¹ Haray fo ye ka te koyne laabo din ra, kaŋ waana haray fa din kaŋ jin ka te Ibrahim jirbey ra. Isaka mo koy Filistancey koyo Abimelek do, Gerar ra.

¹Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

² Rabbi binde bangay a se ka ne: «Ma si zumbu ka koy Misira. Kala ni ma goro laabo kaŋ ay ga ci ni se din ra.

²Og HERREN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

³ Ma goro laabo wo ra, ay mo ga bara ni banda. Ay ga ni albarkandi, zama nin da ni banda se no ay ga laabo wo kulu no. Ay zeyaŋo kaŋ ay ze ni baaba Ibrahim se din mo, ay g'a toonandi.

³bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

⁴ Ay ga naŋ ni banda ma baa mo danga beene handariyayzey cine. Laabo wo kulu, ay m'a no ni banda se. Ni banda bora do mo no ndunnya dumey kulu ga du albarka.

⁴og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

⁵ Zama Ibrahim maa ay se. A n'ay ganayaŋ sanney d'ay lordey*, d'ay hin sanney d'ay asariyey* gaay.»

⁵fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

⁶ Isaka mo goro Gerar ra.

⁶Så blev Isak boende i Gerar.

⁷ Kwaara borey n'a hã a wando sanni. Kal a ne «Ay wayme no.» Zama a humburu nga ma ci ka ne nga wande no, zama kwaara borey ma si nga wi Rabeka sabbay se, zama nga wo ihanno no, a ga sogo mo.

⁷Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

⁸ A ciya mo, saaya kaŋ a gay noodin gumo, kala Filistancey bonkoono Abimelek guna finetar fo gaa. Kal a di Isaka go ga fooru nda nga wando Rabeka.

⁸Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.

⁹ Abimelek mo na Isaka ce ka ne: «Wiiza, daahir ni wande no. Day, mate no kaŋ ni ne ni wayme no?» Isaka mo ne a se: «Ay ci yaadin zama ay ma si bu a sabbay se.»

⁹Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

¹⁰ Abimelek mo ne: «Ifo no woone kaŋ ni te iri se? A si gaabu ay borey ra afo ma kani nda ni wando wo. Da yaadin no mo, ni na taali candi iri boŋ nooya.»

¹⁰Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

¹¹ Abimelek mo kaseeti boro kulu gaa ka ne: «Boro kulu kaŋ ga bora din wala a wando mo ham, daahir i g'a koy wi.»

¹¹Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

¹² Isaka binde na dumariyaŋ te laabo din ra. Jiiro din mo, a du riiba zangu, Rabbi n'a albarkandi mo.

¹²Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERREN velsignede ham,

¹³ Bora soobay ka tonton ka koy jina hal a beeri gumo.

¹³så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

¹⁴ A gonda alman kuruyaŋ, ikayna nda ibeeri, a gonda goy-teeri boobo mo. Filistancey mo canse a gaa.

¹⁴og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

¹⁵ Kala dayey kulu kaŋ a bannyey fansi, a baabo Ibrahim jirbey ra, Filistancey n'i lutu k'i toonandi nda laabu.

¹⁵Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

¹⁶ Abimelek ne Isaka se: «Tun neewo iri do, zama ni bisa iri gaabi gumo.»

¹⁶og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

¹⁷ Isaka binde tun noodin i do ka koy sinji Gerar gooro ra, ka goro noodin.

¹⁷Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

¹⁸ Isaka na dayey kaŋ i fansi nga baabo Ibrahim jirbey ra yaaso, zama Filistancey jin k'i daabu Ibrahim banda. A ye ka maa daŋ i gaa, mate kaŋ a baabo daŋ i gaa za doŋ.

¹⁸Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

¹⁹ Isaka bannyey mo na day fo fansi gooro ra ka du hari.

¹⁹Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

²⁰ Amma Gerar hawjiyey kakaw da Isaka hawjiyey ka ne: «Haro wo, iri wane no.» A na maa daŋ dayo din mo gaa, Eseku, zama i kakaw a boŋ.

²⁰men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

²¹ I na day fo fansi koyne. I na canda-candayaŋ te woodin mo boŋ. A ne woodin mo se Sitna.

²¹Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

²² A gana noodin, a na day fo fansi koyne. I mana canda-canda te woodin wo boŋ. A na woodin maa daŋ Rehobot, zama a ne: «Sohõ Rabbi na nangu feeri ay se, iri ga du albarka mo laabo wo ra.»

²²Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu har HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

²³ A tun noodin koyne ka kaa Beyer-Seba.

²³Så drog han derfra til Be'ersjeba.

²⁴ Rabbi bangay a se cino din ra ka ne: «Ay no ga ti Irikoy, ni baaba Ibrahim wano. Ma si humburu, zama ay go ni banda. Ay ga ni albarkandi mo, ay ga naŋ ni banda ma baa, ay tamo Ibrahim sabbay se.»

²⁴Samme Nat åbenbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

²⁵ Kala Isaka na sargay feema fo cina noodin. A ce Rabbi maa boŋ ka nga kuuru fuwo sinji noodin. Noodin mo koyne Isaka bannyey na day fansi.

²⁵Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

²⁶ Saaya din ra Abimelek tun Gerar ka koy a do, nga nda nga coro fo, Ahuzatu, da nga wonkoyo Fikol.

²⁶Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

²⁷ Isaka ne i se: «Ifo se no araŋ kaa ay do, kaŋ a go, araŋ wangu ay hal araŋ n'ay gaaray araŋ do?»

²⁷Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

²⁸ I ne: «Iri di no kaŋ daahir Rabbi go ni banda. Iri binde ne, naŋ zeyaŋ ma goro iri game ra, sanda iri da nin game ra. Naŋ koyne iri ma sappe da nin.

²⁸Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

²⁹ Ni ma si iri maray, danga mate kaŋ cine iri mana ni ham, iri mana hay kulu te ni se, kala gomni. Iri na ni sallama mo baani, nin wo sohõ albarkante no, Rabbi wane.»

²⁹at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HERRENs velsignede!"

³⁰ A na burnye te i se. I ŋwa, i haŋ.

³⁰Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

³¹ I tun susubay za da hinay ka ze care se. Isaka mo n'i sallama. I dira a do baani samay.

³¹Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

³² A go mo, zaaro din ra no Isaka bannyey kaa k'a no baaru, way, dayo kaŋ ngey fansi din, i ne ngey du hari.

³²Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

³³ A na maa daŋ a gaa Seba. Woodin sabbay se no hala sohõ kwaara din maa ga ti Beyer-Seba.

³³Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

³⁴ Saaya kaŋ Isuwa te jiiri waytaaci a na Yudita, Beyer ize, Hittance hiiji, nga nda Basematu, Elon Hittance ize.

³⁴Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

³⁵ Ngey mo ciya bine saray hariyaŋ Isaka nda Rabeka se.

³⁵Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.