¹ Rabbi salaŋ Musa se koyne ka ne:

¹HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

² «Woodin banda, ni ma ne Israyla izey se: Boro-ye-boro, da Israyla boro no wala yaw kaŋ ga goro Israyla laabo ra no, kaŋ ga nga banda no tooro Molek se, daahir i m'a ciiti nda buuyaŋ. Laab'izey m'a catu-catu nda tondiyaŋ.

²Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham,

³ Ay mo ga gaaba nda bora din, y'a kosu k'a kaa nga jama ra. Zama a na nga banda no Molek se k'ay Nangoray Hananta ziibandi, k'ay maa hanna kaynandi.

³og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;

⁴ Da mo laabo din izey di woodin ka mo kaa bora gaa ka jalla a gaa baa kayna, waato kaŋ a na nga izo no Molek se, sanda i ma s'a ciiti nda buuyaŋ,

⁴og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, når han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham,

⁵ kulu ay wo ga gaaba nda bora din nda nga dumo mo. Ay g'a kosu ka furu, nga nda boro kulu kaŋ ga kaaruwataray* te a banda, i goono ga kaaruwataray te Molek banda. Ay g'i kaa i jama ra.

⁵så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt og udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med Molok, af deres Folk.

⁶ Fundikooni mo kaŋ kamba ka koy follaykoyey banda, wala ziimey banda, ka kaaruwataray te i banda, kulu ay ga gaaba nda bora din. Ay g'a kosu ka kaa nga jama ra.

⁶Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigerånder og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Åsyn og udrydde ham af hans Folk.

⁷ Woodin sabbay se araŋ m'araŋ boŋ hanandi ka goro hananteyaŋ, zama ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.

⁷Helliger eder og vær hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!

⁸ Araŋ ma haggoy d'ay hin sanney k'i te. Ay ya Rabbi no kaŋ g'araŋ hanandi.

⁸Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er HERREN, som helliger eder!

⁹ Zama boro kulu kaŋ ga nga baaba wala nga nya laali, daahir i ma buuyaŋ ciiti dake a boŋ, zama a na nga baabo wala nga nyaŋo laali. A kuro taalo ga goro a boŋ.

⁹Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld på ham.

¹⁰ Alboro mo kaŋ ga zina da boro fo wande, sanda boro kaŋ ga zina nda nga gorokasin wande, daahir i ma albora da waybora kulu ciiti nda buuyaŋ.

¹⁰Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden, Horkarlen såvel som Horkvinden.

¹¹ Boro kaŋ ga kani nda nga baabo wande mo, a na nga baabo haawi feeri, daahir i g'i boro hinka kulu ciiti nda buuyaŋ. I kuro alhakko ga goro i boŋ.

¹¹Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin Faders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld på dem.

¹² Boro kulu kaŋ kani nda nga ize aru wande mo, daahir i g'i boro hinka kulu ciiti nda buuyaŋ. I na diibi-diiba te. I kuro alhakko ga goro i boŋ.

¹²Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lide Døden; de har øvet Skændselsdåd, der hviler Blodskyld på dem.

¹³ Alboro kulu kaŋ kani nda alboro fo, mate kaŋ i ga te da wayboro, i boro hinka kulu na fanta hari te. Daahir i m'i ciiti nda buuyaŋ. I kuro alhakko ga goro i boŋ.

¹³Om nogen ligger hos en Mand, på samme Måde som man ligger hos en Kvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld på dem.

¹⁴ Alboro kulu kaŋ na ize nda nya hiiji care banda, woodin mo taali beeri no. I m'i ton danji ra, albora da waybora kulu, zama ilaalo ma si bara araŋ game ra.

¹⁴Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man skal brænde både ham og begge Kvinderne; der må ikke findes grov Utugt iblandt eder.

¹⁵ Alboro kaŋ kani nda alman, daahir araŋ m'a ciiti nda buuyaŋ. I ma almano mo wi.

¹⁵Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyret skal I slå ihjel.

