1 A ciya no, jirbey din ra kaŋ bonkooni si no Israyla ra, kala Lawiti fo go Ifraymu tondey laabo ra da goray. Nga mo na wahay sambu Baytlahami Yahudiya ra.
1I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.
2 A wahayo din binde fay d'a ka te kaaruwa, ka koy nga baabo kwaara, Baytlahami Yahudiya ra. A goro noodin handu taaci.
2Men Medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire Måneders Tid,
3 Albora mo tun k'a gana zama nga m'a yaamar se, ka ye ka kand'a fu. A bannya fo go a banda da nga farkay hinka. Kala waybora na nga aro daŋ nga baaba windo ra. Waato kaŋ waybora baabo di nga izo aro, a farhã d'a diyaŋ.
3drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par Æsler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader Øje på ham og kom ham glad i Møde;
4 Anzura, kaŋ ga ti waybora baabo n'a gaay kal a te jirbi hinza noodin anzura windo ra. I binde ŋwa ka haŋ, ka goro noodin.
4og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der.
5 I go no, jirbi taacanta hane i tun za susubay da hinay, nga mo tun diraw se. Waybora baabo ne nga anzura se: «Ma ni bine kaanandi da ŋwaari koyne, gaa no araŋ m'araŋ fonda gana.»
5Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersøn: "Styrk dig først med en Bid Brød, så kan I siden drage bort!"
6 Kal i goro ka ŋwa ka haŋ care banda, i boro hinka kulu. Waybora baabo ne bora se: «Ay ga ni ŋwaaray, ni ma yadda ka kani, ni bina ma kaan.»
6De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten over og gør dig til gode!"
7 Bora binde tun zama nga ma dira ka koy, amma a anzura hin a, kal a ye ka kani koyne.
7Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans Svigerfader ham, så han atter overnattede der.
8 Zaari guwanta hane mo a tun da hinay ka diraw soola te. Kala waybora baabo ne: «Ay ga ni ŋwaaray, ma kay ka alciri kaa. Ma goro ne hala wayna ma yay.» I boro hinka kulu binde ŋwa.
8Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig først!" De ventede da, til Dagen hældede, og spiste og drak begge to.
9 Waato kaŋ cine bora tun ka ne nga ga dira, nga nda nga wahay da nga bannya, kal a anzura, kaŋ ga ti waybora baabo ne a se: «Guna, sohõ wayna ga ba ka kaŋ. Ay g'araŋ ŋwaaray, wa kani, zama zaaro ga ba ka ban. Ma goro ne, zama ni bina ma kaan. Suba susubay araŋ ma tun za da hinay ka koy, ni ma to ni kwaara.»
9Så gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen hælder, bliv dog her i Nat og gør dig til gode, så kan I i Morgen tidlig begive eder på Vej og du drage til dit Hjem!"
10 Amma bora wangu ka kani. Kal a tun ka fatta, a koy ka to Yebus kaŋ ga ti Urusalima. A banda mo farkay hinka go no da ngey lafarey. A wahayo mo go a banda.
10Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig på Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede Æsler, sin Medhustru og sin Tjener.
11 Wayna yay saaya kaŋ cine i maan Yebus. Bannya mo ne nga koyo se: «Ay ga ni ŋwaaray, ma kaa iri ma furo Yebusancey birno wo ra ka kani.»
11Da de var i Nærheden af Jebus og Dagen hældede stærkt, sagde Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!"
12 Amma koyo ne a se: «Iri si kamba ka furo mebaraw birni fo ra, kaŋ manti Israyla izey wane no, amma iri ga bisa ka koy Jibeya.»
12Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes af fremmede, som ikke hører til Israelitterne, men vi vil drage videre til Gibea!"
13 A ne mo nga bannya se: «Ma kaa, iri ma maan nangey wo afo. Iri ma zumbu Jibeya ra, wala Rama.»
13Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"
14 I binde bisa ka ngey diraw te. Wayna mo kaŋ i gaa waato kaŋ i maan Jibeya, Benyamin wano.
14De drog så videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin.
15 I kamba mo, zama ngey ma furo ka zumbu Jibeya. Kaŋ i furo, i goro ganda birno batama ra, zama boro kulu mana i zumandi nga windo ra.
15Så bøjede de af i den Retning for at nå til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han på Byens Torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit Hus for Natten.
16 Kala alboro zeeno fo go, a kaa ka fun nga fari goy do wiciri kambu. Bora din mo, Ifraymu tondey laabo ra boro no, day a goono ga goro Jibeya. Amma nango din borey Benyamin dumiyaŋ no.
16Så kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde på Marken, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;
17 Kal a na nga boŋ sambu ka guna. A di naarukwa din birno batama ra. Alboro zeena ne a se: «Man no ni goono ga koy, man no ni fun mo?»
17og da den gamle Mand så op og fik Øje på den vejfarende Mand på Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen gælder Rejsen, og hvorfra kommer du?"
