¹ Rabbi salaŋ Musa se mo ka ne:

¹HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

² «Ma salaŋ Israyla izey jama kulu se ka ne: Araŋ ma ciya ihannoyaŋ, zama ay wo, Rabbi araŋ Irikoyo, ay ya Hananyankoy no.

²Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!

³ Araŋ boro kulu ma humburu nga nya da nga baaba. Araŋ ma haggoy d'ay fulanzamyaŋ zaarey mo. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

³I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er HERREN eders Gud!

⁴ Araŋ ma si bare ka ye tooru do haray, wala araŋ ma si tooruyaŋ soogu araŋ boŋ se. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

⁴Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !

⁵ Waati kaŋ araŋ ga saabuyaŋ sargay salle Rabbi jine mo, araŋ m'a salle mate kaŋ cine i ga du ka yadda nd'araŋ.

⁵Når I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag.

⁶ I m'a ŋwa han din hane kaŋ araŋ n'a wi din, d'a wane suba. D'a cindi hala jirbi hinzanta hane, araŋ m'a ton danji ra.

⁶Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes;

⁷ D'i ŋwa a gaa baa kayna zaari hinzanta hane, a ciya fanta hari nooya. Ay si yadda nd'a.

⁷spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag;

⁸ Amma boro kulu kaŋ n'a ŋwa ga nga taalo jare nga boŋ, zama a na Rabbi hari hananta ciya harram. I ga fundo din waasu ka kaa nga dumo ra.

⁸den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.

⁹ Woodin banda, d'araŋ n'araŋ laabo heemaro dum'izey wi, ni ma si farey lokotey wi ka ban; ni ma si koobu te mo.

⁹Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst.

¹⁰ Ni ma si ni reyzin* kalo koobu mo, wala a izey kaŋ fun ka kaŋ ngey boŋ se. Ni ga woodin yaŋ naŋ no alfukaaru da yaw se. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

¹⁰Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!

¹¹ Araŋ ma si zay, araŋ ma si zamba goy te, wala araŋ ma si taari care se.

¹¹I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.

¹² Araŋ ma si ze da tangari ay maa boŋ mo ka ni Irikoyo maa kayna. Ay ya Rabbi no.

¹²I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er HERREN!

¹³ Ni ma si ni gorokasin kankam, ni ma s'a zamba mo. Far-far izey kaŋ ni daŋ goy, i banando ma si goro ni do kala susubay.

¹³Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over.

¹⁴ Ni ma si lutu wow, ni ma si katiyaŋ hari daŋ danaw jine mo, amma ni ga humburu ni Irikoyo. Ay ya Rabbi no.

¹⁴Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!

¹⁵ Araŋ ma si cimi-jaŋay te ciiti ra. Ni ma si jalla talka gaa ciiti ra, ni ma si dabarikooni mo guna mo, amma adilitaray ra no ni ga ni gorokasin ciiti.

¹⁵I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed.

¹⁶ Ni ma si konda-yanda te mimanda se ni borey ra. Ni ma si ni gorokasin daŋ fundi kataru ra. Ay ya Rabbi no.

¹⁶Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er HERREN!

¹⁷ Ni ma si konna ni nya-ize ni bina ra. Haciika ni ga deeni ni gorokasin gaa zama ni ma si taali te a sabbay se.

¹⁷Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld.

¹⁸ Ni ma si taali bana nda laala. Ni ma si futay jisi ni bina ra ni jama nya-izey se, amma ni ma ba ni gorokasin danga ni boŋ cine. Ay ya Rabbi no.

¹⁸Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!

¹⁹ Araŋ m'ay hin sanney gana. Ni ma si naŋ ni hawey ma hay dumi waani gaa. Ni ma si ni faro duma nda dumar'ize dumi hinka. Ni ma si bankaaray daŋ ni gaa kaŋ i kay da silli dumi hinka.

¹⁹Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.

