¹ Kala Yakuba dira. Irikoy malaykayaŋ mo kubay d'a.

¹men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;

² Waato kaŋ Yakuba di ey, a ne: «Woone ya Irikoy kunda no.» Nga mo na nango maa daŋ Mahanayim.

²og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.

³ Yakuba na diyayaŋ donton nga jine, i ma koy nga beero Isuwa do Seyir laabo ra, Edom haray.

³Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette,

⁴ A n'i no sanni ka ne: «Yaa no araŋ ga ci ay jine bora Isuwa se: ‹Ni bannya Yakuba ne: Ay na yawtaray te Laban do. Ay goro noodin kala sohõ.

⁴og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;

⁵ Ay gonda hawyaŋ da farkayyaŋ, da kuruyaŋ da tamyaŋ, alboro nda wayboro. Ay mo donton zama ay ma ci ay jine bora se, a ma naŋ ay ma du gaakuri nga do.› »

⁵jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"

⁶ Kal i ye ka kaa Yakuba do ka ne: «Iri koy ni beero Isuwa do. A goono ga kaa ka ni kubay da boro zangu taaci nga banda.»

⁶Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"

⁷ Saaya din Yakuba humburu gumo, a kankam mo. A binde, borey kaŋ yaŋ go a banda, da feeji kurey da hawey da yoy, a n'i fay sata hinka.

⁷Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,

⁸ A go ga ne: «Da Isuwa kaa sata fo do k'a kar, saaya din sata fa kaŋ cindi ga yana.»

⁸idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."

⁹ Yakuba ne: «Ya Irikoy, ay baaba Ibrahim wano; ya Irikoy, ay baaba Isaka wano, ya Rabbi kaŋ ne ay se: ‹Ma ye ni laabo da ni dumey do koyne, ay mo ga gomni te ni se›.

⁹Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!

¹⁰ Day ni gomni kulu ra, ay mana to baa ikayna fo, ay mana to mo cimi kulu kaŋ ni cabe ay, ni tamo se. Zama in d'ay goobo hinne no ka Urdun* wo daŋandi, sohõ mo ay ciya marga hinka.

¹⁰Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;

¹¹ Ay ga ni ŋwaaray, ni m'ay faaba ay beero kambe ra, kaŋ ga ti Isuwa, zama ay ga humbur'a, a ma si kaa k'ay kar, nya da ize.

¹¹frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!

¹² Nin no ka ne mo: ‹Daahir ay ga gomni te ni se. Ay ga ni banda ciya danga teeku taasi kaŋ si kabu baayaŋ se.› »

¹²Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

¹³ Kal a zumbu ka kani noodin. Haya kaŋ go a se noodin mo, a kaa a ra ka te fooyaŋ hari nga beero Isuwa se:

¹³Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,

¹⁴ Hincin nya zangu hinka da jindi waranka, da feeji nya zangu hinka da gaaru waranka,

¹⁴200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,

¹⁵ da yo nya waranka kaŋ i ga waay da ngey izey, da haw nya waytaaci da yeeji way, da farka nya waranka da binji way.

¹⁵34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;

¹⁶ A n'i daŋ nga goy-teerey kambey ra, kurey kulu waani-waani. A ne nga goy-teerey se: «Araŋ ma jin ka koy ay se. Araŋ ma daŋandi. Araŋ ma game naŋ kurey da care game ra.»

¹⁶han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"

¹⁷ A ne ijine wano se: «Saaya kaŋ ay beero Isuwa kubay da nin, d'a na ni hã ka ne: ‹Ni ya may wane no, man no ni ga koy mo, woone yaŋ kaŋ ni ga boy mo, may wane yaŋ no?›

¹⁷Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,

¹⁸ Saaya din ni ma ne: ‹Ni bannya Yakuba wane yaŋ no kaŋ a samba ay koyo Isuwa se fooyaŋ hari. Nga bumbo mo go iri banda ga kaa.› »

¹⁸skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"

¹⁹ A ci yaadin ihinkanta mo se, da ihinzanta, da borey kulu kaŋ ga kurey gana. A ne: «Yaadin no araŋ ga ci Isuwa se, saaya kaŋ araŋ kubay d'a.

¹⁹Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:

²⁰ Araŋ ma ne mo: ‹Guna, ni bannya Yakuba go iri banda.› » Zama a ne: «Ay g'a bina yeenandi nda nooyaŋey kaŋ go ga koy ay jine. Kokor banda gaa ay ma di a moyduma koyne, hambara a ga yadda nd'ay.»

²⁰"Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"

²¹ Fooyaŋ harey binde furo a se jina, amma nga bumbo wo, a kani kuro do cino din.

²¹Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.

²² Cino din bindo ra a tun. A na nga wande hinka sambu, da nga koŋŋa hinka, da nga ize way cindi fa. A furo Yabok gooro yawyaŋo do.

²²Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;

²³ A n'i sambu mo ka daŋ i ma gooro daŋandi. A na haŋ kaŋ go nga do daŋ jina.

²³han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.

²⁴ Yakuba binde go noodin nga hinne. Kala boro fo gurjay d'a kala mo ga ba ka bo.

²⁴Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;

²⁵ Saaya kaŋ bora di nga mana hin a, kal a na Yakuba tanje biriyo ham, tanje biriyo mo goori gurja ra.

²⁵og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.

²⁶ A ne Yakuba se: «Ay taŋ, zama mo ga ba ka bo.» Amma Yakuba ne: «Ay si ni taŋ kala nda ni n'ay albarkandi jina.»

²⁶Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"

²⁷ Bora ne Yakuba se: «Mate ni maa?» Nga mo ne: «Ay maa Yakuba.»

²⁷Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"

²⁸ Bora ne: «I si ye ka ni maa ce Yakuba koyne, kala Israyla*. Zama danga koy no ni na gaabi cabe Irikoy se da borey mo se, hala mo ni te zaama.»

²⁸Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"

²⁹ Yakuba n'a hã ka ne: «Ay ga ni ŋwaaray, ma ni maa ci ay se.» A ne: «Ifo se no ni g'ay maa hã?» A na Yakuba albarkandi noodin.

²⁹Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.

³⁰ Yakuba mo na nango maa daŋ Peniyel, zama a ne: «Ay di Irikoy mo-da-mo, ay fundo hallasi mo.»

³⁰Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."

³¹ Wayna binde fun a gaa saaya kaŋ a go ga Peniyel daŋandi, a go ga simbar mo nga ce fa gaa.

³¹Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.

³² Woodin se no, hala ka kaa hunkuna Israyla izey si ankoru kaaji ŋwa, wo kaŋ ga tanje gooro gana, zama a na Yakuba tanje gooro ham ankoru kaajo ra.

³²Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.