18 A ne albora se: «Iri goono ga naaru no. Iri fun Baytlahami-Yahudiya, ga daŋandi ka koy Ifraymu tondey laabu banda. Noodin no ay go da goray. Ay koy Baytlahami-Yahudiya. Sohõ ay goono ga koy Rabbi windo nango do. Ay mana du mo boro kaŋ g'ay zumandi nga windo ra.
18Han svarede ham: "Vi er på Rejse fra Betlehem i Juda til Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus,
19 A go mo, kwaari go no, d'iri farkayey ŋwaari. Buuru da duvan* mo go no in d'ay wahayo se, da arwaso wo mo kaŋ go iri, ni bannyey banda se. Iri mana jaŋ hay kulu.»
19skønt jeg har både Strå og Foder til vore Æsler og Brød og Vin til mig selv, din Trælkvinde og din Træls Tjener; vi mangler intet!"
20 Alboro zeena binde ne: «Wa kubayni, kulu nda yaadin. Hay kulu kaŋ ni ga laami, ay jaraw no, amma ma si zumbu neewo batama ra.»
20Da sagde den gamle Mand: "Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min Sag; men på Torvet må du ikke overnatte!"
21 A kand'a nga windo ra. A na farkayey no ŋwaari. I na ngey cey nyun ka ŋwa ka haŋ.
21Så førte han ham ind i sit Hus og sørgede for Foder til Æslerne; og da de havde tvættet deres Fødder, spiste de og drak.
22 I goono ga maa ndunnya kaani yaadin, kala birno boro yaamo fooyaŋ go, i kaa. I na windo windi ka daŋ game, i goono ga windi meyo kar. I soobay ka salaŋ da windikoyo, alboro zeena din. I ne: «Ma fatta da bora din kaŋ furo ni windo ra, zama iri ma margu nd'a.»
22Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mændene i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede på Døren og råbte til den gamle Mand, Husets Ejer: "Før Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, så at vi kan stille vor Lyst på ham!"
23 Nga din, bora, windikoyo fatta ka koy i do. A ne i se: «Abada, ay nya-izey, ay g'araŋ ŋwaaray, wa si goy laalo te ya-cine. Za kaŋ boro wo go, a kaa ay windo do, wa si saamotaray goy woodin te.
23Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: "Nej, mine Brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne Mand er taget ind i mit Hus, må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!
24 Ay ize wandiyo neeya, da bora wahayo mo, ngey no ay ga kande araŋ se sohõ. Araŋ m'i sara ka te i se hay kulu kaŋ kaan araŋ se. Amma alboro wo kaa ay fuwo ra, araŋ ma si saamotaray zunubo din te.»
24Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne Mand må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!"
25 Amma borey din wangu ka maa a sanno. Bora binde, yawo din na nga wahayo di k'a kaa taray i se. I margu nd'a, i hanna k'a hasara kala mo bo. Waato kaŋ mo ga ba ka bo, i na waybora taŋ.
25Men Mændene vilde ikke høre ham. Så greb Manden sin Medhustru og førte hende ud på Gaden til dem, og de stillede deres Lyst på hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; først da Morgenen gryede, slap de hende.
26 Waato din gaa, susubay da hinay, waybora kaa ka kaŋ bora fu meyo gaa, nango kaŋ a koyo go. A go noodin kala batama hanan.
26Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og lå der, til det blev lyst.
27 A koyo tun susuba ka fu meyo fiti. A fatta zama nga ma nga dirawo te. Kala waybora go, wahayo din kaŋ ganda fu meyo gaa. A kambey mo go fu meyo kutijo gaa.
27Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå Kvinden, hans Medhustru, ved Indgangen til Huset med Hænderne på Tærskelen.
28 Albora binde ne a se: «Tun! iri ma soobay ka dira.» Amma tuyaŋ si no. Kala bora n'a sambu k'a dake nga farka boŋ. Bora binde tun ka koy nga kwaara.
28Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!" Men der kom intet Svar. Så løftede han hende op på Æselet og rejste til sit Hjem.
29 Waato kaŋ a to nga kwaara, a na zaama sambu ka nga wahayo dumbu ka fay dabey gaa, kal a to baa way cindi hinka. A n'i donton i ma koy Israyla kunda kulu do.
29Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Land;
30 A ciya binde, boro kulu kaŋ di a kal a ma ne: «I mana goy woone dumi te baa ce fo. I mana di a mo, za han kaŋ hane Israyla izey fun Misira laabo ra ka kaa sohõ. Araŋ ma lasaabu ka saaware ka ci haŋ kaŋ go araŋ biney ra.»
30og han gav de Mænd, han udsendte, den Befaling: "Således skal I sige til alle Israels Mænd: Er sligt hidtil hændet, siden Israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej Sagen, hold Råd og sig eders Mening!" Og enhver, som så det, sagde: "Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden Israelitterne drog op fra Ægypten!"