¹⁶ Wayboro kaŋ maan alman gaa ka kani nd'a, ni ma waybora da almano kulu wi. Daahir i m'i ciiti nda buuyaŋ. I kuro alhakko ga goro i boŋ.

¹⁶Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang med det, da skal du ihjelslå både Kvinden og Dyret; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld på dem.

¹⁷ Alboro kaŋ na nga wayme sambu, sanda nga baabo ize way wala nyaŋo ize way ka di a haawi, nga mo ma di a haawi, woodin ya haawi hari no. I ma kond'ey hala naŋ kaŋ i nya-izey si di ey, zama a na nga wayme haawi feeri. A ga nga taalo jare.

¹⁷Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter, til Ægte, så han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Påsyn; han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sin Brøde.

¹⁸ Alboro kaŋ kani nda wayboro kaŋ go ga di ziibi, a n'a haawi feeri, hal a n'a kaa gaa-koonu. Waybora na nga kuro feeri. I m'i boro hinka kulu kaa ngey jama ra.

¹⁸Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes månedlige Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendes Kilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de begge udryddes af deres Folk.

¹⁹ Ni ma si ni nya beere wala a kayne wayboro haawi feeri, wala ni baaba wayme, zama woodin na dumi kaŋ ga maan kaa koonu. I boro hinka kulu ga ngey taalo jare.

¹⁹Du må ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den, der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skal undgælde for deres Brøde.

²⁰ Alboro kaŋ kani nda nga baabo nya-ize alboro wande mo, a na nga baaba nya-izo haawi feeri. I ga ngey taalo jare. I ga bu, i mana hay.

²⁰Om nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han blottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Synd og dø barnløse.

²¹ Alboro kaŋ kani nda nga kayne wala nga beere wande mo, woodin si hanan zama a na nga nya izo haawi feeri. I ga goro, i si hay.

²¹Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en uren Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive barnløse.

²² Yaadin no araŋ g'ay hin sanney d'ay farilley kulu gana nd'a, k'i te, zama laabo kaŋ ra ay ga konda araŋ k'araŋ gorandi, a ma si araŋ yeeri.

²²Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikke Landet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder.

²³ Dumey din mo kaŋ ay ga gaaray araŋ jine, araŋ ma s'i alaadey gana. Zama i na hayey din kulu te. Woodin sabbay se no ay n'i fanta.

²³Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi de har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem

²⁴ Amma ay jin ka ne araŋ se: Araŋ g'i laabo tubu. Ay g'araŋ no nd'a, a ma ciya araŋ wane. Laabu no kaŋ ga wa nda yu bambari. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo, kaŋ n'araŋ fay waani nda dumi cindey.

²⁴og sagde til eder: I skal få deres Land i Eje; jeg giver eder det i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg er HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.

²⁵ Woodin sabbay se no araŋ ga fayanka alman kaŋ ga halal da wo kaŋ ga harram game ra. Araŋ ma fay mo curo kaŋ ga halal da wo kaŋ ga harram game ra. Koyne, araŋ ma si araŋ boŋ ciya fanta hari alman do, wala curo do, wala hay kulu kaŋ ga fanag do, wo kaŋ yaŋ ay n'i fay k'i ciya araŋ se harram.

²⁵I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene Fugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved de Dyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig på Jorden, alt, hvad jeg har udskilt for eder og erklæret for urent.

²⁶ Araŋ ma ciya ihannoyaŋ ay se, zama ay wo, Rabbi, ay ya Hananyankoy no. Ay n'araŋ fay waani mo da dumi cindey hal araŋ ciya ay wane yaŋ.

²⁶Og I skal være mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.

²⁷ Alboro wala wayboro kaŋ gonda follay, wala kaŋ ziima no, daahir araŋ m'i kulu ciiti nda buuyaŋ. I m'i catu-catu nda tondiyaŋ. I kuro alhakko go i boŋ.»

²⁷Når der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsånd eller en Sandsigerånd, skal de lide Døden; de skal stenes, der hviler Blodskyld på dem.