rabbi se no.

²²De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie HERREN en Gave af Guld, kom dermed.

²³ Boro kulu mo kaŋ i na silli suudi gar a do, wala suniya wala iciray, wala lin baano taafe, wala hincin hamni taafeyaŋ, wala feeji kuuru kaŋ i cirandi, wala hari-ra-hansi kuuru, i kand'ey.

²³Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind eller Tahasjskind, kom dermed.

²⁴ Boro kulu kaŋ ga nzarfu nda guuru-say nooyaŋ salle mo kand'ey ka no Rabbi se. Boro kulu mo kaŋ gonda jitti bundu nga do goy kulu se, saajawo wo wane, i kand'a.

²⁴Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber, kom med HERRENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ til alt Byggearbejdet, kom dermed.

²⁵ Wayborey kulu mo kaŋ yaŋ gonda laakal ngey biney ra, i bi da ngey kambey ka kande haya kaŋ i bi din: silli suudi yaŋ da suniya nda iciray, da lin baano taafe yaŋ.

²⁵Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kom med deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus.

²⁶ Wayborey kulu mo kaŋ biney n'i zuku laakal ra na hincin hamni bi.

²⁶Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene.

²⁷ Jine borey mo kande oniks tondiyaŋ efod kwaayo jase boŋey se, da tondi waani-waani koyne gande daabiro se,

²⁷Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene til Indfatningen på Efoden og Brystskjoldet

²⁸ da yaaziyaŋ, da ji fitilla kaariyaŋ se, da tuusuyaŋ se, da dugu haw kaano mo se.

²⁸og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og Røgelsen.

²⁹ Israyla izey kande nooyaŋ Rabbi do bine yadda boŋ, alboro nda wayboro kulu kaŋ biney salaŋ i se i ma kande jinay goyey kulu se, wo kaŋ Rabbi lordi Musa do i m'i te.

²⁹Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsen af alt det Arbejde, HERREN gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig Gave til HERREN.

³⁰ Musa ne Israyla izey se koyne: «Guna Bezaleyel, Uri izo, Hur ize, Yahuda kunda boro neeya. Rabbi n'a suuban da nga maa.

³⁰Derpå sagde Moses til Israeliterne: Se, HERREN har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme

³¹ A n'a toonandi mo nda Irikoy Biya, laakal da fahamay da bayray ra goy kulu se,

³¹og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde

³² zama a ma gonitaray doodo kaa taray, a ma goy da wura da nzarfu nda guuru-say.

³²til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber

³³ A ma tondi jabuyaŋ goy te mo k'i daŋ ngey gaayyaŋ harey ra, a ma tuuri jabuyaŋ te, doodo kulu dumi wane.

³³og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Kunstarbejde.

³⁴ A daŋ mo a bina ra mate kaŋ a ga hin ka dondonandi, nga nda Oholiyab, Ahisamak izo, Dan kunda bora.

³⁴Og tillige har han givet både ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme Gaver til at lære fra sig.

³⁵ Borey din no, Irikoy n'i toonandi nda laakal zama i ma goy dumi kulu te, tondi hantumyaŋ wane, da boriyandiyaŋ goy wane, da silli taalam goy, suudi nda suniya nda iciray, da lin baano taafe, da cakay wane, danga gonitaray dumi kulu goy teeko, da doodo teeyaŋ goy.

³⁵Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udføre alskens Udskæringsarbejde, Kunstvævning, broget Vævning af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og Byssus og almindelig Vævning, så de kan udføre alt Slags Arbejde og udtænke Kunstværker.