¹ Rabbi salaŋ Musa se koyne ka ne:

¹HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

² «Ma salaŋ Israyla izey se ka ne: Da boro fo na sarti kaŋ ga gaabu sambu Rabbi jine, haya kaŋ ni kosu boro kulu gaa Rabbi se, yaadin no i g'a lasaabu.

²Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker,

³ Kala ni ma lasaabu alboro fo za jiiri waranka ize hala jiiri waydu ize, a ga to nzarfu sekel* waygu, Nangoray Hananta sekelo boŋ.

³så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt;

⁴ Da wayboro no, kal i m'a lasaabu kaŋ a to sekel waranza.

⁴men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.

⁵ D'a jiirey to igu hal a koy ka to jiiri waranka, kala ni ma alboro lasaabu sekel waranka, wayboro mo sekel way.

⁵Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.

⁶ D'a to handu fo koy mo no hal a koy ka to jiiri gu koy, kal i ma alboro lasaabu kaŋ a to nzarfu sekel gu. Wayboro se mo i m'a lasaabu nzarfu sekel hinza.

⁶Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.

⁷ Koyne, d'a to jiiri waydu wala a bisa yaadin, ni ma alboro lasaabu kaŋ a to sekel way cindi gu, wayboro se mo sekel way.

⁷Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.

⁸ Amma da bora talka hal a si hin mate kaŋ ni lasaabu, kala ni m'a kayandi alfaga jine, nga mo m'a lasaabo te. Mate kaŋ bora kaŋ na sarti sambu hina go, yaadin no alfaga g'a lasaabu.

⁸Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.

⁹ Da alman mo no, kaŋ dumi boro ga salle nooyaŋ Rabbi se, wo kulu kaŋ boro ga no Rabbi se, a ga ciya hanante.

⁹Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;

¹⁰ A ma s'a bare, a ma s'a barmay mo, sanda ilaalo fo ihanno gurbi ra, wala ihanno fo ilaalo nangu ra. D'a na alman fo barmay da afo baa kayna, kala nga nda wo kaŋ i barmay din, ihinka kulu ga hanan.

¹⁰man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt.

¹¹ D'a ciya alman fo kaŋ si halal ŋwaari se no, wo kaŋ boro si du k'a salle nooyaŋ Rabbi se, kal a ma kande almano k'a kayandi alfaga jine.

¹¹Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,

¹² Nga mo g'a nafa guna, hala ihanno no wala ilaalo no. Mate kaŋ cine nin wo, alfaga, ni g'a lasaabu, yaadin no a ga ciya.

¹²og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.

¹³ Amma da bora ga miila nga m'a fansa*, kal a ma zakka hinka tonton ni lasaabo boŋ k'a no.

¹³Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.

¹⁴ Koyne, da boro ga nga fuwo fay waani a ma hanan Rabbi se, kala alfaga m'a lasaabu, hala ihanno no wala ilaalo no. Mate kaŋ alfaga n'a lasaabu mo, yaadin no a ga ciya.

¹⁴Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.

¹⁵ Da bora kaŋ n'a fay waani ga miila a ma nga fuwo fansa, kal a ma zakka hinka tonton nooro kaŋ i n'a lasaabu boŋ. A ga ye a wane taray ra mo.

¹⁵Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.

¹⁶ Koyne, da boro fo ga nga tubu fari jare fo fay waani Rabbi se, kala ni m'a lasaabu a dumaro boŋ. Fari kaŋ muudu hinza sayir* g'a duma ga to nzarfu sekel waygu.

¹⁶Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.

¹⁷ D'a na nga faro ye Rabbi se za Yubili* jiiro mana to, ni lasaabo boŋ no a ga goro.

¹⁷Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum;

¹⁸ Amma da Yubili jiiro jin ka bisa waato kaŋ a n'a fay waani, kala alfaga m'a nooru lasaabu k'a deedandi jiirey boŋ kaŋ yaŋ cindi hala hino Yubilo ma to. Ni m'a lasaabu mate kaŋ i ga nooro zabu.

¹⁸helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.

¹⁹ Koyne, da bora kaŋ na faro fay waani ga miila nga m'a fansa, kal a ma zakka hinka tonton nooro kaŋ ni lasaabu boŋ. I g'a tabbatandi a se mo.

¹⁹Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje.

²⁰ Amma d'a mana faro fansa, wala mo d'a na faro neera boro fo se, kulu a sinda fansa koyne.

²⁰Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;

²¹ Amma faro din ga ciya hari hanante Rabbi se. Yubili jiiro ra kaŋ farey kulu ga ye koyey se, danga fari kaŋ i fay waani, a ma ciya alfaga wane.

²¹da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.

²² Woodin banda, da boro ga fari fo kaŋ a day fay waani Rabbi se, amma manti nga din tubu fari no,

²²Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord,

²³ gaa no alfaga g'a nooro lasaabu marge kulu kaŋ ni di a to hala Yubili jiiro tooyaŋ. Bora din mo ma nooro din cine no han din hane, a ma ciya hari hanante Rabbi se.

²³skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;

²⁴ Yubili jiiro ra faro bumbo ga ye bora kaŋ gaa i n'a day din se, sanda bora kaŋ laabo ya a tubu hari no din se nooya.

²⁴i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.

²⁵ Ni lasaabuyaŋey kulu mo, i m'i te Nangoray Hananta sekelo boŋ. Sekel fo gonda gera waranka.

²⁵Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.

²⁶ Amma alman hay-jiney, za kaŋ hay-jiney kulu ya Rabbi wane yaŋ no, boro kulu ma s'a fay waani sarti banayaŋ se, da alman beerey wala alman kayna wane no, zama Rabbi wane no.

²⁶Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.

²⁷ Da alman kaŋ si halal mo no, kala boro m'a fansa ni lasaabo boŋ, ka zakka hinka tonton a gaa. Wala d'a man'a fansa, kal i m'a neera nooro kaŋ cine ni n'a hayci din.

²⁷Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.

²⁸ Kulu nda yaadin, hay kulu kaŋ go boro se kaŋ a fay waani Rabbi se, hay kulu kaŋ ga ti a wane, da boro no, wala alman no, wala nga tubu fari fo no, i ma s'a neera, i ma s'a fansa mo. Hay kulu kaŋ i nooyandi ga hanan no Rabbi se.

²⁸Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.

²⁹ Hay kulu kaŋ i fay waani, kaŋ i fay waani boro kambe ra, i ma s'a fansa. Daahir kala i m'a wi.

²⁹Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.

³⁰ Laabo zakka kulu, da dumari albarka wane no wala tuuri-nya wane no, i kulu Rabbi wane yaŋ no. I ga hanan Rabbi se.

³⁰Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører HERREN, det er helliget HERREN.

³¹ Da boro fo ga ba nga ma hay fo fansa nga zakka ra, kal a m'a bana ka igu ra kanandi fo tonton a gaa.

³¹Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.

³² Alman beerey ra wala alman kayney ra zakka kulu mo, hay kulu kaŋ ga bisa kuruko goobu cire, i ga iway ra afo fay waani Rabbi se.

³²Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.

³³ Boro ma si suuban hala ihanno no wala ilaalo no, a ma s'a barmay. D'a n'a barmay mo, kala nga nda wo kaŋ a n'a barmayyaŋo te d'a, i boro hinka kulu ga hanan, i ma s'a fansa.»

³³Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.

³⁴ Woodin yaŋ no ga ti lordey* kaŋ yaŋ Rabbi na Musa lordi nd'a Israyla izey se, Sinayi tondo boŋ.

³⁴Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.