¹ Abimelek, Yerub-Baal izo binde koy Sekem nga nya dumey do. A salaŋ i se, da nga nyaŋo baabo windo borey kulu mo se ka ne:

¹Jerubba'als Søn Abrimelek begav sig til sine Morbrødere i Sikem og talte til dem og til hele sin Moders Fædrenehus's Slægt og sagde:

² «Ay g'araŋ ŋwaaray, araŋ ma salaŋ Sekem borey kulu hangey ra. To. Woofo no ga boori araŋ se, Yerub-Baal izey kulu, kaŋ boro wayye no m'araŋ may, wala mo afolloŋ m'araŋ may? Wa fongu mo kaŋ ay ya araŋ wane no, basi da biri.»

²"Sig til alle Sikems Borgere: Hvad båder eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubba'als Sønner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bød og Blod!"

³ A nya dumey mo na sanno din te Sekem borey kulu hangey ra. I binde miila mo ye Abimelek ganayaŋ gaa haray, zama i ne: «Iri nya-ize no.»

³Hans Morbrødre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: "Han er vor Broder."

⁴ I n'a no nzarfu gude wayye Baal-Berit windo ra. Woodin yaŋ no Abimelek du ka boro yaamoyaŋ da saade-saalayyaŋ sufuray d'a, ngey mo n'a gana.

⁴De gav ham derpå halvfjerdsindstyve Sekel Sølv fra Ba'al Berits Hus, og for dem lejede Abimelek nogle dårlige og frække Folk, som sluttede sig til ham.

⁵ A koy nga baabo kwaara Ofra, a na nga baabo Yerub-Baal izey wi, i boro wayye, tondi folloŋ boŋ. (Amma Yotam kaŋ ci Yerub-Baal ize koda, nga wo du ka yana, zama a na nga boŋ tugu no).

⁵Derpå drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brødre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner, ihjel på een Sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste Søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig.

⁶ Sekem borey binde, da Millo windi borey kulu, i kulu margu. I koy ka Abimelek didiji bonkooni Sekem ra, cinari kuuko jarga, shen tuuro do haray.

⁶Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenstøtten i Sikem.

⁷ Waato kaŋ i ci Yotam se, a koy ka kay Gerizim tondo boŋ bindi ra, ka nga jinda sambu ka ce. A ne i se: «Ya araŋ Sekem borey, wa hangan ka maa ay se, zama Irikoy mo ma hanga jeeri ka maa araŋ se.»

⁷Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig på Toppen af Garizims Bjerg og råbte med høj Røst til dem: "Hør mig, Sikems Borgere, så skal Gud høre eder!

⁸ Yotam ne: «Han fo no tuuri nyaŋey koy ka bonkooni didiji ngey boŋ se. I ne zeytun* nya se: ‹M'iri may.›

⁸Engang tog Træerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da til Olietræet: Vær du vor Konge!

⁹ Amma zeytun nya ne i se: ‹Ya fay d'ay jiyo kaŋ do i ga Irikoy da borey mo beerandi, ya koy ka soobay ka sillori tuurey game ra, _way ay ga te i se koy|_?›

⁹Men Olietræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Fedme, for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over Træerne?

¹⁰ Kala tuurey ne jeejay nya se: ‹Ni wo, ma kaa k'iri may.›

¹⁰Så sagde Træerne til Figentræet: Kom du og vær vor Konge!

¹¹ Amma jeejay nya ne i se: ‹Ya fay d'ay kaaniyo d'ay ize hanney, ay ma koy ka sillori tuurey game ra, _ka te koy|_, wala?›

¹¹Men Figentræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Sødme og min liflige Frugt for at give mig til at svæve over Træerne?

¹² Kala tuurey ye ka ne reyzin nya se: ‹Kaa, nin wo, k'iri may.›

¹²Så sagde Træerne til Vinstokken: Kom du og vær vor Konge!

¹³ Amma reyzin nya ne i se: ‹Ya fay d'ay reyzin hari kaŋ ga Irikoy farhandi, hala da borey mo, ya koy ka sillori tuurey game ra _ka te i se koy|_?›

¹³Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Most, som glæder Guder og Mennesker, for at give mig til at svæve over Træerne?

¹⁴ Waato din gaa no tuurey din kulu ne karji se: ‹Kaa, nin wo karji, k'iri may.›

¹⁴Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du og vær vor Konge!

¹⁵ Kala karji ne tuurey se: ‹Da day cimi no araŋ n'ay didiji araŋ bonkooni, w'araŋ deeyaŋ daŋ ay biyo ra. Da manti yaadin no mo, naŋ danji ma fatta karji ra, danjo ma Liban sedrey ŋwa.›

¹⁵Og Tornebusken svarede Træerne: Hvis I mener det ærligt med at salve mig til eders Konge, kom så og søg ind under min Skygge; men hvis ikke, så vil Flammer slå op af Tornebusken og fortære Libanons Cedre!

