¹ Rabbi salaŋ Musa se koyne Sinayi tondo ra, ka ne:

¹Og HERREN talede til Moses på Sinaj Bjerg og sagde:

² «Ma salaŋ Israyla izey se ka ne: D'araŋ furo laabo kaŋ ay g'araŋ no din ra, kala laabo ma fulanzamay haggoy Rabbi se.

²Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.

³ Jiiri iddu no ni ga ni faro duma. Jiiri iddu mo no ni ga ni reyzin* kalo hanse k'a izey kosu.

³Seks År skal du beså din Mark, og seks År skal du beskære din Vingård og indsamle Landets Afgrøde;

⁴ Amma jiiri iyyanta ga ciya sududuyaŋ fulanzamay Rabbi se. Ma si ni faro duma, ma si ni reyzin kalo hanse mo.

⁴men i det syvende År skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark må du ikke beså, og din Vingård må du ikke beskære.

⁵ Jarawo kaŋ ga te heemaro waate, ni ma s'a wi. Reyzin izey kaŋ ni kalo kaŋ ni mana hanse din ga hay mo, ni ma s'i kosu. Fulanzamay hanno jiiro nooya laabo se.

⁵Det selvgroede efter din Høst må du ikke høste, og Druerne på de ubeskårne Vinstokke må du ikke plukke; det skal være et Sabbatsår for Landet.

⁶ Haŋ kaŋ laabo ga hay nga boŋ se fulanzamay jiiro ra a ga te araŋ se ŋwaari, nin da ni bannya da ni koŋŋa, da ni goy-ize, da ni ce-yawo mo.

⁶Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig;

⁷ A ga te mo ni almaney se, da laabo ganjo ra ham kulu se -- i se no jaraw kulu ga te ŋwaari.

⁷dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til Føde.

⁸ Koyne, ni ga fulanzamay jiiri iyye lasaabu ni boŋ se, sanda jiiri iyye hala sorro iyye. Jirbey kulu hala fulanzamay jiiri iyya ma kubay ga to jiiri waygu afo si nooya.

⁸Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År.

⁹ Waato din gaa ni ma kaakaaci kar da gaabi ka fe handu iyyanta ra, a jirbi waya hane. Sasabandiyaŋ zaaro nooya kaŋ araŋ ga kaakaaci kar ka fe araŋ laabo me-a-me ra.

⁹Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land.

¹⁰ Araŋ ma jiiri wayguwanta ciya hanante. Araŋ ma burcinitaray fe laabo kulu ra, laab'izey kulu se. A ga goro Yubili* araŋ se. Boro fo kulu ga ye nga mayray haro do. Boro kulu mo ga ye nga fu borey do.

¹⁰Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;

¹¹ Jiiri waygo din ga ciya araŋ se Yubili. Araŋ ma si duma, araŋ ma si jaraw wi mo jiiro din ra. Reyzin nyaŋey kaŋ yaŋ araŋ mana hanse mo, wa s'i kosu.

¹¹et Jubelår skal dette År, det halvtredsindstyvende, være eder; I må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubeskårne Vinstokke;

¹² Zama Yubili no. A ma hanan araŋ se, araŋ m'a albarka kaŋ ga fun fari ra ŋwa.

¹²thi det er et Jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad Marken bærer af sig selv.

¹³ Yubili jiiro din ra mo, boro kulu ga ye fu nga mayray haro do.

¹³I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.

¹⁴ Da ni na hay fo neera ni gorokasin se, wala ni na hay fo day a gaa, araŋ ma si zamba te care se.

¹⁴Når du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, må I ikke forurette hinanden.

¹⁵ Mate kaŋ cine Yubili banda jiirey baa nd'a, yaadin no ni ga day ni gorokasin gaa. Mate kaŋ jiirey baa kaŋ i ga farey wi no a g'a neera ni se.

¹⁵Når du køber noget af din Næste, skal der regnes med Årene siden sidste Jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med Afgrøderne indtil næste Jubelår.

¹⁶ D'i na jiirey lasaabu kaŋ i baa, yaadin cine no i ga daymi nooro tonton. Da jiirey mana baa, yaadin cine no i ga daymi nooro zabu, zama heemar wiyaŋ lasaabu no a g'a neera ni se d'a.

¹⁶Jo flere År der er tilbage, des højere må du sætte Prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal Afgrøder.

¹⁷ Araŋ ma si care zamba mo, amma ni ma humburu ni Irikoyo, zama ay ya Rabbi araŋ Irikoyo no.

¹⁷Ingen af eder må forurette sin Næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er HERREN din Gud!

¹⁸ Woodin sabbay se, araŋ m'ay hin sanney te, ka haggoy d'ay farilley k'i te, araŋ ga goro laabo ra mo baani samay.

¹⁸I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, så I gør efter dem; så skal I bo trygt i Landet,

¹⁹ Laabo mo ga nga albarka hay. Araŋ ma ŋwa ka kungu, ka goro a ra baani samay.

