¹ Waato din gaa Yusufu furo ka salaŋ Firawna se ka ne: «Ay baaba d'ay nya-izey d'i haw kurey d'i feejey da hay kulu kaŋ go i se kaa ka fun Kanaana laabu. A go mo, i to Gosen laabu.»

¹Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."

² A na boro gu kaa mo nga nya-izey ra, k'i cabe Firawna se.

²Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao.

³ Firawna binde ne a nya-izey din se: «Ifo ga ti araŋ goy?» I ne Firawna se: «Ni bannyey wo hawjiyaŋ no, iri nda iri kaayey.»

³Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!"

⁴ I ne Firawna se koyne: «Iri kaa zama iri ma yawtaray goray te laabo ra, zama kuray nangu si no iri, ni bannyey kurey se, zama hara kankam Kanaana laabo ra. Sohõ binde, iri ga ni ŋwaaray, ma yadda iri, ni bannyey se iri ma goro Gosen laabo ra.»

⁴Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen."

⁵ Firawna salaŋ Yusufu se ka ne: «Ni baaba da ni nya-izey kaa ni do.

⁵Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;

⁶ Misira laabo go ni jine. Ma daŋ ni baaba nda ni nya-izey ma goro naŋ kaŋ ga boori ka bisa i kulu laabo ra. I ma goro Gosen laabo ra. Da mo ni bay himmanteyaŋ go i ra, m'i daŋ i m'ay almaney kuru.»

⁶Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"

⁷ Yusufu binde kande nga baabo Yakuba ka kayandi Firawna jine. Yakuba na albarka gaara Firawna se.

⁷Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.

⁸ Firawna ne Yakuba se: «Ni fundo jirbey jiiri marge no?»

⁸Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Leveår?"

⁹ Yakuba ne Firawna se: «Ay yawtaray jirbey jiirey, jiiri zangu nda waranza no. Ay fundo jiirey jirbey ikaynayaŋ no, ilaaloyaŋ mo no. I mana to ay kaayey fundey jirbey jiirey, i yawtaray jirbey kaŋ i te.»

⁹Jakob svarede ham: "Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres Udlændigheds Tid."

¹⁰ Yakuba na albarka gaara Firawna se. Waato din gaa no a fun Firawna jine.

¹⁰Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.

¹¹ Yusufu mo na nga baabo da nga nya-izey gorandi. A na i no mo ngey boŋ nangu, jare hanno Misira laabo ra, Ramses kuray haray, danga mate kaŋ Firawna ci.

¹¹Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao havde befalet.

¹² Yusufu mo na nga baabo ŋwaayandi, nga nda nga nya-izey d'a baabo almayaaley kulu, k'i no ŋwaari ngey windey kulu boŋ.

¹²Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.

¹³ }waari si no laabo kulu ra, zama hara kankam gumo hala Misira laabo da Kanaana laabo lakaw hara sabbay se.

¹³Der fandtes ikke mere brød Korn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.

¹⁴ Yusufu mo na noorey kulu kaŋ i du Misira laabo da Kanaana laabo ra margu-margu, ntaaso kaŋ i day wano. Yusufu konda nooro Firawna windo ra.

¹⁴Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.

¹⁵ Saaya kaŋ i na noorey kulu ban Misira laabo da Kanaana laabo ra, Misirancey kulu kaa Yusufu do ka ne: «Ni m'iri no ŋwaari, zama ifo se no iri ga bu ni jine, zama iri noorey ban?»

¹⁵Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: "Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!"

¹⁶ Yusufu ne: «Wa kande araŋ almaney ka no. Ay g'araŋ no araŋ almaney wane, da noorey ban.»

¹⁶Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."

¹⁷ I kande ngey almaney kulu Yusufu do. Yusufu mo n'i no ŋwaari bariyey da haw kurey da feejey da farkayey banandi. A n'i ŋwaayandi nda ŋwaari i almaney kulu banandi jiiro din ra.

¹⁷Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres Hjorde.

