1 A go no, jirbey kaŋ ra jine borey goono ga may, kala haray te laabo ra. Yahudiya* laabo ra Baytlahami boro fo mo koy Mowab laabu ka goro, nga nda nga wando nda nga ize aru hinka.
1I Dommernes Dage blev der engang Hungersnød i Landet. Da drog en Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som fremmed med sin Hustru og sine to Sønner.
2 Bora din maa Elimelek, a wando maa Neyomi, i ize hinka mo maa Malon da Cilon. Efrata boroyaŋ no, Baytlahami kwaara, Yahudiya laabo ra. I kaa Mowab laabo ra ka goro noodin.
2Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Sønner Malon og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til Moabiternes Land og opholdt sig der.
3 Neyomi kurnyo Elimelek wo bu ka wando nda nga ize aru hinka naŋ.
3Så døde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to Sønner.
4 Izey din na Mowab ize wayyaŋ hiiji. Afo maa Orpa, afa mo maa Ruta. I goro danga jiiri way cine.
4De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden Rut. Men da de havde boet der en halv Snes År,
5 Malon da Cilon mo, i boro hinka kulu bu, ka cindi waybora hinne, kurnye si, ize aru hinka mo si.
5døde også de to, Malon og Kiljon, så at Kvinden sad alene tilbage efter sine to Sønner og sin Mand.
6 Waato din gaa no a tun, nga nda nga anzuray hinka, zama nga ma fun Mowab laabu ka ye nga kwaara, zama Mowab laabo ra a du baaru kaŋ i ne Rabbi na nga borey kunfa k'i no ŋwaari.
6Da brød hun op med sine Sønnekoner for at vende hjem fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brød.
7 Kal a fun nga nangoray zeena do, nga nda nga anzuray wayboro hinka nga banda. A na fonda kaŋ ga koy Yahudiya din gana.
7Så drog hun sammen med sine to Sønnekoner bort fra det Sted, hvor hun havde opholdt sig, men på Hjemvejen til Judas Land
8 Neyomi ne nga anzurayey se: «Wa ye ka koy. Araŋ boro kulu ma koy nga nya kwaara. Rabbi ma gomni goy cabe araŋ se, danga mate kaŋ cine araŋ cabe in da buukoy se.
8sagde No'omi til sine to Sønnekoner: "Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus! HERREN være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig;
9 Rabbi ma yadda araŋ se araŋ ma du fulanzamyaŋ, araŋ afo kulu nga kurnyo kwaara.» Saaya din no a n'i afo kulu garbe sunsum, amma i na ngey jindey sambu ka hẽ da gaabi.
9HERREN give eder, at I må finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt
10 I ne a se: «Abada, iri ga koy ni banda no, kala ni borey do.»
10og sagde til hende: "Nej! vi vil følge dig hjem til dit Folk!"
11 Neyomi binde ne i se: «Ay izey, wa ye. Ifo se no araŋ ga koy ay banda? Ize aruyaŋ ga cindi ay gunde ra no koyne kaŋ yaŋ ga te araŋ se kurnyeyaŋ?
11Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Døtre! Hvorfor vil I drage med mig? Bærer jeg endnu Sønner i mit Skød, som kan blive eders Mænd?
12 Ay izey, wa ye. W'araŋ koyyaŋ te, zama ay zeena bisa naŋ kaŋ ay ga du kurnye. Baa d'ay ne ay mana laakal kaa kurnye gaa, baa d'ay du kurnye cino wo ra, ka izeyaŋ hay mo --
12Vend tilbage, mine Døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde Håb, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig fødte Sønner,
13 araŋ ga hin ka goro hala i ma beeri no? Abada, ay izey, zama ay bine sara bisa araŋ waney, za kaŋ Rabbi kambe goono ga gaaba nd'ay.»
13skulde I så derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Døtre, det gør mig såre ondt for eder, thi mig har HERRENs Hånd ramt!"
14 Gaa no i ye ka jinde sambu nda gaabi ka hẽ. Orpa na nga anzura garbe sunsum, amma Ruta wo naagu a gaa.
14De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.
15 Neyomi ne a se: «Guna, ni waycina kongormo go ga ye nga dumey da nga de-koyey* do, ni mo ma ye k'a gana.»
15Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og sin Gud; vend du også tilbage og følg din Svigerinde!"
16 Amma Ruta ne: «Ma s'ay ŋwaaray ka ne ya fun ni banda, ya si ni gana mo. Zama nangu kulu kaŋ ni ga koy, noodin no ay mo ga koy. Naŋ kaŋ ni zumbu, ay mo ma zumbu noodin. Ni dumi ma ciya ay dumi, ni Irikoyo mo ma ciya ay Irikoyo.
16Men Rut svarede: "Nød mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal være mit Folk, og din Gud skal være min Gud;
17 Naŋ kaŋ ni bu, noodin ay mo ma bu, i m'ay fiji noodin mo. Rabbi m'ay laali da manti buuyaŋ hinne no k'ay fay da nin.»
17hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. HERREN ramme mig både med det ene og det andet: Kun Døden skal skille os ad!"
18 Waato din gaa no Neyomi bay kaŋ Ruta na bine sinji nga banda koyyaŋ se, gaa no a mana salaŋ a se koyne.
18Da No'omi så, at det var hendes faste Vilje at drage med hende. holdt hun op at tale til hende derom,
19 I boro hinka binde soobay ka dira kala i kaa Baytlahami. I kaayaŋo baaru na kwaara kulu kubay. Wayborey ne: «Neyomi no woone mo, day?»
19og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne sagde: "Er det No'omi?"
20 A ne i se: «Wa si ne ay se Neyomi. Wa ne ay se Mara, zama Hina-Kulu-Koyo na goy dungo te ay se gumo.
20Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara", thi den Almægtige har voldet mig megen bitter Smerte!
21 Toonante no ay fun ne, amma kambe koonu no Rabbi ye ka kande ay. Ifo se no araŋ ga ne ay se Neyomi? za kaŋ Rabbi na yadda-jaŋay cabe ay se, Hina-Kulu-Koyo n'ay kaynandi mo?»
21Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN ført mig tilbage. Hvorfor kalder I mig No'omi, når HERREN har vidnet imod mig og den Almægtige tilskikket mig Ulykke?"
22 Neyomi binde ye ka kaa, nga nda nga anzura Ruta, Mowab ize wayo, kaŋ kaa a banda ka fun Mowab laabu. I to Baytlahami sayir* heemaro sintina ra.
22Således vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med sin Sønnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først på Byghøsten.