¹⁹og Landet skal give sin Frugt, så I kan spise eder mætte og bo trygt deri.

²⁰ D'araŋ ga ne: ‹Ifo no iri ga ŋwa jiiri iyyanta ra? Zama guna, iri si duma, iri si daŋ barma ra mo.›

²⁰Men når I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?"

²¹ Kal ay m'ay albarka lordi araŋ boŋ jiiri iddanta ra a ma albarka hay kaŋ ga naŋ a ma wasa araŋ se jiiri hinza din se.

²¹så vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det sjette År, så det bærer Afgrøde for de tre År;

²² Jiiri ahakkanta araŋ ga duma ka soobay ka barma zeeney ntaaso ŋwa. Hala jiiri yagganta heemaro ga furo, araŋ ga ŋwa barma zeeney gaa.

²²i det ottende År skal I så, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgrøde indtil det niende År; indtil dets Afgrøde kommer, skal I leve af gammelt Korn.

²³ I ma si laabo neera hal abada, zama laabo ya ay wane no. Araŋ mo yawyaŋ no kaŋ yaŋ zumbu ay gaa.

²³Jorden i Landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;

²⁴ Araŋ mayray laabo kulu ra mo, araŋ ma yadda i ma laabu fansa.

²⁴overalt i det Land, I får i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan indløses.

²⁵ Da ni nya-ize te talka hal a na nga mayray haro jara neera, waato din gaa no a dumi kaŋ dumitara ga maan g'a kaa. Haŋ kaŋ a nya-izo neera din, a m'a fansa*.

²⁵Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sin Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for ham og indløse, hvad hans Broder har solgt.

²⁶ Da bora din sinda boro kulu kaŋ g'a fansa, nga bumbo ye ka te arzaka mo, kaŋ ga naŋ a ga du k'a fansa,

²⁶Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe den fornødne Løsesum,

²⁷ kal a ma jiirey lasaabu za alwaato kaŋ i n'a neera. Haŋ kaŋ cindi mo a ma bana bora din kaŋ se i n'a neera din se. Koyo ga ye ka furo nga mayray haro ra.

²⁷skal han udregne, hvor mange År der er gået siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage, og derpå igen overtage sin Ejendom.

²⁸ Amma d'a mana hin ka du a nga boŋ se, kala haya kaŋ a neera ma goro bora kaŋ n'a day din kambe ra kala Yubili jiiro waate. Yubili jiiro ra mo a ga fatta. Koyo ga ye nga mayra do.

²⁸Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til Tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i Køberens Eje til Jubelåret; men i Jubelåret bliver det frit, så han atter kan overtage sin Ejendom.

²⁹ Da boro fo na fu neera kwaara birni cinarikoy ra, a ga hin k'a fansa hala jiiri fo ga kubay a neerayaŋo banda. Hala jiiri fo ga kubay a gonda fondo a m'a fansa.

²⁹Når en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder hans Indløsningsret kun et fuldt År efter Salget; hans Indløsningsret gælder et År.

³⁰ Amma d'i man'a fansa hala jiiri fo ga kubay, kala fuwo kaŋ go birno ra, i m'a tabbatandi duumi bora kaŋ n'a day din se, hala nga zamaney me. A si fatta Yubili waate.

³⁰Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt År er omme, går Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i Jubelåret.

³¹ Amma kawyey ra fuwey, naŋ kaŋ sinda birni cinari kwaara windanta, i g'i lasaabu farey banda laabo ra, i gonda fansa. I ga fatta mo Yubili waate.

³¹Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet;for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelåret bliver de fri.

³² Kulu nda yaadin, Lawitey kwaarey ciine ra, da fuwey kaŋ yaŋ go i mayra kwaarey ra, Lawitey gonda fondo i m'i fansa waati kulu.

³²Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for Leviterne;

³³ Amma da Lawi boro fo mana nga fuwo fansa, kulu fuwo kaŋ i neera kwaara ra kaŋ ga ti mayray haro ga fatta Yubili waate. Zama fuwey kaŋ yaŋ go Lawitey kwaarey ra, ngey no ga ti i mayray haro Israyla izey game ra.

³³og når en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende, bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i Jubelåret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne.

³⁴ Amma i kwaarey kurey nangey si neera, zama ngey wo i wane no duumi.

³⁴Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt Eje.

³⁵ Da ni nya-izo kaŋ ga maan nin te talka hal a gaze, ni m'a kambu za. A ma goro ni do sanda yaw wala boro kaŋ kaa ka zumbu ni do.

³⁵Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig.

³⁶ Ma si nooru nda hari wala tontoni daŋ a gaa. Amma ni ma humburu ni Irikoyo ka naŋ ni nya-izo ma goro ni do.

³⁶Du må ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din Broder leve hos dig;

³⁷ Ni ma si ni nooro garaw a se da hari; hala hõ, ni ma si ŋwaari no a se ka riiba ta.

³⁷du må ikke låne ham Penge mod Renter eller give ham af din Føde mod Opgæld.

