1 Jirbey din ra bonkooni si no Israyla ra. Jirbey din ra mo Dan kunda na tubu ceeci zama ngey ma goro a ra. Zama hal a kaa ka to saaya din ra, i tubo mana furo i kambe ra Israyla kundey game ra.
1I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i Færd med at søge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer.
2 Kala Dan izey na ngey kunda ra boro gu donton i jama kulu ra, boro yaarukomyaŋ kaŋ fun Zora da Estayol do haray, zama i ma laabo windi k'a fintal mo. I ne i se: «Wa koy ka laabo fintal.» I kaa Ifraymu tondey laabu ka koy Mika windo ra ka zumbu noodin.
2Daniterne udtog da af deres Slægt fem stærke Mænd fra Zora og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersøge Landet, og de sagde til dem: "Drag hen og undersøg Landet!" De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.
3 Waato kaŋ i kaa ka to Mika windo gaa tak-tak, i na arwasu Lawito jinda bay. I kamba ka gana ka kaa a do. I ne a se: «May ka kande nin neewo? Ifo no ni goono ga te mo nango wo ra? Ifo no ka bara ni se ne?»
3Da de kom i Nærheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har ført dig herhen, hvad tager du dig for på dette Sted, og hvorfor er du her?"
4 Kala a ne i se: «Yaa da yaa no Mika te ay se. A n'ay sufuray, ay ciya a alfaga mo.»
4Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Præst."
5 I ne a se: «Iri ga ni ŋwaaray no, ma saaware ceeci Irikoy do zama iri ma bay hala fondo wo kaŋ iri go ga gana ga te albarka.»
5Da sagde de til ham: "Adspørg da Gud, at vi kan få at vide, om vor Færd skal lykkes!"
6 Alfaga ne i se: «Wa koy baani samay. Fonda kaŋ araŋ ga gana, Rabbi jine no a go.»
6Præsten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN våger over eders Færd!"
7 Waato din gaa no boro guwa din tun ka kaa Layis. I di borey kaŋ yaŋ goono ga goro a ra, i go ga goro nda baani, Zidonancey alaada boŋ, laakal kanay ra, fitina kulu si. Zama laabo ra mayraykoy si no kaŋ ga haawa i gaa hay kulu ra. I ga mooru Zidonancey, i si muraadu fo kulu te da boro kulu.
7Så drog de fem Mænd videre og kom til Lajisj; og de så, at Byen levede trygt på Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgløst og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramæerne at gøre.
8 Kaŋ i ye ka kaa ngey nya-izey do Zora da Estayol, kala i nya-izey ne i se: «Man gaa baaru kaŋ araŋ kande?»
8Da de kom tilbage til deres Brødre i Zora og Esjtaol, spurgte disse dem: "Hvad har I at melde?"
9 I ne: «Iri ma tun ka koy ka wongu nd'ey, zama iri di laabo. A go mo, a ga boori gumo. Araŋ binde, araŋ go ne ga goro hinne? Wa si te hawfunoyaŋ. Wa dira ka koy ka laabo ŋwa.
9De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set Landet, og se, det er såre godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? Nøl ikke med at drage hen og underlægge eder Landet!
10 Waato kaŋ araŋ koy, araŋ ga borey gar, i go ga goro baani goray. Laabo mo, a ga tafay, zama Irikoy n'araŋ no nd'a araŋ kambe ra. Laabu no kaŋ si jaŋ hay kulu kaŋ go ndunnya ra.»
10Thi Gud bar givet det i eders Hånd et Sted, hvor der ikke er Mangel på nogen Verdens Ting! Når l kommer derhen, kommer I til et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"
11 A binde, Dan kunda ra kala boro zangu iddu tun Zora da Estayol, kaŋ yaŋ na wongu jinayyaŋ koto.
11Så brød 600 væbnede Mænd af Daniternes Slægt op fra Zora og Esjtaol,
12 I tun ka kaa Ciriyat-Yeyarim ka zumbu, Yahuda laabo ra. Woodin se no i na nango maa daŋ Mahane-Dan (kaŋ a feerijo ga ti Dan Gata) hala hunkuna. A go Ciriyat-Yeyarim se wayna kaŋay haray.
12og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kirjat Jearim.
13 I bisa noodin ka koy Ifraymu tondey laabo ra ka kaa ka to Mika windi.
13Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus,
14 Gaa no boro guwa din kaŋ yaŋ koy ka Layis laabo windi, i ne ngey nya-izey se: «Araŋ bay kaŋ windo wo ra efod* fo go no, da fu-kaliyaŋ da jabuyaŋ himandi da sooguyaŋ himandi mo? Sohõ binde, araŋ bay haŋ kaŋ araŋ ga te.»
