¹ «Araŋ ma si tooru kulu te araŋ boŋ se. Araŋ ma si himandi jabante sinji mo, wala tondi kuuku, wala mo araŋ ma si tondi kaŋ gonda hima-care jisi araŋ laabo ra, zama araŋ ma boŋ sumbal a se, zama ay ya Rabbi no araŋ Irikoyo.

¹I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN eders Gud!

² Araŋ ma haggoy d'ay asibtey ka gaakuri cabe ay Nangoray Hananta se. Ay ya Rabbi no.

²Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HERREN!

³ D'araŋ g'ay hin sanney gana ka haggoy d'ay farilley k'i te,

³Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem,

⁴ kal ay ma beene hari no araŋ se alwaatey kaŋ ga hagu ra. Laabo ma nga albarka hay, saajo ra tuuri-nyaŋey mo ma ngey izey hay.

⁴vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt.

⁵ Araŋ ntaaso karayaŋo ma gay kala reyzin* kosuyaŋ. Reyzin goy mo ma to kala dumayaŋ waate. Araŋ g'araŋ ŋwaaro ŋwa ka kungu ka goro araŋ laabo ra baani samay.

⁵Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land.

⁶ Ay ga naŋ baani ma bara laabo ra. Araŋ ga kani, boro kulu si mo kaŋ g'araŋ humburandi. Ay ga naŋ ganji ham futay ma ban laabo ra, takuba mo si bisa araŋ laabo ra.

⁶Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land.

⁷ Araŋ g'araŋ ibarey gaaray. Takuba g'i zeeri araŋ jine.

⁷I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder.

⁸ Araŋ boro gu ga hin boro zangu ka gaaray, araŋ boro zangu fo mo ga boro zambar way gaaray. Takuba g'araŋ ibarey zeeri mo araŋ jine.

⁸Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder.

⁹ Ay g'ay jine bare ka ye araŋ do haray, k'araŋ ciya albarkanteyaŋ. Ay g'araŋ tonton, k'ay alkawlo tabbatandi araŋ do.

⁹Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

¹⁰ Araŋ ga ŋwa barma zeeno gayante gaa. Araŋ ga manaŋ ntaaso kaa kal i ma itajo daŋ.

¹⁰I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle.

¹¹ Ay g'ay nangora sinji araŋ game ra mo, ay fundo si araŋ fanta.

¹¹Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

¹² Ay ga bar-bare araŋ game ra, ay ga ciya araŋ Irikoyo, araŋ mo ga ciya ay jama.

¹²Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk.

¹³ Ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo, kaŋ n'araŋ fattandi araŋ ma fun Misira laabo ra, zama araŋ ma si ye ka ciya i tamyaŋ. Ay n'araŋ taabi goy calo* ceeri ka naŋ araŋ ma dira kayante.

¹³Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

¹⁴ Amma d'araŋ wangu ka maa ay se, araŋ si farilley din kulu te mo,

¹⁴Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,

¹⁵ d'araŋ g'ay hin sanney furu, d'araŋ fundey g'ay ciiti sanney fanta, hal araŋ ga wangu k'ay farilley kulu te, d'araŋ n'ay sappa tunandi --

¹⁵hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,

¹⁶ kal ay mo ma woone te araŋ se: Ay ga humburkumay taŋ araŋ gaa, danga doori kaŋ ga ŋwa, da gaaham konni kaŋ yaŋ g'araŋ moy halaci ka naŋ araŋ fundey ma suugu. Araŋ g'araŋ dumar'izey duma yaamo, zama araŋ ibarey no g'a ŋwa.

¹⁶så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den.

¹⁷ Ay ga banda bare araŋ gaa mo, hal araŋ ibarey m'araŋ kar ka gaaray. Borey kaŋ ga konna araŋ g'araŋ may. Araŋ ga zuru mo baa gaarayko si no.

¹⁷Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

¹⁸ Woodin banda, d'araŋ wangu ka maa ay se hala hõ, woodin sabbay se kal ay m'araŋ gooji kala sorro iyye koyne araŋ zunubey sabbay se.

¹⁸Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

¹⁹ Ay g'araŋ dabaro boŋbeera ceeri, ya araŋ beena ciya kolay, araŋ laabo mo danga guuru-say cine.

¹⁹Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.

²⁰ Araŋ g'araŋ gaabo sara yaamo, zama araŋ laabo si nga albarka hay. Laabo tuuri-nyaŋey mo si ngey izey hay.

²⁰Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

²¹ D'araŋ ga dira ka gaaba nd'ay mo, d'araŋ wangu ka maa ay se, kal ay ma kande balaaw iyye koyne araŋ boŋ araŋ zunubey lasaabo boŋ.

²¹Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

²² Ay ga ganji hamey donton araŋ game ra, kaŋ g'araŋ izey kom araŋ se, i m'araŋ almaney halaci. Araŋ ga ciya jama kayna, araŋ fondey mo ma jaŋ boro.

²²Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.

²³ Amma da hayey din kulu mana araŋ gooji ay se, hal araŋ ga dira ka gaaba nd'ay,

²³Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig,

²⁴ kulu ay mo ga dira ka gaaba nd'araŋ. Ay bumbo mo g'araŋ kar hala sorro iyye araŋ zunubey sabbay se.

²⁴så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder.

²⁵ Ay ga kande takuba araŋ gaa hal a ma sappa tunandiyaŋo bana. Araŋ ga margu care do araŋ kwaarey ra, ay ga balaaw samba araŋ gaa. I g'araŋ daŋ araŋ ibarey kambey ra mo.

²⁵Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd.