¹⁶ Sohõ binde, da adilitaray da cimi goy no araŋ te wo, kaŋ araŋ na Abimelek daŋ koytaray, da mo goy hanno no araŋ te wo Yerub-Baal da nga windo se, araŋ te a se mo mate kaŋ to a goyo cine no?

¹⁶Hvis I nu er gået ærligt og redeligt til Værks, da I gjorde Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans Hus og gengældt ham, hvad han gjorde -

¹⁷ Zama ay baaba na wongu te araŋ se. A na nga fundo nooyandi. A du k'araŋ faaba Midiyan borey kambe ra.

¹⁷min Fader kæmpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse eder af Midjaniternes Hånd,

¹⁸ Hunkuna mo araŋ murte ay baaba windo gaa. Araŋ n'a izey wi, i boro wayye tondi folloŋ boŋ. Araŋ na Abimelek kaŋ ci ay baaba wahayo izo daŋ koytaray Sekem borey boŋ, zama araŋ nya-ize no.

¹⁸men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, dræbt hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, på een Sten og sat hans Trælkvindes Søn Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi han er eders Broder

¹⁹ Da day hunkuna araŋ na cimi nda adilitaray goy te Yerub-Baal windo se, kala araŋ ma farhã da Abimelek; nga mo ma farhã d'araŋ.

¹⁹ja, hvis I i Dag er gået ærligt og redeligt til Værks mod Jerubba'al og hans Hus, så gid I må få Glæde af Abimelek, og gid han må få Glæde af eder;

²⁰ Amma da manti yaadin no, danji ma fatta Abimelek ra ka Sekem borey da Millo windo ŋwa. Danji ma fatta mo Sekem borey da Millo windo ra ka Abimelek ŋwa.»

²⁰men hvis ikke, så slå Flammer op fra Abimelek og fortære Sikems Borgere og Millos Hus, og Flammer slå op fra Sikems Borgere og Millos Hus og fortære Abimelek!"

²¹ Yotam zuru ka yana ka koy Beyer. Noodin no a goro nga baabayzo Abimelek humburkuma sabbay se.

²¹Derpå tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han Ophold for at være i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.

²² Abimelek na Israyla may jiiri hinza.

²²Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre År,

²³ Gaa no Irikoy na biya laalo donton Abimelek da Sekem borey game ra. Sekem borey na Abimelek amaana ŋwa,

²³sendte Gud en ond Ånd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og Sikems Borgere faldt fra Abimelek,

²⁴ zama i ma Yerub-Baal ize wayya din fansa sambu Abimelek boŋ. I kuro alhakko ma kaŋ Abimelek boŋ, a baabayzey kaŋ yaŋ a wi se. A ma kaŋ Sekem borey boŋ mo kaŋ yaŋ na Abimelek kamba gaabandi hal a ma nga baabayzey wi.

²⁴for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner kunde blive hævnet og deres Blod komme over deres Broder Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems Borgere, som havde sat ham i Stand til at dræbe sine Brødre.

²⁵ Sekem borey na batandikoyaŋ daŋ Abimelek se, zama i m'a batandi tondi kuukey boŋ. I soobay ka fondo ganakoy kulu kosaray k'i kom. A binde, boro fo ci Abimelek se.

²⁵Sikems Borgere lagde da Baghold på Bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek.

²⁶ Gaal, Ebed izo kaa, nga nda nga nya-izey. A ziji ka koy Sekem, Sekem borey de a gaa mo.

²⁶Nu kom Ga'al, Ebeds Søn, med sine Brødre og flyttede ind i Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.

²⁷ I koy batama windanta ka ngey reyzin koobu, ka taamu-taamu. I na batu te ka koy ngey tooro windo ra. I ŋwa ka haŋ, i goono ga Abimelek wow.

²⁷De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og fejrede deres Vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor de spiste og drak og udstødte Forbandelser over Abimelek.

²⁸ Gaal, Ebed izo mo ne: «May ga ti Abimelek, wala mo may ga ti Sekem, hala iri ma may a se? Manti nga no ga ti Yerub-Baal izo? Kaŋ Zebul no ga ti a se dabariko fo? Wa may Sekem baaba Hamor se, amma ifo se no iri ga may woone se?

²⁸Da sagde Ga'al, Ebeds Søn: "Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal være hans Trælle! Var ikke Jerubba'als Søn og hans Foged Zebul Trælle for Hamors, Sikems Faders, Mænd hvorfor skal vi da være hans Trælle?

