¹ A ciya no, Yasuwa buuyaŋo banda Israyla* izey ye ka Rabbi hã ka ne: «May no ga sintin ka furo iri jine ka dira ka wongu nda Kanaanancey?»

¹Efter Josuas Død adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?"

² Rabbi ne: «Yahuda no ga furo. A go mo, ay na laabo daŋ a kambe ra.»

²HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Hånd!"

³ Yahuda ne nga nya-ka-fo-sina Simeyon se: «Ma kaa ay banda ay baa do, zama iri ma Kanaanancey wongu. Ay mo ga koy ni banda ni baa do.» Simeyon binde koy a banda.

³Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, så skal jeg også drage med dig ind i din Lod!" Så gik da Simeon med ham.

⁴ Yahuda binde kaaru. Rabbi mo na Kanaanancey da Perizancey daŋ i kambe ra. Bezek ra mo Yahuda sata na boro zambar way wi nga ibarey ra.

⁴Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne i deres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10000 Mand.

⁵ I na Adoni-Bezek _kaŋ ci Bezek koyo|_ gar Bezek ra, i n'a wongu mo. I na Kanaanancey da Perizancey ŋwa.

⁵Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana'anæerne og Perizziterne.

⁶ Amma Adoni-Bezek wo zuru. I n'a gana k'a di. I n'a kambe nyaŋey d'a ce nyaŋey pati.

⁶Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.

⁷ Adoni-Bezek mo ne: «Bonkooni wayye kaŋ i n'i kambe nyaŋey d'i ce nyaŋey dumbu, ay taablo cire no i g'i ŋwaaro kumna. Sanda mate kaŋ cine ay doona ka te, yaadin mo no Irikoy n'ay bana nd'a.» I kand'a Urusalima*; noodin no a bu.

⁷Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!" Derpå førte man ham til Jerusalem, og der døde han.

⁸ Yahuda izey binde na Urusalima wongu, i n'a ŋwa mo. I n'a kar da takuba ka danji daŋ birno gaa.

⁸Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild på Byen.

⁹ Woodin banda Yahuda izey ye ka koy ka Kanaanancey wongu kaŋ go ga goro tondi kuukey ra, da Negeb*, da Safela* ra mo.

⁹Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.

¹⁰ Yahuda ye ka koy ka wongu nda Kanaanancey kaŋ yaŋ go Hebron ga goro. (Amma waato Hebron maa ga ti Ciriyat-Arba). I na Sesay da Ahiman da Talmay mo kar.

¹⁰Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.

¹¹ Noodin no a bisa ka koy ka Debir wongu. (Waato Debir maa ga ti Ciriyat-Sefer).

¹¹Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjaf-Sefer.

¹² Kaleb mo ne: «Bora kaŋ na Ciriyat-Sefer ŋwa, ay g'ay ize wayo Aksa hiijandi bora din se.»

¹²Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"

¹³ Kala Kaleb kayno Kenaz izo, Otniyel na Ciriyat-Sefer ŋwa. Kaleb binde na nga ize wayo Aksa hiijandi Otniyel se.

¹³Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.

¹⁴ A go no binde, waato kaŋ wando kaa kurnyo do, kal a na nga kurnye daŋ a ma fari ŋwaaray nga din, Aksa baabo gaa. Waybora binde zumbu nga farka boŋ. Kaleb ne a se: «Ifo no ni ga ba?»

¹⁴Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?"

¹⁵ A ne nga baabo se: «M'ay albarkandi. Za kaŋ ni n'ay no baa Negeb laabo ra, m'ay no mo bulbulu yaŋ.» Kaleb mo n'a no beene da ganda bulbuley.

¹⁵Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.

¹⁶ Musa anzuray, Keni bora izey binde fatta birno kaŋ se i ga ne Teenay Nya kwaara, nga da Yahuda izey. I furo Yahuda saajo ra kaŋ go Negeb ra Arad haray. I koy ka goro noodin laabo borey banda.

¹⁶Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Sønner, drog sammen med Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos Amalekiterne.

¹⁷ Yahuda mo, nga nda nga nya-ka-fo-sina Simeyon koy care banda ka Kanaanancey kaŋ yaŋ goono ga goro Zefat ra wi. I na Zefat halaci parkatak! I na birno maa daŋ Horma (kaŋ a feerijo ga ti Kurmu).

¹⁷Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derfor blev den kaldt Horma.

¹⁸ Yahuda ye ka Gaza ŋwa, da nga hirrey a banda, da Askelon da nga hirrey, da Ekron da nga hirrey mo.