²⁰ Da alboro fo kani nda wayboro kaŋ koŋŋa no kaŋ gonda arwasu, amma i man'a fansa, wala i man'a burcinandi, kala i ma fintal. I ma s'i wi, zama waybora manti burcini.

²⁰Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet.

²¹ Albora mo ma kande nga taali se sarga Rabbi jine. A ma kaa kubayyaŋ hukumo meyo gaa. Feeji gaaru no a ga kande taali se sargay.

²¹Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder,

²² Alfaga mo ga sasabandiyaŋ te a se da taali se sargay feeji gaaro Rabbi jine, a zunubo kaŋ a te din sabbay se. Zunubo kaŋ a te mo, i g'a yaafa a se.

²²og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for HERRENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.

²³ D'araŋ furo laabo ra, hal araŋ na tuuri-nya dumi kulu tilam kaŋ izey ga ŋwa, kal araŋ m'i izey ciya sanda haŋ kaŋ jaŋ dambanguyaŋ. Jiiri hinza no i ga ciya araŋ se sanda i sinda dambanguyaŋ. Araŋ ma s'i ŋwa.

²³Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises;

²⁴ Amma jiiri taacanta araŋ m'a izey kulu fay waani, saabuyaŋ sargay no Rabbi se.

²⁴det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges HERREN;

²⁵ Jiiri guwanta mo araŋ g'a izey ŋwa, zama a ma nga albarka hay araŋ se. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

²⁵først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!

²⁶ Araŋ ma si ham kulu ŋwa nda nga kuro. Araŋ ma si moodabal te, araŋ ma si gunayaŋ te mo.

²⁶I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom.

²⁷ Araŋ ma si araŋ kar-kambu wala araŋ kaabe hamni casey dumbu.

²⁷I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg;

²⁸ Araŋ ma si araŋ gaahamey kottu-kottu buuko sabbay se, araŋ ma si jeeriyaŋ kulu te araŋ gaa-kuurey gaa mo. Ay ya Rabbi no.

²⁸I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er HERREN!

²⁹ Ma si ni ize way haawandi k'a daŋ kaaruwey ra, zama laabo ma si kaŋ zina ra, laabo ma si to da goy yaamo yaŋ.

²⁹Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.

³⁰ Ni ma haggoy d'ay fulanzamyaŋ zaarey, ka gaakuri cabe ay Nangoray Hananta se. Ay ya Rabbi no.

³⁰Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HERREN!

³¹ Wa si bare ka ye borey do kaŋ gonda follay ngey banda, wala ziimey do mo. Wa s'i ceeci ka ziibi i do. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

³¹Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!

³² Ni ma tun ka kay hamni kwaaray jine, ni ma dottijo beerandi mo. Ni ma humburu ni Irikoyo. Ay ya Rabbi no.

³²Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!

³³ Da yaw kaa ka zumbu ka goro ni banda laabo ra, araŋ ma si taali te a se.

³³Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast;

³⁴ Ce-yaw kaŋ ga goro araŋ do ma ciya danga boro kaŋ i hay laabo ra. Ni ma ba r'a sanda ni boŋ cine, zama araŋ mo na yawtaray te Misira laabo ra. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

³⁴som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et HERREN eders Guld!

³⁵ Araŋ ma si zamba te ciiti gaa, wala kuuyaŋ neesiji gaa, wala tiŋay neesiji wane, wala muudu wane.

³⁵Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller Rummål;

³⁶ Araŋ ma goro nda tiŋay neesiji cimikoy, da tiŋay tondiyaŋ kaŋ ga saba, da muudu kaŋ ga saba, da butal neesiji kaŋ ga saba mo. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo, kaŋ n'araŋ fattandi araŋ ma fun Misira laabo ra.

³⁶Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten!

³⁷ Araŋ m'ay hin sanney d'ay ciiti sanney kulu gana mo, hal araŋ m'i te. Ay ya Rabbi no.»

³⁷Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er HERREN!