¹ Israyla izey dira ka koy zumbu Mowab batamey ra Urdun* se ya-haray, kaŋ ga guna Yeriko.

¹Derefter brød Israelitterne op derfra og slog Lejer på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.

² Kala Zippor izo Balak di hay kulu kaŋ Israyla te Amorancey se.

²Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne,

³ Mowab mo humburu borey din gumo, i baayaŋo sabbay se. Humburkumay bambata na Mowab di Israyla izey sabbay se.

³grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne.

⁴ Woodin se no Mowab salaŋ Midiyan arkusey se ka ne: «Sohõ, jama wo ga hay kulu kaŋ go iri windanta ŋwa, danga mate kaŋ cine yeeji ga subu ŋwa saajo ra.» Alwaato din, Zippor ize Balak no ga ti Mowabancey se bonkooni.

⁴Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!" På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab.

⁵ Kal a na diyayaŋ donton Balaam, Beyor izo do. A go Petor, nga hayyaŋ laabo ra ga goro, isa beero jarga. A na Balaam ce ka ne a se: «Guna, kunda fo neeya kaŋ gana ka fun Misira, i go ga laabo kulu daabu. I go, i zumbu ay jarga.

⁵Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig.

⁶ Ay ga ni ŋwaaray, ma kaa sohõ ka kunda din laali ay se, zama i bisa ay gaabi. Hambara yaadin gaa ay ga du k'i kar ka te i boŋ zaama, ay m'i gaaray ka kaa laabo ra. Zama ay bay kaŋ boro kaŋ ni ga albarkandi, bora din ga goro albarkante. Boro kaŋ ni ga laali mo ga ciya laalante.»

⁶Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!"

⁷ Woodin boŋ no Mowab arkusey da Midiyan arkusey dira, i gonda gunayaŋ alhakkuyaŋ ngey kambey ra. I kaa Balaam do, ka Balak sanney salaŋ a se.

⁷Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.

⁸ A ne i se: «Wa zumbu ne cino wo. Ay mo ga tu araŋ se da haŋ kaŋ Rabbi ga ci ay se.» Mowab koyey binde zumbu Balaam gaa.

⁸Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.

⁹ Kala Irikoy kaa Balaam do k'a hã ka ne: «May yaŋ no borey wo kaŋ go ni do?»

⁹Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mænd, som er hos dig?"

¹⁰ Balaam tu ka ne Irikoy se: «Mowab bonkoono Balak Zippor izo no ka donton ay gaa ka ne:

¹⁰Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:

¹¹ ‹Guna kunda fo neeya kaŋ fun Misira. I na laabo kulu daabu. Ma kaa sohõ k'i laali ay se. Hambara nd'ay n'i wongu, ay ga du k'i gaaray.› »

¹¹Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!"

¹² Amma Irikoy ne Balaam se: «Ma si koy i banda. Ni ma si kunda din laali mo, zama albarkante yaŋ no.»

¹²Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!"

¹³ Susuba ra Balaam tu Balak koyey se ka ne: «Wa ye araŋ laabo ra, zama Rabbi mana yadda ay ma koy araŋ banda.»

¹³Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: "Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!"

¹⁴ Kala Mowab koyey tun ka ye Balak do ka ne: «Balaam wangu ka kaa iri banda.»

¹⁴Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: "Bileam vægrede sig ved at følge med os!"

¹⁵ Kala Balak ye ka koyyaŋ donton, kaŋ baa da sintinay waney, kaŋ yaŋ gonda beeray mo ka bis'ey.

¹⁵Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;

¹⁶ I kaa Balaam do mo, ka ne a se: «Mate kaŋ Zippor izo Balak ci neeya: ‹Ay ga ni ŋwaaray, ma si naŋ hay kulu ma ni ganji ay do kaayaŋ.

¹⁶og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!

¹⁷ Zama sikka si ay ga ni beerandi gumo. Hay kulu kaŋ ni ga ci ay se mo ay g'a te. Ni ya ma kaa day, ka kunda wo laali ay se!› »

¹⁷Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!"

¹⁸ Amma Balaam tu ka ne Balak tamey se: «Baa Balak ga nga fuwo toonandi nda wura da nzarfu k'ay no, ay si hin ka Rabbi ay Irikoyo me sanney daaru, ya zabu wala ya tonton i gaa.

¹⁸Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;

¹⁹ Amma araŋ ma kani ne cin woone mo koyne hal ay ma bay haŋ kaŋ no Rabbi ga ci ay se.»

¹⁹bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"

²⁰ Kala Irikoy kaa Balaam do cino ra ka ne a se: «Da borey kaa ka ni ce, kulu ni ma koy i banda. Amma haŋ kaŋ ay ga ci ni se hinne day no ni ga te.»

²⁰Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!"

²¹ Balaam mo tun susuba ka kaari-ka daŋ nga farka nyaŋo gaa, ka koy Mowab koyey banda.

