¹ Yakuba na nga izey ce ka ne: «Wa margu hal ay ma ci araŋ se haŋ kaŋ ga du araŋ da haŋ kaŋ araŋ ga du jirbey kaŋ ga kaa ra.

¹Derpå kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: "Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:

² Ya araŋ Yakuba izey, Wa margu ka hanga jeeri. Wa hangan araŋ baabo Israyla* se:

²Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!

³ Ruben ga ti ay hay-jina, ay hino, ay gaabi sintina, kaŋ a darza da hino ga bisa cindey.

³Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!

⁴ Danga mate kaŋ hari go, yaadin cine no ni si kay. Ni si haŋ kaŋ ga boori gar, zama ni kaaru ni baabo daaro boŋ, saaya din ni n'a ziibandi. Ay daaro boŋ no a kaaru.

⁴Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje.Skændigt handled du da han besteg mit Leje!

⁵ Simeyon da Lawi, care nya-izeyaŋ no. I takubey ya toonye wane yaŋ no.

⁵Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Våben.

⁶ Ya ay fundo, ma si furo i gundu ra. Ya ay darza, ma si kubay d'ey i marga do, zama i futa ra no i na boro wi. I boŋ sanda ra mo no i na yeejiyaŋ ce kaaji dumbu.

⁶I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de Okser.

⁷ Laalante no i bine tuna, zama a dungu, i futa ya laalante no mo, zama a sinda bakaraw. Ay g'i fay-fay Yakuba ra. Ay g'i say-say mo Israyla ra.

⁷Forbandet være deres Vrede, så vild den er, deres Hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!

⁸ Yahuda, nin no ni nya-izey ga saabu. Ni kambe ga goro ni ibarey kondey gaa, ni baabayzey mo ga sombu ni se.

⁸Juda, dig skal dine Brødre prise, din Hånd skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.

⁹ Yahuda ya muusu beeri ize no. Ya ay izo, haŋ kaŋ ni wi do haray, ni ziji ka fun noodin. A gum ka kani danga muusu, danga muusu way. May no g'a tunandi?

⁹En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!

¹⁰ Sarjilla si fay da Yahuda, koytaray goobo ga sinji mo a cey game ra hala Silo ma kaa. Ndunnya dumey mo ga miila ngey m'a gana.

¹⁰Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.

¹¹ A ga nga farka binjo haw reyzin tikse gaa, a farka nya izo go reyzin nya suubananta gaa. A na nga bankaarayey nyuna reyzin hari ra.

¹¹Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,

¹² A moy nyaale nda duvan*, a hinjey mo kwaaray da wa.

¹²med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!

¹³ Zabluna mo ga goro teeko me gaa. A ga goro nango kaŋ hiyey ga furo, a hirro boŋo mo ga maan Zidon kwaara.

¹³Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.

¹⁴ Isakar wo, farka gaabikooni no. A ga fulanzam nga jejey game ra.

¹⁴Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,

¹⁵ A di kaŋ nga fulanzamyaŋo do ihanno no, a laabo mo ga kaan. A na nga jasa gungumandi jeje sambuyaŋ se. A ciya bannya, taabi goy-teeri.

¹⁵fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under Byrden og blev en ufri Træl.

¹⁶ Dan ga nga borey ciiti, danga Israyla kunda fo.

¹⁶Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.

¹⁷ Dan ga ciya danga fondo beeri boŋ gondi. Fondayze me gaa gazama no kaŋ ga bari ce-kobsi kar hal a kaarukwa ma kaŋ banda-banda.

¹⁷Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen,så Rytteren styrter bagover!

¹⁸ Ya Rabbi, ni faaba no ay ga hangan.

¹⁸På din Frelse bier jeg, HERRE!

¹⁹ Gad mo, wongaarey g'a kankam, amma a ga kokor k'i gaaray.

¹⁹Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene på dem.

²⁰ Aser mo, a ŋwaaro ga ciya ji foy. A ga ŋwaari hanno no, bonkooni laam'ize dumi.

²⁰Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.

²¹ Naftali ya jeeri ize taŋante no. A ga sanni hannoyaŋ ci.

²¹Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.

²² Yusufu ya tuuri kambe no, kaŋ ga ize boobo hay, ize boobo hayko no hari zurey me gaa. A kambey ga daaru windi koray boŋ.

²²Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.

²³ Gawey n'a maray k'a kankam. I n'a hay, i konn'a mo.

²³Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb på ham,

²⁴ Amma a birawo kay da gaabi. A kambe jasey du gaabi mo Hina-Kulu-Koyo kambe ra, Yakuba wane Irikoyo -- (nga no ga ti kuruko da Israyla tondo mo).

²⁴men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,

²⁵ Irikoy, ni baabo wane Irikoyo, ga ni gaa. Hina-Kulu-Koyo mo, nga no ga ni albarkandi nda albarkey kaŋ yaŋ ga fun beene, da guusey albarkey kaŋ yaŋ go ganda, da fafa albarkey, da gunde wane mo.

²⁵fra din Faders Gud han hjælpe dig!Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!

²⁶ Ni baaba albarkey te zaama ay kaayey albarkey boŋ, hala tudey kaŋ ga duumi me. I ma goro mo Yusufu boŋ, ka dake a se beene, za kaŋ i n'a fay da nga nya izey.

²⁶Din Faders Velsignelser overgår de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Måtte de komme over Josefs Hoved, over Issen på Fyrsten blandt Brødre!

²⁷ Benyamin mo sakali* no, bine kaŋ ga koroŋ koy. Susubay a ga nga koli hamo ŋwa, wiciri kambu mo a ga arzaka fay-fay.»

²⁷Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, om Aftenen deler han Bytte!"

²⁸ Borey din kulu, ngey no ga ti Israyla kunda way cindi hinka. Sanno din mo no i baabo ci i se. A n'i albarkandi mo, afo kulu nga albarka hina boŋ no a n'i albarkandi.

²⁸Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.

²⁹ A gaabandi i se koyne, ka ne: «Ay wo, ay g'ay kaayey banda gana. Kal araŋ m'ay fiji ay kaayey do, guuso din ra kaŋ go Efron Hittanca faro ra.

²⁹Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen på Hetiten Efrons Mark.

³⁰ Makpela faro ra tondi guuso kaŋ go Mamre jine, Kanaana laabo ra nooya, kaŋ Ibrahim day faro me gaa Efron Hittanca gaa. Mayray hari no buukoy daŋyaŋ se.

³⁰i Hulen på Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,

³¹ Noodin no i na Ibrahim da nga wando Saharatu fiji. Noodin no i na Isaka nda nga wande Rabeka fiji. Noodin mo no ay na Laya fiji.

³¹hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.

³² Faro da tondi guuso kaŋ go a ra, kaŋ i day Hetu izey gaa nooya.»

³²Marken og Hulen derpå blev købt af Hetiterne."

³³ Waato kaŋ Yakuba na nga izey lordi* ka ban, a na nga cey margu dima boŋ, a na nga biya taŋ. I n'a margu nga kaayey banda.

³³Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud på Lejet. udåndede og samledes til sin Slægt.