¹⁸Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område og Ekron med dets Område.

¹⁹ Rabbi go Yahuda banda. A na tondey ra gorokoy mo gaaray, zama a si hin ka gooro ra borey gaaray, zama ngey wo, guuru torkoyaŋ no ka bara i se.

¹⁹Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.

²⁰ I binde na Hebron no Kaleb se, danga mate kaŋ cine Musa ci. Kaleb na Anak ize hinza gaaray k'i kaa Hebron ra.

²⁰Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaksønner bort derfra.

²¹ Benyamin izey mo mana Yebusancey kaŋ yaŋ goono ga goro Urusalima ra gaaray, amma Yebusancey goro noodin Urusalima ra, ngey da Benyamin izey care banda hala hunkuna.

²¹Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Judæerne.

²² Yusufu kunda mo koy ka Betel wongu, Rabbi mo go i banda.

²²Men også Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.

²³ Yusufu kunda binde na ma-cararayaŋ donton i ma koy ka Betel guna (kaŋ waato, birno maa ga ti Luz).

²³Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz

²⁴ Ma-cararey binde di boro fo kaŋ go ga fun birno ra. I ne a se: «Iri ga ni ŋwaaray no, m'iri cabe meyo kaŋ ga furo birno ra, iri mo ga gomni cabe ni se.»

²⁴fik Spejderne Øje på en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, så vil vi skåne dig!"

²⁵ Kala nga mo n'i cabe meyo kaŋ ga furo birno ra. I na kwaara kar da takuba, amma i na bora din naŋ a ma koy, nga nda nga almayaaley kulu.

²⁵Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpå huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod de drage bort,

²⁶ Bora din kaŋ du ka fun Luz birni zeena ra din koy Hittancey laabu ka birni fo cina koyne, a na birno maa daŋ koyne Luz. Birno maa nooya hala hõ.

²⁶og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.

²⁷ Manasse mo mana Bayt-Seyan gorokoy da nga kwaarey gaaray, wala Taanak gorokoy da ngey kwaarey, wala Dor gorokoy da ngey kwaarey, wala Ibleyam gorokoy da ngey kwaarey, wala Mageddo gorokoy da ngey kwaarey. Amma Kanaanancey na ngey goray te noodin laabo ra.

²⁷Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Småbyer og i Ta'anak og dets Småbyer, Indbyggerne i Dor og dets Småbyer, i Jibleam og dets Småbyer og i Megiddo og dets Småbyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana'anæerne at blive boende i disse Egne.

²⁸ A go mo, waati kaŋ cine Israyla te gaabi, i ga Kanaanancey daŋ doole goyey kulu ra, amma i mana Kanaanancey gaaray parkatak.

²⁸Da Israelitterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.

²⁹ Ifraymu mo mana Kanaanancey kaŋ goro Gezer gaaray, amma Kanaanancey goro Gezer i game ra.

²⁹Efraim fik ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.

³⁰ Zabluna mo mana Kitron gorokoy gaaray, wala Nahalol gorokoy, amma Kanaanancey goro i game ra. I n'i daŋ doole goy ra.

³⁰Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.

³¹ Aser mo mana Akko gorokoy gaaray, wala Zidon ra gorokoy, wala Alab ra gorokoy, wala Akzib gorokoy, wala Helba waney, wala Afik waney, wala Rehob waney.

³¹Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.

³² Amma Aser izey goro Kanaanancey game ra noodin laabo ra, zama i mana Kanaanancey gaaray bo.

³²Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.

³³ Naftali kunda mo mana Bayt-Semes ra gorokoy gaaray, wala Bayt-Anat ra gorokoy, amma i goro Kanaanancey game ra, kaŋ yaŋ go laabo ra ga goro. Kulu nda yaadin, Bayt-Anat gorokoy da Bayt-Semes waney ga doole goy te Naftali izey se.

³³Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere.

³⁴ Amma Amorancey na Dan izey tuti ka kond'ey tondey laabey ra, zama i mana yadda Dan izey ma zumbu gooro ra.

³⁴Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;

³⁵ Amma Amorancey soobay ka goro Heres tondey ra, da Ayyalon mo, da Saalabbin. Kulu nda yaadin, Yusufu kunda gaabu ka te zaama hala Amorancey ye doole goy ra.

³⁵og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.

³⁶ Amorancey hirro binde, za Akrabbim zijiyaŋo gaa no, kala ma koy Sela, ka koy hala jina.

³⁶Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.