¹ I go no mo, waato kaŋ Isaka zeen, a moy te kubay kal a si di, kal a na nga ize hay-jina Isuwa ce ka ne a se: «Ay izo.» Izo mo tu a se ka ne: «Ay neeya.»

¹Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"

² Baabo ne: «Guna, sohõ ay zeen. Ay buuyaŋ zaaro mo, ay s'a bay.

²Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer

³ Day sohõ, ay ga ni ŋwaaray, ma ni tonga da ni birawo sambu. Ma koy saajo ra ka ganji ham ceeci.

³tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;

⁴ Ni ma maafe kaano te kaŋ ay ga ba, ka kande ay se. Ay ma ŋwa, ay bina ma albarka gaara ni se za ay mana bu.»

⁴lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

⁵ Rabeka mo go ga hangan ka maa haŋ kaŋ Isaka goono ga ci nga izo Isuwa se. Isuwa koy gaway saajo ra ka ganji ham ceeci ka kande.

⁵Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,

⁶ Kala Rabeka ci nga izo Yakuba se ka ne: «Guna, ay maa haŋ kaŋ ni baaba ci ni beere Isuwa se

⁶sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:

⁷ ka ne: ‹Ma kand'ay se ganji ham, ka maafe kaano te ay se ay ma ŋwa, ay ma albarka gaara ni se Rabbi jine za ay mana bu.›

⁷Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min Død.

⁸ Sohõ, ay izo, ma hangan ay se. Ma laakal daŋ ka te haŋ kaŋ ay ci ni se:

⁸Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:

⁹ Ma koy hinciney kuro ra ka hincin ize hanno hinka di. Ay mo ga maafe te mate kaŋ cine ga kaan ni baaba se.

⁹Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;

¹⁰ Ni ga kond'a ni baaba se a ma ŋwa ka albarka gaara ni se, za a mana bu.»

¹⁰bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!"

¹¹ Yakuba ne nga nyaŋo se: «Guna, ay beere Isuwa, a gaahamo kulu gonda hamniyaŋ, ay mo ga yuttu.

¹¹Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;

¹² Hambara ay baaba g'ay ham, a g'ay ciya tangarikom. Yaadin gaa ay ga kande laaliyaŋ ay boŋ gaa nooya, manti albarka.»

¹²sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"

¹³ Nyaŋo ne a se: «Ay izo, laaliyaŋo din ma kaa ay gaa. Ni ya, ma hangan day ka te haŋ kaŋ ay ci ni se. Ma koy kand'ey ay se.»

¹³Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"

¹⁴ Yakuba koy k'i di ka kande nga nyaŋo se. Nga mo na maafe te mate kaŋ cine ga kaan baabo se.

¹⁴Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.

¹⁵ Rabeka na nga hay-jina Isuwa bankaarayey kaŋ yaŋ go no fuwo ra sambu, wo kaŋ yaŋ ga boori ka bisa i kulu. A n'i daŋ nga ize koda Yakuba gaa.

¹⁵Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;

¹⁶ A na hincin izey kuurey mo daŋ a kambey gaa, d'a jinda gaa mo, naŋ kaŋ sinda hamni.

¹⁶Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals,

¹⁷ Maafe kaana da buuro kaŋ a soola mo, a n'i daŋ nga izo Yakuba kambe ra.

¹⁷og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.

¹⁸ Nga mo kaa nga baabo do ka ne: «Ay baaba.» Nga mo ne: «Ay neeya. Nin no may, ay izo?»

¹⁸Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"

¹⁹ Yakuba mo ne nga baabo se: «Ay no, ni hay-jina Isuwa. Ay te mate kaŋ cine ni ci ay se din. Ay ga ni ŋwaaray, ma tun ka goro ka ŋwa ay ŋwaaro gaa, hala ni bina ma albarka gaara ay se.»

¹⁹Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"

²⁰ Isaka mo ne nga izo se: «Mate no ni te ka du a da waasi ya-cine, ay izo?» Nga mo ne: «Rabbi ni Irikoyo no k'ay no saaya.»

²⁰Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!"

²¹ Isaka binde ne Yakuba se: «Ay ga ni ŋwaaray, ay izo, ni ma kaa ka maan zama ay ma ni ham, hala nda cimi ni ya ay izo Isuwa no, wala manti nga no.»

²¹Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"

²² Kala Yakuba koy ka maan nga baaba Isaka do, nga mo n'a ham. A ne: «Jinda ya Yakuba jinde no, amma kambey Isuwa kambey no.»

²²Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"

²³ A mana fayanka ka bay, zama a kambey gonda hamni, mate kaŋ Isuwa kambey go d'a. Yaadin cine no a na albarka gaara nd'a a se.

²³Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham.

²⁴ A ne: «Hala cimi mo no, ni ya ay izo Isuwa no?» Yakuba ne: «Ay day no.»

²⁴Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!"

²⁵ Kala Isaka ne: «M'a maanandi ay do, ay mo g'ay izo ŋwaari kaana ŋwa, hal ay bina ma ni albarkandi.» A n'a maanandi a do, nga mo ŋwa. Yakuba kand'a se duvan*, a haŋ mo.

²⁵Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.

