¹ Saaya kaŋ Rahila di kaŋ nga mana hay Yakuba se, kala Rahila canse nga beero gaa. A ne Yakuba se: «M'ay no izeyaŋ. Da manti yaadin mo no, kulu ay ga bu.»

¹Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"

² Kala Yakuba bine tun Rahila se. A ne: «Ay go Irikoy nangu ra no, nga kaŋ na ni ganji gunde?»

²Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"

³ Rahila ne: «Ay koŋŋa Bila neeya. Ma margu nd'a, zama a ma hay ay kangey boŋ, ay ma du izeyaŋ a do.»

³Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"

⁴ A na nga koŋŋa Bila no Yakuba se a ma ciya a wande, Yakuba mo margu nd'a.

⁴Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

⁵ Bila te gunde ka hay ize aru Yakuba se.

⁵Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

⁶ Rahila ne: «Irikoy na ciiti dumbu ay se. A maa ay jinde mo k'ay no ize.» Woodin se no a ne a se Dan.

⁶og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.

⁷ Rahila koŋŋa Bila ye ka te gunde ka ize aru hinkanta hay Yakuba se.

⁷Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

⁸ Rahila ne: «Da gurjay beeri no ay gurjay d'ay beere, ay n'a zeeri mo.» A n'a maa daŋ Naftali.

⁸og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

⁹ Waato kaŋ Laya di nga fay da hayyaŋ, kal a na nga koŋŋa Zilpa hiijandi Yakuba se.

⁹Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

¹⁰ Laya koŋŋa Zilpa mo na ize aru fo hay Yakuba se.

¹⁰og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

¹¹ Laya mo ne: «Bonkaanay!» a n'a maa daŋ Gad.

¹¹sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.

¹² Laya koŋŋa Zilpa ye ka ize aru hinkanta hay Yakuba se.

¹²Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

¹³ Laya ne: «Ay ya bine-kaani-koy no, zama wandiyey ga ne ay se bine-kaani-koy.» A n'a maa daŋ Aser.

¹³og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

¹⁴ Alkama wiyaŋ jirbey ra no Ruben koy ka du duday izeyaŋ farey ra. A kand'ey nga nya Laya do. Rahila binde ne Laya se: «Ay ga ni ŋwaaray, m'ay no ni izo duday izey din gaa.»

¹⁴Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"

¹⁵ Laya ne a se: «Ay kurnyo kaŋ ni kom ay gaa din, hari kayna no, wala? Ni ga ba ni m'ay izo duday izey mo kom ay gaa koyne?» Kala Rahila ne a se: «Woodin sabbay se Yakuba ga kani ni do cino wo ra, ni izo duday izey se.»

¹⁵Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"

¹⁶ Yakuba fun fari wiciri kambu. Laya mo koy k'a kubay ka ne: «Kala ni ma kani ay do, zama ay na ni sufuray d'ay izo duday izey.» A binde kani a do cino din.

¹⁶Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.

¹⁷ Irikoy maa Laya se mo. Laya te gunde ka ize aru guwanta hay Yakuba se.

¹⁷Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

¹⁸ Laya ne: «Irikoy n'ay no alhakku, zama ay n'ay koŋŋa no ay kurnyo se.» A na izo maa daŋ Isakar.

¹⁸og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

¹⁹ Laya ye ka te gunde ka ize aru iddanta hay Yakuba se.

¹⁹Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

²⁰ Laya ne koyne: «Irikoy n'ay arzakandi nda baa hanno. Sohõ ay kurnyo ga goro ay do, zama ay na ize aru iddu hay a se.» A n'a maa daŋ Zabluna.

²⁰og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

²¹ Woodin banda koyne a na ize wayboro fo hay. A n'a maa daŋ Dina.

²¹Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

²² Irikoy fongu Rahila gaa. Irikoy maa a se k'a gunda fiti.

²²Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,

²³ A te gunde ka hay ize aru ka ne: «Irikoy na wowi hari kaa ay gaa.»

²³så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."

²⁴ A n'a maa daŋ Yusufu, ka ne: «Rabbi ma ize fo tonton ay se koyne.»

²⁴Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig endnu en Søn!"

²⁵ A ciya mo, waato kaŋ Rahila na Yusufu hay, kala Yakuba ne Laban se: «M'ay sallama ay ma ye fu ay laabo ra.