¹⁸ Waato kaŋ jiiro din bisa, i kaa a do koyne hiino jiiro ra ka ne a se: «Iri si tugu iri koyo se. Iri noorey kulu, da alman kurey mo ban. I ciya iri koyo wane yaŋ. Hay fo mana cindi iri koyo jine kala iri gaahamey da iri farey.

¹⁸Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde: "Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;

¹⁹ Ifo se no binde iri ga bu ni jine, iri nda iri farey? Kala ni m'iri day da ŋwaari. Iri nda iri farey ma ciya bannyayaŋ Firawna se. Ni m'iri no masangu, zama iri ma funa, iri ma si bu, laabo mo ma si goro koonu.»

¹⁹lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!"

²⁰ Yusufu mo na Misira laabo kulu day Firawna se. Mate kaŋ a go, Misirancey kulu na ngey farey neera, zama hara kankam gumo, laabo mo ciya Firawna wane.

²⁰Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom Landet i Faraos Besiddelse;

²¹ Amma za Misira hirri woone gaa ka koy ya-haray hirro gaa, a na talkey tunandi k'i daŋ kwaara beerey ra.

²¹og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden.

²² Kala alfagey farey hinne no a mana day, zama ngey wo, alfagey gonda ngey baa kaŋ Firawna g'i no. I ga ngey baa ŋwa mo, wo kaŋ Firawna g'i no. Woodin se no i mana ngey farey neera.

²²Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.

²³ Waato gaa Yusufu ne borey se: «Wa guna, hunkuna ay na araŋ farey kulu day Firawna se. Masangu neeya araŋ sabbay se, zama araŋ m'a duma laabo ra.

²³Derpå sagde Josef til Folket: "Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Såsæd til Jorden;

²⁴ A ga ciya mo, heemar waate kulu igu kulu ra araŋ ga kanandi fo no Firawna se, kanandi taaca mo ga goro araŋ wane. Araŋ bumbey wane no fari dum'izey se d'araŋ ŋwaari se d'araŋ almaney wane, d'araŋ ize kayney wane.»

²⁴men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn."

²⁵ I ne: «Ni n'iri fundey faaba. Naŋ iri ma du gaakuri bonkoono do, iri mo, iri ga ciya Firawna bannyayaŋ.»

²⁵De svarede: "Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min Herres Gunst, så vil vi være Faraos Trælle!"

²⁶ Yusufu mo na sanni woodin daŋ. A goro mo hala hunkuna Misira laabo ra, Firawna ma du igu ra kanandi fo. Kala alfagey farey hinne no, manti Firawna wane.

²⁶Således gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.

²⁷ Israyla goro Misira Gosen laabo ra. I du mayray hari a ra, i na ize boobo hay ka baa ka tonton.

²⁷Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og såre talrige.

²⁸ Yakuba binde goro Misira laabo ra jiiri way cindi iyye. Yaadin gaa no Yakuba fundo jirbey jiirey to jiiri zangu nda waytaaci cindi iyye.

²⁸Jakob levede i Ægypten i sytten År, så at Jakobs Levetid blev 147 År.

²⁹ Alwaato maan mo kaŋ Israyla ga bu. A na nga izo Yusufu ce ka ne a se: «Da day ay du gaakuri ni do, ay ga ni ŋwaaray, ni ma ni kambe daŋ ay tanje cire. Ni ma gomni nda cimi goy te ay se, ma s'ay fiji Misira ra.

²⁹Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.

³⁰ Amma waato kaŋ ay ga kani ay kaayey banda, kala ni m'ay sambu Misira laabo ra ka kond'ay ka fiji ay kaayey saara ra.» Yusufu ne: «Ay ga te mate kaŋ ni ci din.»

³⁰Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal gøre, som du siger."

³¹ Israyla ne: «Kala ni ma ze ay se.» Yusufu ze a se mo. Israyla mo gungum nga dima boŋo boŋ _ka sududu|_.

³¹Da sagde han: "Tilsværg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.