1 Israyla borey binde jin ka ze Mizpa ra ka ne: «Iri boro, baa afo si nga ize way hiijandi Benyamin boro se.»
1Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!"
2 Jama binde kaa Betel. I goro noodin Irikoy jine kala wiciri kambu. I na ngey jindey sambu ka hẽ da hẽeni korno.
2Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Åsyn og opløftede deres Røst, græd heftigt
3 I ne: «Ya Rabbi, Israyla Irikoyo! Ifo se no hayo wo te Israyla ra, hala mo i jaŋ kunda fo hunkuna Israyla ra?»
3og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i Dag må savne en Stamme af Israel?"
4 A ciya mo, jama tun za susuba da hinay ka sargay feema cine noodin. I na sargay kaŋ i ga ton da saabuyaŋ sargayyaŋ mo salle.
4Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.
5 Israyla izey mo ne: «Israyla kundey kulu ra, may no mana kaa Rabbi do jama marga ra?» Zama i na zeyaŋ bambata te, boro kaŋ mana kaa Mizpa Rabbi do ciine ra, ka ne: «Daahir no i g'a wi.»
5Derpå sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig svoret en dyr Ed på, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.
6 Israyla izey binde ye ka bakar ngey nya-izo Benyamin se ka ne: «I na kunda fo halaci hunkuna Israyla ra.
6Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!
7 Mate no iri ga te ka du wandeyaŋ borey yaŋ kaŋ cindi se, za kaŋ iri ze da Rabbi ka ne iri si iri ize wayey hiijandi i se?»
7Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre fil Ægte?"
8 I ne: «Israyla kundey ra, man bora kaŋ mana kaa Rabbi do Mizpa?» Wiiza, boro kulu mana tun Yabes-Jileyad ka kaa Mizpa jama marga do.
8Så spurgte de: "Er der måske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
9 Zama saaya kaŋ i na borey lasaabu, a go, i mana Yabes-Jileyad goroko fo kulu gar noodin.
9Så blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.
10 Jama binde na boro zambar way cindi hinka donton, kaŋ yaŋ ga yaaru nda cimi. I n'i lordi ka ne i se: «Wa koy ka Yabes-Jileyad kar da takuba parkatak! da wayborey d'i kayney care banda.
10Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.
11 Haŋ kaŋ araŋ ga te neeya: araŋ ga alborey kulu leemun parkatak! da wayboro kulu kaŋ kani da alboro.»
11Således skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band på!"
12 I na wandiyo zangu taaci gar Yabes-Jileyad ra, kaŋ yaŋ mana bay ka kani nda alboro ce fo. I kande wandiyey jama do Silo ra, kaŋ go Kanaana laabo ra.
12De fandt så hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
13 Jama kulu donton ka salaŋ da Benyamin izey kaŋ yaŋ go Rimmon tondo ra. I na baani baaru fe i gaa.
13Derpå sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.
14 Alwaato din no Benyamin borey ye ka kaa. Israyla borey na wandiyey no i se, kaŋ yaŋ i naŋ da fundi Yabes-Jileyad wayborey ra. Kulu nda yaadin, i mana wasa Benyamin borey se.
14På det Tidspunkt vendte Benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.
15 Jama binde bakar Benyamin se, zama Rabbi na kunda fo zeeri Israyla ra.
15Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skår i Israels Stammer.
16 Kala jama arkusey ne: «Mate no iri ga te ka du wandeyaŋ woone yaŋ kaŋ cindi se, za kaŋ i na Benyamin wayborey wi?»
16Og Menighedens Ældste sagde: "Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?"
17 I ne mo: «Tilas no i ma du tubu borey kaŋ yaŋ du ka yana Benyamin ra se, zama i ma si kunda fo tuusu Israyla ra.
17Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, så at ikke en Stamme i Israel går til Grunde?
18 Amma iri si hin k'i no wande iri ize wandiyey ra i ma hiiji, zama Israyla izey jin ka ze ka ne: ‹Laalante no boro kaŋ ga wande no Benyamin se.› »
18Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!" Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!"
19 Kal i ne: «Guna, Rabbi batu go no jiiri kulu Silo ra, kaŋ go Betel se azawa kambe, fonda kaŋ ga fun Liban se dandi kambe.»
19Da sagde de: "Se, HERRENs Højtid fejres jo hvert År i Silo!" Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.
20 I na Benyamin izey lordi ka ne: «Wa koy ka gum reyzin kaley ra.
20Og de bød Benjaminiterne: "Gå hen og læg eder på Lur i Vingårdene!
21 Araŋ ma guna. Hala day Silo izey wandiyey fatta zama ngey ma gaan se, waato din gaa araŋ mo ma fun reyzin kaley ra. Alboro fo kulu ma di nga boŋ se wande Silo ize wandiyey ra, ka koy Benyamin laabu.
21Se så nøje til, og når de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingårdene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins Land!
22 A ga ciya mo, saaya kaŋ cine i baabey wala i armey, da i kande kalima iri do, iri ma ne i se: ‹Wa yadda k'i naŋ iri se gomni boŋ, zama iri wo, iri mana wandeyaŋ kom wongu do ka no i se. Zama d'araŋ mo man'i no sohõ cine, doŋ alhakku go araŋ boŋ.› »
22Når så deres Fædre eller Brødre kommer for at gå i Rette med eder, skal I sige til dem: Skån os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så Fald vilde I have forbrudt eder!"
23 Kala Benyamin izey te yaadin. I na wandeyaŋ sambu ngey baayaŋo hino me, kaŋ yaŋ koy ka gaan, wo kaŋ yaŋ i di ra. I tun ka ye ngey tubo do ka birniyaŋ cina ka goro i ra.
23Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
24 Israyla izey mo fay da nango din jirbey din ra. Boro kulu koy nga kunda da nga almayaaley do. Boro kulu tun noodin ka koy nga tubo do mo.
24Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
25 Jirbey din ra bonkooni si no Israyla ra. Boro kulu ga te haŋ kaŋ ga saba nga bumbo diyaŋ gaa.
25I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.