¹ Ifraymu tondey laabo ra boro fo go no kaŋ maa Mika.

¹I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.

² A ne nga nya se: «Nzarfu gude zambar fo da zango wo kaŋ i sambu ni se, kaŋ ay maa ni na laaliyaŋ sanni te i boŋ, ngey neeya. Nzarfo go ay do, ay no k'a sambu.» A nyaŋo ne: «Rabbi ma ni albarkandi, ay izo.»

²Han sagde til sin Moder: "De 1100 Sekel Sølv, du har mistet, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hørte, se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage." Da sagde hans Moder: "HERREN velsigne dig, min Søn!"

³ A na nzarfu gude zambar fo da zango ye nga nya se. Nyaŋo mo ne: «Haciika ay jin ka nzarfo din no Rabbi se. I fun ay kambe ra zama ay izo wo ma himandi jabante da himandi kaŋ i ga soogu mo te. Sohõ binde, ay g'i yeti ni se.»

³Så gav han sin Moder de 1100 Sekel Sølv tilbage; og Moderen sagde: "Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min Søn, for at han kan lave et udskåret og støbt Billede."

⁴ Saaya kaŋ a na nzarfu yeti nyaŋo se, kala nyaŋo na nzarfu gude zangu hinka sambu ka no zam se, nga mo na himandiyaŋ te nd'ey, jabuyaŋ wane da sooguyaŋ wane. I go no mo Mika windo ra.

⁴Så gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel Sølv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskåret og støbt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.

⁵ Mika din gonda tooru fu. A na efod*, da fu-kaliyaŋ te. A na nga izey ra afo kambey toonandi zama a ma ciya nga se toorey alfaga.

⁵Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine Sønner til sin Præst.

⁶ Jirbey din ra bonkooni kulu si no Israyla ra. Boro kulu ga te haŋ kaŋ ga saba nga bumbo diyaŋ gaa.

⁶I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.

⁷ Arwasu fo binde go Baytlahami, Yahudiya laabu wano ra, Yahuda dumo ra, nga mo Lawiti no. A go noodin yawtaray.

⁷Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Slægt; han var Levit og boede der som fremmed.

⁸ Bora din binde fatta birno ra, kaŋ ga ti Baytlahami Yahudiya. A koy naaruyaŋ ka di hala nga ga du nangu fo kaŋ ga goro. A dirawo ra binde, kal a kaa Ifraymu tondey laabo ra, ka kaa hala Mika kwaara.

⁸Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at slå sig ned som fremmed, hvor det kunde træffe sig, og på sin Vandring kom han til Mikas Hus i Efraims Bjerge.

⁹ Mika ne a se: «Man no ni fun?» Bora ne a se: «Ay wo Lawi boro no, Baytlahami Yahudiya boro mo no. Ay goono ga koy ka yawtaray goray te no, naŋ kaŋ ay ga du nangu.»

⁹Da spurgte Mika ham: "Hvorfra kommer du?" Han svarede: "Jeg er Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er på Vandring for at slå mig ned som fremmed, hvor det kan træffe sig."

¹⁰ Mika ne a se: «Ma goro ay banda ka ciya ay se baaba da alfaga. Ay mo ga ni no nzarfu gude way jiiri kulu, da bankaaray da ŋwaari.» Kala Lawito furo.

¹⁰Da sagde Mika til ham: "Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og Præst; jeg vil give dig ti Sekel Sølv om Året og holde dig med Klæder og give dig Kosten!"

¹¹ Lawito yadda mo nga nda bora din ma goro care banda. Arwaso binde ciya a se danga a izey ra afo cine.

¹¹Så gik Leviten ind på at tage Ophold hos Manden, og den unge Mand var ham som en af hans egne Sønner.

¹² Mika na Lawito kambey toonandi mo, arwaso binde ciya a alfaga. A goro Mika windo ra.

¹²Mika indsatte så Leviten, og den unge Mand blev Præst hos ham og tog Ophold i Mikas Hus.

¹³ Waato din gaa no Mika ne: «Sohõ ay bay kaŋ Rabbi ga gomni te ay se, za kaŋ ay du Lawiti kaŋ ga te ay alfaga.»

¹³Da sagde Mika: "Nu ved jeg, at HERREN vil gøre vel imod mig, siden jeg har fået en Levit til Præst!"