¹ I go no, hayey din banda, kal i ne Yusufu se: «Guna, ni baaba sinda baani.» Nga mo na nga ize hinka sambu ka kond'ey nga banda, Manasse da Ifraymu.

¹Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig

² I ci Yakuba se ka ne: «Ni izo Yusufu neeya, a goono ga kaa ni do.» Israyla mo te bine-gaabi ka goro dima boŋ.

²Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på Lejet

³ Yakuba ne Yusufu se: «Irikoy, Hina-Kulu-Koyo bangay ay se Luz ra, Kanaana laabo ra, a n'ay albarkandi mo.

³Jakob sagde til Josef: "Gud den Almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;

⁴ A ne ay se mo: ‹A go, ay ga ni no ize boobo, ay ga naŋ ni ma baa ka tonton, ay ga ni ciya mo dumi jama. Ay ga laabu woone no ni dumo se ni banda, a ma ciya araŋ wane hal abada.›

⁴og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!

⁵ Sohõ binde, ize hinka wo kaŋ yaŋ i hay ni se Misira laabo ra za ay mana kaa ni do Misira ra, ay wane yaŋ no. Sanda mate kaŋ cine Ruben da Simeyon ya ay wane yaŋ no, yaadin cine mo no Ifraymu da Manasse ga ciya ay wane yaŋ.

⁵Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine så godt som Ruben og Simeon;

⁶ Amma ni hayyaŋ kaŋ ni ga hay i banda, woodin yaŋ ga ti ni wane. I g'i maa ce i nya izey maayey boŋ i tubo ra.

⁶derimod skal de Børn, du har fået efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod

⁷ Amma ay wo, waato kaŋ ay tun Padan-Aram, Rahila bu ay se Kanaana fonda boŋ, diraw kayna ga cindi iri jine hal iri ga to Efrata. Ay mo n'a fiji noodin fonda kaŋ ga koy Efrata boŋ, kaŋ ga ti Baytlahami.»

⁷Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem".

⁸ Israyla di Yusufu izey ka ne: «Borey wo, mayyaŋ no?»

⁸Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: "Hvem bringer du der?"

⁹ Yusufu ne nga baabo se: «Woone yaŋ ay izey kaŋ Irikoy n'ay no neewo yaŋ no.» Israyla ne: «Ay ga ni ŋwaaray, ma kand'ey ay do, ay ma albarka gaara i se.»

⁹Josef svarede sin Fader: "Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!"

¹⁰ Amma Israyla moy ga tin zeenay sabbay se hal a si hin ka di. Yusufu kand'ey a jarga, nga mo n'i sambu, k'i garbey sunsum, k'i ganday.

¹⁰Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem.

¹¹ Israyla ne Yusufu se: «Ay mana tammahã hal ay ga di ni moyduma. A go mo, Irikoy naŋ ay di ni izey mo.»

¹¹Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet håbe at få dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"

¹² Yusufu n'i kaa baabo kangey boŋ. A sombu hala moyduma to ganda.

¹²Derpå tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden. på sit Ansigt.

¹³ Yusufu n'i boro hinka sambu, Ifraymu a kambe ŋwaaro gaa ka koy Israyla kambe wow gaa haray, Manasse mo a kambe wow gaa ka koy Israyla kambe ŋwaaro gaa haray. A kond'ey a jarga.

¹³Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre Hånd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Hånd til højre for Israel, og førte dem hen til ham;

¹⁴ Israyla mo na nga kambe ŋwaaro salle, a n'a dake Ifraymu boŋo boŋ, nga kaŋ ga ti ikayna, a kambe wow mo, a n'a dake Manasse boŋo boŋ. A laakalo boŋ mo no a na nga kambey dake yaadin cine, zama Manasse ga ti hay-jina.

¹⁴men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved, uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hånd lagde han på Manasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.

¹⁵ A na albarka gaara mo Yusufu se ka ne: «Irikoyo kaŋ jine ay kaayey Ibrahim da Isaka dira, Irikoyo kaŋ n'ay haggoy ay fundi jirbey kulu ra hala hunkuna,

¹⁵Derpå velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis Åsyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,

¹⁶ Malayka kaŋ n'ay fansa laala kulu gaa, a ma albarka daŋ arwasey wo gaa. I m'ay maa ci i boŋ, d'ay kaayey maayey, kaŋ ga ti Ibrahim da Isaka. I ma beeri hal i ma ciya jama ndunnya bindo ra.»

¹⁶den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, så at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i Mængde i Landet!"

¹⁷ Amma waato kaŋ Yusufu di nga baabo na nga kambe ŋwaaro dake Ifraymu boŋ, woodin mana kaan a se. Kal a na nga baabo kamba di, zama nga m'a ganandi Ifraymu boŋ k'a ye Manasse boŋ.

¹⁷Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre Hånd på Efraims Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hånd for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;

¹⁸ Yusufu ne nga baabo se: «Manti yaadin no, ya ay baaba, zama woone ga ti hay-jina. Kala ni ma ni kambe ŋwaaro dake a boŋ.»

¹⁸og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke således, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!"

¹⁹ Amma a baabo wangu. A ne: «Ay bay, ay izo, ay bay. Nga mo ga ciya kunda, a ga beeri mo. Amma a kayno ga beeri ka bis'a. A izey mo ga ciya kunda jama.»

¹⁹Men hans Fader vægrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"

²⁰ A na albarka gaara i se zaaro din ra ka ne: «Araŋ do no Israyla ga albarka daŋ ka ne: ‹Irikoy ma ni ciya Ifraymu nda Manasse cine.› » A na Ifraymu gaabandi mo ka bisa Manasse.

²⁰Således velsignede han dem på den Dag og sagde: "Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!" Og han stillede Efraim foran Manasse.

²¹ Israyla ne Yusufu se: «Guna, ay ga bu. Amma Irikoy ga goro araŋ banda. A ga ye ka konda araŋ mo hal araŋ kaayey laabo ra.

²¹Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.

²² Koyne, ay na ni no baa fo ka bisa ni nya-izey waney, baa kaŋ ay ta Amorancey kambe ra d'ay takuba d'ay birawo mo.»

²²Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amonterne med mit Sværd og min Bue!"