¹ Irikoy ne Yakuba se: «Tun ka ziji ka koy Betel, ka goro noodin. Noodin mo ni ga sargay feema fo cina Irikoy se, nga kaŋ bangay ni se waato kaŋ ni zuru ni nya izo Isuwa se.»

¹Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

² Saaya din Yakuba ne nga almayaaley da boro kulu kaŋ go a banda se: «Wa toorey kaŋ yaŋ go araŋ do darandi. Wa araŋ boŋ hanandi, araŋ ma araŋ bankaarayey mo barmay.

²Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

³ Iri ma tun ka ziji ka koy Betel. Ay mo, ay ga sargay feema cina Irikoy se, nga kaŋ tu ay se ay gurzugay zaaro ra. A go ay banda mo fondo kulu kaŋ ay ga gana ra.»

³og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

⁴ I toorey kulu kaŋ yaŋ go i kambe ra, i n'i no Yakuba se, ngey da korbayey kaŋ go i hangey gaa. Yakuba mo n'i tugu tuuri nyaŋo kaŋ go Sekem meyo gaa din cire.

⁴De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

⁵ I binde dira. Irikoy humburkumay bambata go kwaarey kulu kaŋ yaŋ go i windanta boŋ. I mana Yakuba izey ce gana mo.

⁵Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

⁶ Yakuba binde kaa Luz, wo kaŋ go Kanaana laabo ra, kaŋ ga ti Betel, nga nda borey kulu kaŋ yaŋ go a banda.

⁶Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

⁷ A na sargay feema fo cina noodin, a na nango maa daŋ El-Betel. Zama noodin no Irikoy bangay a se waato kaŋ a zuru nga nya izo se.

⁷og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

⁸ Rabeka gaaykwa Debora bu. I n'a fiji mo Betel, shen* tuuri nya fo cire, ka nango maa daŋ Allon-Bakut.

⁸Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

⁹ Irikoy ye ka bangay Yakuba se waato kaŋ a kaa ka fun Padan-Aram, a n'a albarkandi mo.

⁹Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

¹⁰ Irikoy ne a se mo: «Doŋ ni maa ga ti Yakuba. I si ye ka ni maa ce Yakuba koyne, amma ni maa ga ciya Israyla*.» A binde n'a maa daŋ Israyla.

¹⁰og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

¹¹ Irikoy ne a se koyne: «Ay no ga ti Irikoy, Hina-Kulu-Koyo. Ni ma yulwa, ma hay ize boobo ka tonton. Dumi fo da dumi jama no ga fun ni gaa. Bonkooniyaŋ mo ga fatta ni banda gaa.

¹¹Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

¹² Laabo kaŋ ay na Ibrahim da Isaka no, ay g'a no ni mo se. Ni banda kaŋ yaŋ ga ni gana, ay ga laabo no ngey mo se.»

¹²det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

¹³ Irikoy binde tun k'a naŋ, noodin kaŋ a salaŋ d'a.

¹³Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

¹⁴ Kala Yakuba na fonguyaŋ hari te noodin kaŋ Irikoy salaŋ d'a, sanda tondiyaŋ no a dake care boŋ ka haŋyaŋ sargay* soogu a boŋ, a na ji soogu a boŋ mo.

¹⁴og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

¹⁵ Koyne, Yakuba na nango kaŋ Irikoy salaŋ d'a din maa daŋ Betel.

¹⁵Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

¹⁶ A tun Betel. I dira. I ga ba ka to Efrata kala hay-zaŋay na Rahila di, a hay-zaŋa kaa mo da taabi.

¹⁶Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

¹⁷ A ciya binde, saaya kaŋ a go hay-zaŋay kankamo ra, kala fuuma dumbukwa ne a se: «Ma si humburu, zama sohõ ni du ize aru fo koyne.»

¹⁷Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

¹⁸ A ciya mo, saaya kaŋ a fundo ga ba ka fun (zama a bu no), a na izo maa daŋ Ben-Oni, amma baabo n'a maa daŋ Benyamin.

¹⁸Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

¹⁹ Rahila binde bu. I n'a fiji Efrata, kaŋ ga ti Baytlahami fonda jinde gaa.

¹⁹Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

²⁰ Yakuba na tondi kuuku fo sinji a saara boŋ. Nga no ga ti Rahila saara tondo hala ka kaa hunkuna.

²⁰og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

²¹ Israyla mo na nga diraw te. A na nga kuuru fuwo sinji Edar cinaro se jine.

²¹Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

²² A go no mo, alwaato kaŋ Israyla goono ga goro laabo din ra, Ruben koy ka kani nda Bila, nga baabo wahayo. Israyla mo maa baaru. Israyla ize arey binde, i way cindi hinka no:

²²Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

²³ Laya izey neeya: Ruben, kaŋ ga ti Yakuba hay-jina, da Simeyon, da Lawi, da Yahuda, da Isakar, da Zabluna.

²³Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

²⁴ Rahila izey mo neeya: Yusufu nda Benyamin.

²⁴Rakels Sønner: Josef og Benjamin;

²⁵ Rahila koŋŋa Bila izey neeya: Dan da Naftali.

²⁵Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

²⁶ Laya koŋŋa Zilpa izey mo neeya: Gad da Aser. Woodin yaŋ ga ti Yakuba ize arey kaŋ yaŋ i hay a se Padan-Aram.

²⁶Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

²⁷ Yakuba mo koy nga baabo Isaka do. A go Mamre, Ciriyat-Arba ra, kaŋ ga ti Hebron, nango kaŋ Ibrahim da Isaka na yawtaray gora te.

²⁷Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

²⁸ Isaka jirbey binde, jiiri zangu nda wahakku no.

²⁸Isaks Leveår var 180;

²⁹ Isaka mo na nga biya taŋ ka bu. I n'a margu nga kaayey banda. Dottijo zeeno no kaŋ kungu nda ndunnya. A izey Isuwa nda Yakuba n'a fiji.

²⁹så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,