14tog de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, til Orde og sagde til deres Brødre: "Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udskåret og støbt Billede? Så indser I vel, hvad I har at gøre!"
15 I binde kamba ka kaa arwasu Lawito din kwaara, danga Mika windi nooya. I n'a baani hã.
15De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste på ham,
16 Dan kunda boro zangu iddo din kay windo me gaa da ngey wongu jinayey.
16medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten.
17 Ngey boro guwa kaŋ yaŋ koy ka laabo windi din ziji ka furo noodin. I na jabuyaŋ himando da efod da fu-kaley, da sooguyaŋ himando sambu. Alfaga mo go meyo gaa ga kay, da boro zangu iddo wo mo kaŋ yaŋ go ga guddama da wongu jinayyaŋ.
17Og de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, gik op og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden, medens Præsten og de 600 væbnede Mænd stod ved Porten.
18 Waato kaŋ boro fey din furo Mika windo ra, i n'a jabuyaŋ himando, da efod nda fu-kaley da sooguyaŋ himando sambu. Kala alfaga ne i se: «Ifo no araŋ goono ga te?»
18Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden. Præsten sagde til dem: "Hvad er det, I gør?"
19 I ne a se: «Ma dangay ka ni kambe dake ni me gaa ka kaa iri banda. Ma ciya iri se baaba da alfaga. Woofo no ga bisa ni se, ni ma ciya boro folloŋ windi se alfaga, wala ni ma ciya kunda da dumi se alfaga Israyla ra?»
19Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?"
20 Alfaga bina binde kaan. Kal a na efod nda fu-kaley da jabuyaŋ himando sambu ka furo jama bindo ra.
20Da blev Præsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene.
21 I bare binde ka dira. I na ngey zankey da ngey hawey da arzakey daŋ ngey jine.
21Derpå vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og Børnene, Kvæget og Trosset forrest i Toget.
22 Waato kaŋ i mooru Mika kwaara, borey kaŋ yaŋ go Mika windo jarga margu. I na Dan izey hamney ka to.
22Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stævnedes Mændene i de Huse, der lå ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.
23 I na Dan izey ce. Ngey mo zagu ka ne Mika se: «Ifo no ka du nin kaŋ ni na jama wo margu?»
23Da de råbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjælp?"
24 A ne: «Araŋ n'ay toorey kaŋ yaŋ ay te, d'ay alfaga mo kom k'araŋ koyyaŋ te. Ifo ka cindi ay se koyne? Mate se no araŋ ga ne ay se: ‹Ifo ka du nin?› »
24Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig, tillige med Præsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I spørge mig, hvad der er i Vejen?"
25 Dan izey ne a se: «I ma si maa ni jinde iri game ra, hala alborey kaŋ yaŋ biney ga koroŋ, i ma si kaŋ ni boŋ hala ni ma bu, nin da ni almayaaley.»
25Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke høre et Ord mere fra dig, ellers kunde det hænde, at nogle Mænd, som er bitre i Hu, faldt over eder, og at du satte både dit eget og dine Husfolks Liv på Spil!"
26 Kala Dan izey soobay ka ngey dirawo te. Waato kaŋ Mika di i bisa nga gaabi, a bare ka ye fu.
26Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika så, at de var ham for stærke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.
27 I na haya kaŋ Mika te din, da alfaga kaŋ a du, sambu ka kaa Layis, borey kaŋ go ga goro nda baani, laakal kanay ra. I n'i kar da takuba. I na kwaara ton da danji.
27De tog så Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Præst og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgløst og trygt, huggede dem ned med Sværdet og stak Ild på Byen,
28 Faabako si no, zama kwaara ga mooru Zidon. I si muraadu kulu te mo da boro kulu. I goono ga goro Bayt-Rehob jarga, gooro ra. Dan izey na birni cina ka goro a ra.
28uden at nogen kunde komme den til Hjælp, thi den lå langt fra Zidon, og de havde intet med Aramæerne at gøre. Den ligger i Bet Rehobs Dal. Så byggede de Byen op igen og bosatte sig der;
29 I na birno maa ce Dan, ngey kaayo Dan maa boŋ, nga kaŋ i hay Israyla se, amma sintina gaa birno maa ga ti Layis.
29og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Søn; men før var Byens Navn Lajisj.
30 Dan izey na jabuyaŋ himando sinji ngey boŋ se. Yonatan, Gerson banda, Musa ize, nga da nga izey no ga ti alfagey Dan kunda se, hal a to hano din kaŋ yawey na laabo din may.
30Derpå stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en Søn af Moses's Søn Gersom, og hans Efterkommere var Præster for Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere førtes i Landflygtighed.
31 I binde na jabuyaŋ himando kaŋ Mika te din sinji i se, jirbey kulu me-a-me ra kaŋ Irikoy windo go Silo ra.
31Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.