¹ Ifraymu alborey ne Jideyon se: «Ifo se no ni na woone te iri se, ni mana iri ce waato kaŋ ni koy ka Midiyan wongu?» I deeni Jideyon gaa da dungay.

¹Men Efraimiterne sagde til ham: "Hvorfor handler du således over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod Midjaniterne?" Og de gik stærkt i Rette med ham.

² Jideyon ne i se: «Ifo no ay te kaŋ ga deedandi araŋ wano gaa? Haba? Manti Ifraymu reyzin koobo ga bisa Abi-Ezer reyzin heemar wiyaŋ bo?

²Men han svarede dem: "Hvad er min Dåd i Sammenligning med eders? Er ikke Efraims Efterhøst bedre end Abiezers Vinhøst?

³ Irikoy na Midiyan mayraykoyey Oreb da Zeyeb daŋ araŋ kambe ra. Ifo no ay du ka te kaŋ i ga deedandi araŋ wano gaa?» Waato kaŋ a na sanno din ci, i futa zumbu Jideyon se.

³I eders Hånd gav Gud Midjaniternes Høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formået i Sammenligning med eder?" Og da han talte således, lagde deres Vrede sig mod ham.

⁴ Gaa no Jideyon kaa Urdun. A daŋandi, nga da boro zangu hinza kaŋ go a banda, kaŋ yaŋ farga, latak! Amma kulu nda yaadin i go ga ngey ibarey gana.

⁴Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne.

⁵ Jideyon ne Sukkot borey se: «Ay g'araŋ ŋwaaray, w'ay banda borey no ŋwaari, zama i farga. A go mo, ay go ga Zeba da Zalmunna, Midiyan bonkooney gaaray.»

⁵Han sagde da til Folkene i Sukkot: "Giv Folkene, der følger mig, nogle Brød, thi de er udmattede, og jeg er i Færd med at forfølge Midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!"

⁶ Sukkot koyey ne: «Zeba da Zalmunna, i kambey go ni kambe ra no sohõ? kaŋ ga naŋ iri ma ni wongu marga no ŋwaari?»

⁶Men Høvedsmændene i Sukkot svarede: "Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brød?"

⁷ Jideyon ne: «Sanno din sabbay se, waati kaŋ Rabbi na Zeba da Zalmunna nooyandi ay kambe ra, saaya din ay g'araŋ gaahamey tooru da saajo karjey da tuuri kambeyaŋ.»

⁷Da sagde Gideon: "Til Gengæld skal jeg tærske eders Kroppe med Ørkentorne og Tidsler, når HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i min Hånd!"

⁸ Jideyon binde tun noodin ka koy Penuwel. A na nga sanni zeena te ngey mo se. Penuwel borey mo te a se sanda mate kaŋ cine Sukkot borey te d'a.

⁸Så drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,

⁹ Jideyon ne Penuwel borey se: «D'ay ye ka kaa baani samay, ay ga cinari kuuko wo zeeri.»

⁹tiltalte han dem på lignende Måde og sagde: "Når jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!"

¹⁰ Zeba da Zalmunna binde go Karkor, ngey da ngey wongu marga, sanda boro zambar way cindi gu cine, wayna funay laabey izey; soojey kulu kaŋ cindi nooya. Zama boro zambar zangu nda waranka takubakoyyaŋ, i kulu bu.

¹⁰Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hær i Karkor, henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af Østens Stammers, Hær; de faldne udgjorde 120000 våbenføre Mænd.

¹¹ Jideyon binde ziji ka gana kuuru-fu ra gorokoy do, fonda kaŋ go Noba da Yogbeha se wayna funay haray. A na wongu marga kar, zama i go no noodin laakal kanay ra.

¹¹Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej østen for Noba og Jogbeha og slog Hæren, der ikke anede Uråd.

¹² Zeba da Zalmunna zuru, Jideyon n'i gana mo. A na Midiyan bonkooni hinka din di, Zeba da Zalmunna. A n'i wongu marga kulu humburandi.