²⁹ Za doŋ mo, d'a ciya borey wo go ay kambe ra no, doŋ kal ay ma Abimelek hibandi.» Kal a ne Abimelek se: «Ma ni soojey tonton ka fatta ka kaa.»

²⁹Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe Abimelek af Vejen!"

³⁰ Way, waato kaŋ Zebul kaŋ ga birno may maa Ebed izo Gaal sanno, kala Zebul bine tun da futay.

³⁰Da Zebul, Byens Høvedsmand, hørte Ga'als, Ebeds Søns, Urd, blussede hans Vrede op,

³¹ Zebul na diyayaŋ donton Abimelek gaa Torma ra. A ne: «Guna, Ebed izo Gaal da nga nya-izey, ngey neeya, i kaa Sekem. I goono ga birno kulu daŋ i ma murte ni gaa.

³¹og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al, Ebeds Søn, og hans Brødre er kommet til Sikem, og se, de ophidser Byen imod dig; forstærk derfor din Hær og ryk ud!

³² Sohõ binde, kala ni ma tun cin, nin da borey kaŋ yaŋ go ni banda. Araŋ ma gum birno casanta saajey ra.

³²Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og læg dig i Baghold på Marken;

³³ A ga ciya mo susuba, za wayna funanta, ni ga tun za da hinay ka kaŋ birno boŋ. A go mo, saaya kaŋ cine nga nda borey kaŋ yaŋ go a banda fatta, i ga ba ngey ma ni wongu, ni ma te i se mate kaŋ ni du daama nd'a.»

³³og kast dig så over Byen tidligt om Morgenen, når Solen står op! Når da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem, hvad der falder for!"

³⁴ Abimelek binde tun cin, nga nda borey kulu kaŋ yaŋ go a banda. I te sata taaci ka gum Sekem se.

³⁴Abimelek brød da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.

³⁵ Ebed izo Gaal binde fatta ka kay birno furoyaŋo do. Abimelek mo tun nga gumyaŋo do, nga nda borey kulu kaŋ yaŋ go a banda.

³⁵Da gik Ga'al, Ebeds Søn, ned og stillede sig op ved Byporten. Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.

³⁶ Saaya kaŋ Gaal di borey, a ne Zebul se: «Guna! Boroyaŋ neeya ga zumbu ka fun tondi kuukey boŋ.» Zebul mo ne a se: «Tondey biyo no ni goono ga di, ka ne boroyaŋ no.»

³⁶Da Ga'al fik Øje på Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der stiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det er Bjergenes.Skygge, du tager for Mænd!"

³⁷ Kala Gaal ye ka salaŋ koyne ka ne: «Guna! Boroyaŋ neeya ga zumbu ka kaa laabo bindo ra, jama fo mo go ga gana Meyonenim shen fonda gaa.»

³⁷Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Træ!"

³⁸ Gaa no Zebul ne a se: «Sohõ wo, man gaa ni sanno kaŋ ni ne: ‹May ga ti Abimelek, sanku fa iri ma may a se?› Manti ngey wo ga ti borey kaŋ ni dond'ey? Ay ga ni ŋwaaray, fatta me sohõ k'i wongu.»

³⁸Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra før: Hvem er Abimelek, at vi skal være hans Trælle? Der er de Folk, du lod hånt om - ryk nu ud og kæmp med dem!"

³⁹ Gaal binde fatta Sekem borey jine ka Abimelek wongu.

³⁹Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kæmpe mod Abimelek.

⁴⁰ Abimelek n'a gaaray, Gaal zuru Abimelek jine mo. Boro boobo maray ka kaŋ kal a to hala birno furoyaŋo meyo gaa.

⁴⁰Men Abimelek slog ham på Flugt, og mange faldt og lå dræbte helt hen til Byporten.

⁴¹ Abimelek ye ka goro Aruma. Zebul na Gaal da nga nya-izey gaaray zama i ma si goro Sekem ra.

⁴¹Abimelek tog så Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans Brødre bort fra Sikem.

⁴² A suba borey fatta ka koy birno windanta saajey ra. I ci Abimelek se.

⁴²Næste Dag begav Folket sig ud på Marken, og det meldtes Abimelek.

⁴³ Kal a na nga borey sambu k'i fay sata hinza. A na gumandiyaŋ te birno windanta saajey ra. A guna, kala boroyaŋ go ga fun birno ra. Abimelek tun ka kaŋ i boŋ k'i kar.

⁴³Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold på Marken; og da han så Folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem.

⁴⁴ Abimelek da sata hinza kaŋ yaŋ go a banda din, i koy jina da zuray ka kay birno me gaa. Sata hinka mo, i kaŋ boro cindey kaŋ yaŋ go saajey ra boŋ. I na borey kar k'i wi.