³⁸ Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo, kaŋ n'araŋ fattandi araŋ ma fun Misira laabo ra, ay m'araŋ no Kanaana laabo; ay ma ciya araŋ Irikoyo.

³⁸Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.

³⁹ Da ni nya-ize kaŋ ga ti ni gorokasin te talka hal a na nga boŋ neera ni se, kulu ni ma s'a daŋ tamtaray danga bannya.

³⁹Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han må sælge sig selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som Træl,

⁴⁰ A ga goro ni do danga goy-ize, danga yaw kaŋ zumbu. A ga may ni se kala Yubili jiiro.

⁴⁰men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubelåret.

⁴¹ Gaa no a ga fun ni do, nga nda nga izey a banda. A ga ye nga bumbo fu borey do. A ga ye nga kaayey mayray haro ra.

⁴¹Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom,

⁴² Zama ay tamyaŋ no, ngey kaŋ yaŋ ay fattandi i ma fun Misira laabo ra. I ma si i neera danga bannyayaŋ.

⁴²thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke sælges, som man sælger Trælle.

⁴³ Ni ma s'a may da laala, amma ni ma humburu ni Irikoyo.

⁴³Du må ikke bruge din Magt over ham med Hårdhed; du skal flygte din Gud.

⁴⁴ Ni bannyey da ni koŋŋey kaŋ yaŋ ni ga du ciine ra binde, kal araŋ m'i day dumey kaŋ yaŋ go araŋ windanta gaa, bannyayaŋ nda koŋŋayaŋ.

⁴⁴Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder;

⁴⁵ Woodin banda, yawey kaŋ kaa ka goro araŋ game ra, i izey d'i dumi kaŋ i ga hay araŋ laabo ra gaa no araŋ ga day. Ngey no ga ciya araŋ waney.

⁴⁵også af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, må I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders Land; de må blive eders Ejendom,

⁴⁶ Araŋ m'i ciya tubu hari araŋ izey se araŋ banda. I m'i gaay mayray hari. Araŋ m'araŋ tamey suuban i ra hala abada. Amma araŋ nya-ize Israyla izey, araŋ ma si care may da laala.

⁴⁶og dem må I lade gå i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem må I bruge som Trælle på Livstid; men over Israeliterne, eders Brødre, må du ikke bruge din Magt med Hårdhed, Broder over Broder.

⁴⁷ Da yaw fo wala boro kaŋ goro araŋ do te arzaka, a jarga mo ni nya-ize fo te talka, ka nga boŋ neera yawo kaŋ goro din se, wala a ma nga boŋ neera yawo dumi fo se,

⁴⁷Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han må sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,

⁴⁸ a neerayaŋo banda a gonda fansayaŋ. A nya-ize fo m'a fansa,

⁴⁸så gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans Brødre må indløse ham,

⁴⁹ wala a baaba fo, wala a baaba fo ize, wala boro kulu kaŋ ga ti a dumi kaŋ ga maan a, i ga hin k'a fansa. Wala mo, da bora din te arzaka a ma nga boŋ fansa.

⁴⁹eller også må hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig Slægtning af hans Familie indløse ham; han må også indløse sig selv, hvis han får Evne dertil.

⁵⁰ A ma lasaabuyaŋ te da bora kaŋ na nga day, za jiiro kaŋ a na nga boŋ neera a se din hala Yubili jiiro. A daymi nooro ga ciya jiirey baa yaŋ boŋ kaŋ a goro a do, mate kaŋ i ga goy-ize alwaati bana.

⁵⁰Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.

⁵¹ D'a cindi jiiri boobo, kal i lasaabo boŋ a ma nga fansa nooro bana ka nooro kaŋ i n'a day d'a ye koyo se.

⁵¹Er der endnu mange År tilbage, skal han i Løsesum udrede den tilsvarende Del af Købesummen.

⁵² D'a cindi jiiri kayna fooyaŋ hala Yubili jiiro ga to mo, kal a ma lasaabo te d'a. A jiirey boŋ no i ga fansa nooro yeti a se.

⁵²Og er der kun få År tilbage til Jubelåret, skal han regne dermed og udrede sin Løsesum i Forhold til de År, han har tilbage.

⁵³ Mate kaŋ i goy-izey go, kaŋ i zinga nd'a jiiri fo goy, yaadin no a ga goro koyo do. A ma s'a may da laala ni jine.

⁵³Som en År for År lejet Daglejer skal han være hos ham; du må ikke roligt se på, at Køberen bruger sin Magt over ham med Hårdhed.

⁵⁴ Amma d'i man'a fansa jiirey din kulu ra, a ga fatta Yubili jiiro ra, nga nda nga izey a banda.

⁵⁴Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives i Jubelåret, både han selv og hans Børn.

⁵⁵ Zama Israyla izey ga te ay se tamyaŋ. Ay tamyaŋ no kaŋ yaŋ ay fattandi i ma fun Misira laabo ra. Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo.»

⁵⁵Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders Gud!