¹²Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hæren med Rædsel.

¹³ Jideyon, Yowas izo ye ka kaa ka fun wongo do, Heres zijiyaŋo do haray.

¹³Da Gideon, Joasjs Søn, vendte tilbage fra Kampen, fra Herespasset,

¹⁴ A na Sukkot arwasu fo di k'a hã. Nga mo na Sukkot mayraykoyey d'i arkusey kulu maayey hantum, i boro wayye cindi iyye.

¹⁴fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge Mand skrev Navnene på Høvedsmændene og de Ældste i Sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mænd.

¹⁵ Jideyon kaa Sukkot borey do ka ne: «Wa guna, Zeba da Zalmunna neeya, kaŋ yaŋ araŋ n'ay fanta i boŋ. Araŋ ne: ‹Ngo Zeba da Zalmunna go ni kambe ra no sohõ, kaŋ ga naŋ iri ma ŋwaari no ni borey kaŋ farga se?› »

¹⁵Så drog han til Folkene i Sukkot og sagde: "Se, her er Zeba og Zalmunna, som I hånede mig med, da I sagde: Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede Mænd Brød?"

¹⁶ Kala Jideyon na kwaara arkusey di. A na saajo ra karjiyaŋ da tuuri kambeyaŋ sambu ka Sukkot borey gooji.

¹⁶Derpå greb han Byens Ældste, tog Ørkentorne og Tidsler og tærskede Folkene i Sukkot med dem;

¹⁷ Jideyon na Penuwel cinari kuuko mo zeeri, a na birno borey mo wi.

¹⁷og Borgen i Penuel brød han ned og dræbte Folkene i Byen.

¹⁸ Gaa no a ne Zeba da Zalmunna se: «Boro mate cine yaŋ no araŋ wi Tabor ra?» I tu ka ne a se: «Danga mate kaŋ ni go, yaadin cine no ngey mo bara. I afo kulu ga hima danga bonkooni ize.»

¹⁸Men til Zeba og Zalmunna sagde han: "Hvorledes var de Mænd, I ihjelslog ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig, de så begge ud som Kongesønner!"

¹⁹ Jideyon ne: «Ay nya-ka-fo-sineyaŋ no; in d'ey, iri nya fo. Ay ze da Rabbi, d'araŋ na borey din fundey faaba, doŋ ay mo si araŋ wi.»

¹⁹Da sagde han: "Mine Brødre, min Moders Sønner var det! Så sandt HERREN lever; havde I skånet deres Liv, havde jeg ikke slået eder ihjel!"

²⁰ Jideyon ne nga ize hay-jina Yeter se: «Tun k'i wi!» Amma arwaso mana nga takuba foobu, zama a go ga humburu, zama nga wo arwasu no jina.

²⁰Derpå sagde han til sin førstefødte Søn Jeter: "Stå op og dræb dem!" Men den unge Mand drog ikke sit Sværd; han havde ikke Mod dertil, fordi han endnu var ung.

²¹ Kala Zeba da Zalmunna ne: «Tun, nin din, ka kaŋ iri boŋ, zama boro karyaŋ wo, a gaabo hino me no.» Jideyon binde tun ka Zeba da Zalmunna wi. A n'i yoy jindey gaa taalam jinayyaŋ ta.

²¹Da sagde Zeba og Zalmunna: "Stå selv op og giv os Dødsstødet, thi som Manden således hans Styrke!" Så stod Gideon op og dræbte Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvmåner, deres Kameler havde om Halsen.

²² Waato din gaa no Israyla borey ne Jideyon se: «Ma kaa k'iri may, nin da ni izo, da ni izo mo izo, zama ni n'iri faaba Midiyan kamba ra.»

²²Derefter sagde Israelitterne til Gideon: "Vær vor Hersker, du selv og siden din Søn og din Sønnesøn, da du nu har frelst os af Midjaniternes Hånd!"

²³ Jideyon ne i se: «Ay si araŋ may, ay ize mo s'a te. Rabbi no g'araŋ may.»