²¹Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.

²² Amma Irikoy futu gumo a koyyaŋo sabbay se. Rabbi malayka mo kay a se fonda bindo ra ka te a se kosaray. Balaam go nga farka boŋ ga goro, a bannya hinka goono g'a dum.

²²Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.

²³ Kala sahãadin, farka di Rabbi malayka kaŋ go fonda ra ga kay, da takuba foobante nga kambe ra. Farka binde kamba ka fonda taŋ ka koy faro ra. Kala Balaam na farka kar k'a ye fonda ra.

²³Da nu Æselet så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.

²⁴ Hino Rabbi malayka kay fonda bindi ra reyzin kaley game ra, cinari yaŋ go kambu hinka kulu gaa.

²⁴Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider;

²⁵ Kaŋ farka di Rabbi malayka, a lamba cinari fa gaa ka Balaam ce fa kankam cinaro gaa. Nga mo ye ka farka kar.

²⁵og da Æselet så HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det.

²⁶ Rabbi malayka koy jina koyne, ka kay nangu fo kaŋ fonda ga kankam, kaŋ i si hin ka kamba, hala kambe ŋwaari haray wala kamba wow haray.

²⁶HERRENs Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.

²⁷ Kaŋ farka di Rabbi malayka, kulu a gurfa Balaam cire. Kala Balaam bina tun. A na farka kar da nga goobo.

²⁷Da Æselet så HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken.

²⁸ Waato din gaa no Rabbi na farka meyo fiti, hal a salaŋ Balaam se ka ne: «Ifo n'ay te ni se, kaŋ ni g'ay kar hala sorro hinza wo?»

²⁸Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?"

²⁹ Kala Balaam tu farka se ka ne: «Zama ni n'ay hahaara no. Da day takuba go ay kambe ra, doŋ ay ga ni wi no sohõ.»

²⁹Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!"

³⁰ Amma farka tu Balaam se ka ne: «Manti ay ya ni farka no, kaŋ boŋ ni ga kaaru waati kulu hala ka kaa hunkuna? Ay doona ka yaawo cine te ni se no, wala?» Balaam tu ka ne: «Abada!»

³⁰Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"

³¹ Waato din gaa no Rabbi na Balaam moy fiti hal a di Rabbi malayka kaŋ goono ga kay fonda ra, a takuba mo go kamba ra ga gaay. Balaam mo na nga boŋ sumbal ka gande biri.

³¹Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og han så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit Ansigt.

³² Rabbi malayka ne a se: «Ifo se no ni na ni farka kar sorro hinza din kulu? Ma haggoy fa! Ay kaa ka ni kosaray no, zama halaciyaŋ fondo no ni goono ga gana ay jine.

³²Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.

³³ Ni farka mo di ay ka kamba ay se hala sorro hinza. D'a mana kamba ay se mo no, doŋ daahir ay ga ni wi ka nga din naŋ da fundi.»

³³Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets Liv!"

³⁴ Kala Balaam ne Rabbi malayka se: «Ay na zunubi te, zama ay mana bay hala ni go fonda ra ga kay ay jine. Baa sohõ mo, d'a mana kaan ni se, ay ga ye ay ce banda.»

³⁴Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."

³⁵ Rabbi malayka tu ka ne Balaam se: «Ma koy borey banda. Amma sanno kaŋ ay ga ci ni se, nga hinne no ni ga salaŋ.» Balaam binde na Balak koyey gana ka koy.

³⁵HERRENs Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, men du må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.

³⁶ Waato kaŋ Balak maa kaŋ Balaam go kaa, kal a fatta ka koy k'a kubay Mowab kwaara fo haray. Kwaara din go Arnon gooro jarga; laabo din hirro me no.

³⁶Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.

³⁷ Balak mo salaŋ Balaam se ka ne: «Manti ay donton ka ni ŋwaaray ni ma kaa? Ifo se no ni mana kaa ay do za sintina gaa? Ay sinda hina ka beeray tonton ni se no?»

³⁷Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?"

³⁸ Balaam tu Balak se ka ne: «Guna, sohõ ay kaa ni do. Amma ay gonda dabari no, wala, kaŋ ga hay fo ci baa kayna? Sanno kaŋ Irikoy ga daŋ ay meyo ra, nga no ay mo ga salaŋ.»

³⁸Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!"

³⁹ Balaam na Balak dum kal i koy to Ciriyat-Huzot kwaara.

³⁹Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.

⁴⁰ Noodin no Balak na yeejiyaŋ da feejiyaŋ salle sargay, ka ham samba i ra a ma koy Balaam do, nga nda koyey kaŋ yaŋ go a banda.

⁴⁰Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileam og Høvdingerne, der var hos ham.

⁴¹ A ciya mo, susuba ra, kala Balak konda Balaam, i ma ziji Baal* tondey do. Za noodin no i di Israyla jama me-a-me.

⁴¹Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot Bål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.