²⁶ Waato din gaa baabo Isaka ne a se: «Ni ma kaa ka maan sohõ, k'ay garbey sunsum, ay izo.»

²⁶Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!"

²⁷ Kala Yakuba kaa ka maan k'a garbey sunsum. Baabo mo n'a bankaarayey mani ka maa hawo. A na albarka gaara a se ka ne: «Guna, ay izo hawo ga hima fari fo haw, wo kaŋ Rabbi na albarka daŋ a gaa.

²⁷Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!

²⁸ Naŋ Irikoy ma ni no beene harandaŋ da ndunnya maafe, masangu nda reyzin* hari mo da yulwa.

²⁸Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!

²⁹ Dumi-dumey ma may ni se, yawey mo ma sumbal ni jine. Ni ma ciya bonkooni ni dumey boŋ, ni nya izey mo ma sumbal hala ganda ni jine. Laalante no boro kulu kaŋ ga ni laali, albarkante no boro kaŋ ga ni albarkandi.»

²⁹Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"

³⁰ A ciya mo, waato kaŋ Isaka na albarka gaara Yakuba se ka ban, a mana gay kaŋ Yakuba fatta ka fun nga baabo Isaka jine, kal a beero Isuwa kaa ka fun nga fooyaŋo do.

³⁰Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;

³¹ A na maafe kaana te mo ka kand'a nga baabo do ka ne nga baabo se: «Ay baaba, ma tun ka ŋwa ni izo fooyaŋ hamo gaa, zama ni bina ma albarka gaara ay se.»

³¹også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"

³² Baabo Isaka binde ne a se: «Ifo? Nin no may?» Nga mo ne: «Ay no ni izo, ni hay-jina Isuwa.»

³²Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte!"

³³ Kala Isaka jijiri gumo-gumo ka ne: «May? May no bora kaŋ na fooyaŋ hamo sambu ka kand'ay se, hal ay n'a kulu ŋwa za ni mana kaa. Ay na albarka gaara a se, a ga ciya albarkante mo.»

³³Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!"

³⁴ Waato kaŋ Isuwa maa nga baabo sanney, a soobay ka kaati nda hẽeni fotto, ka ne nga baabo se: «Ya nin ay baaba, m'ay no albarka, ay mo!»

³⁴Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"

³⁵ Amma Isaka ne: «Ni kayne kaa da hiila ka ni albarka sambu.»

³⁵Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!"

³⁶ Isuwa ne: «Manti i n'a maa daŋ Yakuba? Guna ce hinka neeya kaŋ a n'ay tuti k'ay kayyaŋ nango ta. A n'ay hay-jinetara ta, sohõ mo a n'ay albarka ta. Ni mana baa albarka kayna jisi ay se no?»

³⁶Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"

³⁷ Isaka tu a se ka ne: «Guna, ay n'a daŋ a ma ciya ni koy. Ay n'a nya izey kulu no a se a m'i may. Ay na masangu nda reyzin hari no a se. Sohõ, ifo n'ay ga hin ka te ni se, ay izo?»

³⁷Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?"

³⁸ Isuwa ne nga baabo se: «Ya ay baaba, albarka folloŋ hinne no ni se? Ay baaba, ay no albarka, ay mo.» Kala Isaka na jinde sambu ka hẽ.

³⁸Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og græd.

³⁹ Kala baabo Isaka na sanney wo ci ka ne: «Ni nangoray si du ndunnya maafe, a si du beene harandaŋ.

³⁹Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;

⁴⁰ Kala ni ma funa nda ni takuba, kala ni ma ye ni kayne se ganda. A ga ciya mo, waati kaŋ ni ga koma a se, ni ga du k'a calo* foobu ka kaa ni jinda gaa.»

⁴⁰af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"

⁴¹ Isuwa na konnari jisi nga bina ra Yakuba se, zama baabo na Yakuba no albarka. A go ga ne nga bina ra: «Ay baaba buuyaŋ zaaro go ga maan. Waato din gaa no ay g'ay kayno Yakuba wi.»

⁴¹Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"

⁴² I koy ka sanney din kaŋ a hay-jina Isuwa ci dede Rabeka se, nga mo donton ka nga koda Yakuba ce. A ne a se: «Guna, ni beere Isuwa go ga miila nga ma bana ni gaa ka ni wi.

⁴²Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;

⁴³ Sohõ ay izo, ma hangan ay sanney se: Tun ka koy ay arme Laban do ka tugu; Haran kwaara no a go.

⁴³adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan

⁴⁴ Ma goro noodin alwaatiyaŋ hala ni beero bina ma zumbu,

⁴⁴og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,

⁴⁵ hala ni beero futa ma ban a gaa, hal a ma dinya haŋ kaŋ ni te nga se. Waato din gaa ay ga ye ka kande nin fu. Ifo se no ay ga di araŋ boro hinka kulu mursay zaari folloŋ?»

⁴⁵til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"

⁴⁶ Rabeka ci Isaka se ka ne: «Ay farga nd'ay fundo Hetance wayborey sabbay se. Da Yakuba mo na wande sambu Hetu ize wayey ra, sanda laabo wandiyey dumi nooya, ifo no fundi ga hanse ay se koyne?»

⁴⁶Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"