²³Men Gideon svarede dem: "Hverken jeg eller min Søn vil herske over eder; HERREN skal herske over eder!"

²⁴ Jideyon ne i se mo: «Ay ga ba ya hay fo ceeci araŋ gaa. Araŋ boro fo kulu m'ay no nga hanga korbayey kaŋ a du wongu arzaka ra.» (Zama i gonda wura hanga korbayyaŋ ngey hangey gaa, zama se ngey ya Isumeylanceyaŋ no.)

²⁴Derpå sagde Gideon til dem: "Jeg har noget at bede eder om: Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans Bytte!" Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter.

²⁵ I tu ka ne: «Daahir iri g'i no ni se.» I na kwaay daaru. Boro fo kulu na nga wongu arzaka korbayey catu kwaayo boŋ.

²⁵De svarede: "Ja, vi vil gerne give dig dem!" Så bredte han sin Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem hans Bytte, derpå.

²⁶ Wura hanga korbayey kaŋ Jideyon ŋwaaray, i neesiyaŋ tiŋay to kilo waranka cine, wura wane, kaŋ taalam jinayey sanda handu taji himandey si a ra, da jinde haw, da bankaaray moni, kaŋ yaŋ go Midiyan bonkooney jindey gaa. Taalam jinayey kaŋ go i yoy jindey gaa ga sarku, ngey mo baa si.

²⁶Vægten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700 Sekel Guld bortset fra Halvmånerne, Ørenringene og Purpurklæderne, som Midjaniterkongerne bar, og Kæderne på Kamelernes Halse.

²⁷ Jideyon na efod* kwaay te da hanga korbayey k'a daŋ nga kwaara ra, danga Ofra nooya. Israyla kulu soobay ka kaaruwataray* te d'a noodin, hal a ciya Jideyon se hirrimi, nga nda nga windo.

²⁷Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin Fødeby Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans Hus en Snare.

²⁸ Yaadin cine no Midiyan ye d'a Israyla kambe mayray cire. I mana ye ka ngey boŋ tunandi koyne. Laabo mo du fulanzamay jiiri waytaaci Jideyon zamana ra.

²⁸Således bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og de rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve År, så længe Gideon levede.

²⁹ Yerub-Baal, Yowas izo koy ka goro nga bumbo windo ra.

²⁹Og Jerubba'al, Joasjs Søn, begav sig til sit Hjem og opholdt sig der.

³⁰ Jideyon gonda ize aru wayye, nga bumbo gaahamo hayyaŋ, zama a gonda wande boobo.

³⁰Gideon havde halvfjerdsindstyve Sønner, der var avlede af ham, thi han havde mange Hustruer.

³¹ Wahayo kaŋ go Jideyon se Sekem ra, nga mo na ize aru hay Jideyon se. Jideyon na nga izo din maa daŋ Abimelek.

³¹Han havde en Medhustru i Sikem; hun fødte ham en Søn, som han gav Navnet Abimelek.

³² Jideyon, Yowas izo bu zeenay hanno ra. I n'a fiji nga baabo Yowas saara ra, kaŋ go Ofra, Abi-Ezer borey wano ra.

³²Gideon, Joasjs Søn, døde i en høj Alder og blev jordet i sin Fader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra.

³³ A ciya mo, waato kaŋ Jideyon bu, Israyla izey ye ka bare ka Baalyaŋ gana kaaruwataray ra. I na Baal-Berit ciya ngey de-koy*.

³³Men da Gideon var død, gav Israelitterne sig atter til at bole med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud;

³⁴ Israyla izey mana fongu Rabbi ngey Irikoyo, nga kaŋ n'i faaba hal i fun ngey ibarey kulu kambe ra kuray kulu.

³⁴og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem på alle Kanter.

³⁵ I mana Yerub-Baal windo cabe suuji mo, sanda Jideyon nooya, gomney kulu kaŋ a cabe Israyla se boŋ.

³⁵Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt det gode, han havde gjort Israel.