²⁵Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

²⁶ M'ay no ay wandey d'ay izey, kaŋ yaŋ se ay may ni se. Ay mo ga dira. Goy kaŋ ay te ni se, ni g'a bay.»

²⁶giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

²⁷ Laban ne a se: « Sohõ, d'ay du gaakuri ni do, kala ni ma goro, zama ay du ka bay kaŋ Rabbi n'ay albarkandi ni sabbay se.»

²⁷Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."

²⁸ A ne Yakuba se mo: «Ma dake ay boŋ haŋ kaŋ ay ga ni bana, ay g'a bana ni se.»

²⁸Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"

²⁹ Yakuba ne Laban se: «Ni bay goy kaŋ ay te ni se, da mate kaŋ ni almaney te ay kambe ra.

²⁹Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

³⁰ Zama za ay mana kaa, haŋ kaŋ go ni se ikayna fo no. Sohõ a tonton hal a te jama bambata. Rabbi mo na ni albarkandi za ay kaayaŋo. Sohõ binde, waati fo no ay ga du hay fo ay bumbo windo se?»

³⁰thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"

³¹ Kala Laban ne: «Ifo n'ay ga ni no?» Yakuba mo ne a se: «Ma s'ay no hay kulu. Amma da day ni yadda, ni ma hayo wo hinne te ay se: Ay ma ye ka ni kurey kuru, ay m'i haggoy mo.

³¹Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

³² Kal ay ma gana ni kurey kulu ra hunkuna, ay ma soobay ka icangarey da ibiyey kulu kaa feejey ra, hinciney ra mo, icangarey da waaliyey. Woodin yaŋ dumey no ga ciya ay alhakku.

³²Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

³³ Yaadin gaa no ay adilitara g'ay seeda ni jine: saaya kulu kaŋ ni ga koy ay alhakko do, alman kulu kaŋ manti waaliya-waaliya da icangare-cangare no hinciney ra, wala ibiyaŋ feejey ra, i m'a lasaabu ay se zaytaray hari.»

³³i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."

³⁴ Laban ne: «A ma ciya mate kaŋ ni ci din.»

³⁴Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"

³⁵ Zaari woodin ra binde a na hincin jindi cangarey suuban, da hincin nyaŋey mo kaŋ yaŋ ga cangare da waaliya-waaliyey, wo kulu kaŋ gonda ikwaaray a gaa. A na feeji biyey kulu suuban mo k'i no nga izey se.

³⁵Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,

³⁶ A na jirbi hinza diraw daŋ nga nda Yakuba game ra. Yakuba goono ga Laban kuru cindey kuru koyne.

³⁶og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.

³⁷ Kala Yakuba na tuuri sariyaŋ kaa, saay nda taasa nda kuubu waneyaŋ. A n'i koosu ka cangarandi, ka naŋ ikwaaray kaŋ go i ra ma bangay.

³⁷Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;

³⁸ A na sarey kaŋ a koosu yaŋ din sinji almaney jine haŋandiyaŋ garbey ra, nango kaŋ almaney ga koy ka hari haŋ, hal i ma hari haŋ ka gunde sambu.

³⁸og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;

³⁹ Almaney binde na gunde sambu haŋandiyaŋ garbey do. Kala almaney na waaliya-waaliyayaŋ da icangareyaŋ da tombi-tombi-koyyaŋ hay.

³⁹Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.

⁴⁰ Yakuba mo na feej'izey fay. A na cindey jine bare wo kaŋ te waaliya-waaliya, da wo kaŋ yaŋ ga bi mo Laban kurey ra do harey, a na nga waney daŋ care banda waani, a n'i moorandi Laban kurey gaa.

⁴⁰Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

⁴¹ A ciya mo, waati kulu kaŋ alman gaabikooni ga ba ka gunde sambu, kala Yakuba ma sarey sinji almaney jine haŋyaŋ garbey ra, zama i ma gunde sambu sarey jine.

⁴¹Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

⁴² Amma saaya kaŋ a di wo kaŋ sinda gaabi no, a si i sinji. Yaadin gaa londibuuney ciya Laban wane yaŋ, gaabikooney mo ciya Yakuba wane yaŋ.

⁴²men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

⁴³ Bora binde tonton da cimi. A du kuru bambata yaŋ da koŋŋayaŋ da bannyayaŋ da yoyaŋ da farkayyaŋ.

⁴³På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.