⁴⁴Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brød frem og tog Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude på Marken; og huggede dem ned;

⁴⁵ Abimelek na birno din wongu zaari woodin ra ka birno ŋwa mo. A na borey kaŋ yaŋ go birno ra kulu wi, ka birno bagu-bagu, ka ciiri say-say a boŋ.

⁴⁵og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen, indtog han den, dræbte Folkene deri, nedbrød Byen og strøede Salt på den.

⁴⁶ Waato kaŋ Sekem cinari kuuko borey kulu maa baaru, i furo wongu fuwo kaŋ go El-Berit windo ra.

⁴⁶Da hele Besætningen i Sikems Tårn hørte det, begav de sig ben til Kælderrummet i El Berits Hus.

⁴⁷ I ye ka ci Abimelek se ka ne: «Sekem cinari kuuko borey kulu go margante.»

⁴⁷Og da Abimelek fik Melding om, at hele Besætningen i Sikems Tårn var samlet,

⁴⁸ Abimelek tun ka Zalmon Tondo kaaru, nga nda borey kulu kaŋ yaŋ go noodin a do. Abimelek binde na deesi sambu nga kambe ra. A na tuuri kambe fo beeri tuurey gaa k'a sambu k'a dake nga jasa gaa. A ne borey kaŋ yaŋ go nga banda se: «Hayo wo kaŋ araŋ di ay te, araŋ mo ma waasu ka te yaadin cine.»

⁴⁸gik han med alle sine Folk op på Zalmonbjerget. Her greb han en Økse, afhuggede et Knippe Grene, løftede det op og tog det på Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at gøre det samme, som I så, jeg gjorde!"

⁴⁹ Yaadin mo no borey kulu te, boro kulu na nga tuuri kambe beeri. I na Abimelek gana. I kand'ey ka daŋ wongu fuwo gaa. I na danji daŋ fuwo gaa borey boŋ. Yaadin cine no Sekem cinari kuuko borey kulu bu d'a, boro kaŋ ga to zambar fo, alboro nda wayboro.

⁴⁹Alle Folkene afhuggede da også hver sit Knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven på Kælderrummet og stak Ild på Kælderrummet oven over dem. Således omkom også hele Besætningen i Sikems Tårn, henved 1000 Mænd og Kvinder.

⁵⁰ Gaa no Abimelek koy Tebez. A na gata sinji Tebez mo se, a n'a ŋwa mo.

⁵⁰Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og indtog den.

⁵¹ Amma wongu fu gaabikooni go no birno ra. Noodin no alborey da wayborey kulu zuru ka koy, da birno jine borey kulu. I na ngey boŋ daabu a ra haray, ka kaaru cinaro beene daabuyaŋo boŋ.

⁵¹Inde i Byen var der et stærkt befæstet Tårn; derhen flygtede alle Mænd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stængede efter sig og tyede op på Tårnets Tag;

⁵² Abimelek kaa fuwo do ka fuwo wongu, kal a kaa ka maan fuwo meyo gaa. A ga ba nga m'a ton da danji.

⁵²Abimelek rykkede da frem til Tårnet og angreb det; men da han nærmede sig Tårnets Indgang for at stikke Ild derpå,

⁵³ Amma wayboro fo na fufuyaŋ tond'ize taŋ Abimelek boŋ, tondo n'a boŋo warbu.

⁵³kastede en Kvinde en Møllesten ned på Abimeleks Hoved og knuste hans Hjerneskal.

⁵⁴ Kala a na nga borey ra arwasu fo ce da waasi, kaŋ go ga wongu jinay jare a se. A ne arwaso se: «Ma ni takuba foobu k'ay wi zama borey ma si salaŋ ay boŋ ka ne: ‹Wayboro no k'a wi.› » Arwaso mo na Abimelek zorme, a bu mo.

⁵⁴Da råbte han i Hast til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og dræb mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slået mig ihjel!" Og Våbendrageren gennemborede ham, så han døde.

⁵⁵ Saaya kaŋ cine Israyla borey di kaŋ Abimelek bu, boro kulu soobay ka koy nga kwaara.

⁵⁵Men da Israelitterne så, at Abimelek var død, begav de sig hver til sit.

⁵⁶ Yaadin no Irikoy na Abimelek bana nd'a, laala kaŋ a te nga baabo se, kaŋ a na nga baabayze wayya wi.

⁵⁶Således gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin Fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve Brødre;

⁵⁷ Sekem borey laala kulu mo, Irikoy ye k'a bana i se i boŋey boŋ. Yotam Yerub-Baal ize laaliyaŋo go, a kaŋ i boŋ.

⁵⁷og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne Hoveder. På den Måde kom Jotams, Jerubba'als Søns, Forbandelse over dem.