²⁶ Waati kaŋ ay na ŋwaaro kaŋ gaa araŋ ga de din gazandi, kala wayboro way m'araŋ hawru hina feema folloŋ boŋ. I ga hawru lasaabu araŋ se tiŋay neesiji boŋ. Araŋ g'a ŋwa amma araŋ si kungu.

²⁶Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.

²⁷ Da hala hõ araŋ ga wangu ka maa ay se, amma araŋ ga dira ka gaaba d'ay,

²⁷Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig,

²⁸ kal ay ma dira ka gaaba nd'araŋ dukuri ra. Ay g'araŋ gooji hala sorro iyye mo araŋ zunubey sabbay se.

²⁸så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder.

²⁹ Araŋ g'araŋ ize arey basey ŋwa, araŋ ize wayey basey mo araŋ g'i ŋwa.

²⁹I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære.

³⁰ Ay g'araŋ tudey boŋ sududuyaŋ nangey halaci, k'araŋ wayna himandey dumbu, k'araŋ buukoy furu araŋ tooru himandey boŋ. Ay fundo mo g'araŋ fanta.

³⁰Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

³¹ Ay g'araŋ kwaarey mo ciya kurmu k'araŋ nangu hanney ciya yaamo. Ay ga wangu ka maa araŋ dugu haw kaaney.

³¹Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indånde eders liflige Offerduft.

³² Ay ga laabo mo ciya kurmu hal araŋ ibarey kaŋ yaŋ goono ga goro a ra ma di a ka dambara nd'a.

³²Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri, skal blive målløse derover;

³³ Araŋ bumbey mo, ay g'araŋ say-say dumi cindey game ra, ay ga takuba candi araŋ banda mo. Araŋ laabo ga goro koonu, araŋ kwaarey ma te kurmuyaŋ.

³³og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i Ruiner.

³⁴ Alwaato din no laabo ga nga fulanzamay te ka maa kaani, alwaati kulu kaŋ a ga goro kurmu, kaŋ araŋ mo go araŋ ibarey laabo ra. Kala waati din laabo ga fulanzam ka farhã nda nga asibtey.

³⁴Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort;

³⁵ Alwaati kulu kaŋ a ga goro kurmu a ga du fulanzamay danga fulanzamay kaŋ a mana du araŋ asibtey ra, saaya kaŋ araŋ goro a ra.

³⁵medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri.

³⁶ Borey kaŋ yaŋ cindi araŋ ra ciine ra mo, ay ga gaabi-jaŋay daŋ i biney ra i ibarey laabey ra. Kobto kaŋ haw ga faaru yooja g'i gaaray. I ga zuru danga mate kaŋ boro ga zuru takuba se. I ga kaŋ, baa boro kulu mana i gaaray.

³⁶Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;

³⁷ I ga kati care gaa baa boro kulu mana i gaaray, danga day takuba no i banda. Araŋ ga bara dabari si kaŋ ga kay araŋ ibarey jine.

³⁷de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender.

³⁸ Araŋ ga halaci mo dumi cindey ra, araŋ ibarey laabey g'araŋ gon.

³⁸I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder.

³⁹ Borey kaŋ cindi araŋ ra mo ga faabu ka ciya ikomsoyaŋ i zunubey sabbay se araŋ ibarey laabey ra. I kaayey zunubey sabbay se mo no i ga faabu ka te ikomsoyaŋ i banda.

³⁹De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

⁴⁰ I ga ngey zunubey ci mo, d'i kaayey waney. I taaley kaŋ ra i na amaana ŋwaari te ay se nooya, za kaŋ i soobay ka gaaba nda ay.

⁴⁰Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,

⁴¹ Ay mo, ay soobay ka gaaba nd'ey ka kond'ey hala ngey ibarey laabey ra. Noodin d'i biney kaŋ yaŋ sinda dambanguyaŋ ga ye ganda, d'i yadda nda goojiyaŋo kaŋ kaa i boŋ i zunubey sabbay se,

⁴¹måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.

⁴² kal ay mo, ay ma fongu nd'ay sappa kaŋ go in nda Yakuba game ra, ay sappa kaŋ go in nda Isaka game ra, ay sappa kaŋ go in nda Ibrahim game ra mo. Ay ma fongu a gaa, ay ma fongu nda laabo mo.

⁴²Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu.

⁴³ Zama i ga laabo naŋ hal a ma farhã da nga fulanzama, alwaati kulu kaŋ a ga goro kurmu i siinoyaŋ sabbay se. I ga ngey zunubey goojiyaŋo ta mo, zama i n'ay farilley furu, i fundey n'ay hin sanney fanta mo.

⁴³Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger.

⁴⁴ Kulu nda yaadin, baa waati kaŋ i go ngey ibarey laabo ra, ay si g'i furu, ay si g'i fanta mo hal i ma halaci parkatak. Ay s'ay alkawlo tunandi i se, zama ay ya Rabbi no, i Irikoyo.

⁴⁴Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er HERREN deres Gud!

⁴⁵ Alwaato din i sabbay se ay ga fongu nda alkawlo kaŋ ay te i kaayey se, ngey kaŋ yaŋ ay kande ka fun Misira laabo ra dumi cindey jine, hal ay ma ciya i Irikoyo. Ay ya Rabbi no.»

⁴⁵Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er HERREN!

⁴⁶ Woodin yaŋ no ga ti hin sanney da farilley da asariya* kaŋ yaŋ Rabbi te nga nda Israyla izey game ra, Sinayi tondo do, Musa kambe ra.

⁴⁶Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.