¹ Ruben da Gad izey gonda alman boobo. A se no, waato kaŋ i na Yazer laabu nda Jileyad laabu guna, i di kaŋ nangu hanno yaŋ no gumo alman se.

¹Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl.

² Kala Gad da Ruben izey kaa ka salaŋ Musa nda Alfa Eliyezar da jama jine borey se. I ne:

²Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:

³ «Atarot kwaara, da Dibon, da Yazer, da Nimra, da Hesbon, da Eleyale, da Sebam, da Nebo, da Beyon --

³"Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,

⁴ kaŋ ga ti laabo kaŋ Rabbi kar Israyla jama jine, laabu hanno no alman se. Iri, araŋ tamey mo, iri gonda alman.»

⁴det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."

⁵ I ne: «Hala day iri gonda gaakuri araŋ do, wa naŋ i ma laabo wo no iri, araŋ tamey wo se, a ma ciya iri mayray hari. Wa si konda iri Urdun isa daŋanta.»

⁵Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"

⁶ Musa tu Gad da Ruben kundey se ka ne: «Araŋ nya-izey ma koy wongu do, day araŋ wo ma goro ne, wala?

⁶Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?

⁷ Ifo se no araŋ ga ba ka Israyla izey gaa yeenandi, hal i ma si daaru ka koy furo laabo kaŋ Rabbi no i se ra?

⁷Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem?

⁸ Yaadin no araŋ baabey te, waato kaŋ ay n'i donton i ma fun Kades-Barneya ka koy ka laabo guna.

⁸Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet;

⁹ Zama waato kaŋ i ziji ka koy Eskol gooro ra, i di laabo mo, kulu i na Israyla izey gaa yeenandi, hal i ma si furo laabo kaŋ Rabbi no i se ra.

⁹da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem.

¹⁰ Kala Rabbi bine tun han din hane. A ze mo ka ne:

¹⁰Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:

¹¹ ‹Daahir, alborey kulu kaŋ yaŋ fatta ka fun Misira laabo ra, za jiiri waranka izey ka koy beene, i ra baa afo si di laabo kaŋ ay ze d'a k'a no Ibrahim da Isaka nda Yakuba se. Zama i mana ay gana nda bine folloŋ.

¹¹De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,

¹² Kala Kaleb, Yefunna izo, Keni kuray bora no, a ga furo, nga nda Nun izo Yasuwa.› Zama ngey wo na Rabbi gana nda bine folloŋ.

¹²med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!

¹³ Rabbi bina tun mo Israyla se, hala Rabbi naŋ i ma windi nda boŋdaray ganjo ra hala jiiri waytaaci. I soobay ka windi-windi kala zamana woodin borey kulu, kaŋ yaŋ na taali te Rabbi se bu ka ban.

¹³Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

¹⁴ Sohõ araŋ mo tun araŋ baabey gurbey ra, zunubikooney din izeyaŋ. Araŋ mo ga naŋ Rabbi bine ma koroŋ ka tonton Israyla se.

¹⁴Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!

¹⁵ Zama d'araŋ kamba k'a naŋ, nga mo g'i naŋ i ma gay koyne ganjo ra. Yaadin gaa mo, araŋ ga dumo wo kulu halaci nooya.»

¹⁵Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."

¹⁶ Amma i kaa ka maan Musa do ka ne: «Iri ga kaliyaŋ te iri almaney se, da kwaarayaŋ mo iri zankey se.

¹⁶Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;

¹⁷ Amma iri bumbey ga wongu jinay sambu ka soola ka furo Israyla izey jine kal iri ma kond'ey k'i zumandi i nango ra. Iri zankey mo ga goro galley ra, laabo wo gorokoy sabbay se.

¹⁷men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere.

¹⁸ Iri si ye ka kaa iri windey do kala nda Israyla izey afo kulu du ka furo nga tubo ra jina.

¹⁸Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod;

¹⁹ Za kaŋ iri du iri tubo Urdun isa se ne-haray, wayna funay haray, iri si du tubu i banda Urdun daaranta da hala jina no-haray.»

¹⁹thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden."

²⁰ Kala Musa salaŋ i se ka ne: «D'araŋ na woodin te, d'araŋ na wongu jinay sambu ka furo Rabbi jine ka koy wongo do,

²⁰Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for HERRENs Åsyn,

²¹ d'araŋ soojey kulu nda ngey wongu jinayey na Urdun daŋandi Rabbi jine hal a ma nga ibarey gaaray nga jine,

²¹hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENs Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn,

²² hal i ma laabo ŋwa mo Rabbi jine -- waato din gaa no araŋ ga ye ka kaa. Taali si araŋ gaa Rabbi do da Israyla mo do. Laabu woone mo ga ciya araŋ se tubu hari Rabbi jine.

²²og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for HERRENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Åsyn.

²³ Amma, d'araŋ mana te yaadin, guna, araŋ na zunubi te Rabbi se. Araŋ ma tabbat mo kaŋ araŋ zunubo ga to araŋ!

²³Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.

²⁴ Wa galluyaŋ cina araŋ zankey se, wa kaliyaŋ te araŋ feejey se, ka soobay ka te mate kaŋ araŋ ci d'araŋ meyey.»

²⁴Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!"

²⁵ Kala Gad da Ruben izey salaŋ Musa se ka ne: «Iri, ni tamey, iri ga te mate kaŋ cine nin, iri jine bora, ni ne iri ma te.

²⁵Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder;

²⁶ Iri zankey d'iri wandey, d'iri almaney, d'iri kurey kulu ga goro neewo Jileyad kwaarey ra.

²⁶vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer,

²⁷ Amma iri, ni tamey, iri boro fo kulu kaŋ gonda wongu jinay, iri ga daŋandi Rabbi jine ka koy wongo do, mate kaŋ cine nin, iri jine bora, ni ci.»

²⁷men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, således som min Herre har sagt."

²⁸ Waato din gaa Musa na Alfa Eliyezar kaseeti, nga da Yasuwa Nun izo nda Israyla izey jine borey, sanda windey koyey mo.

²⁸Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem,

²⁹ A ne i se: «Gad da Ruben izey, d'i boro fo kulu nda nga wongu jinayey na Urdun daŋandi araŋ banda da Rabbi jine, hal araŋ ma laabo ŋwa, gaa no araŋ g'i no Jileyad laabo a ma ciya i wane.

²⁹og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;

³⁰ Amma d'i wangu ka daŋandi araŋ banda ngey nda ngey wongu jinayey, kal i ma du tubu hari araŋ banda Kanaana laabo ra.»

³⁰men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."

³¹ Gad da Ruben izey binde tu ka ne: «Mate kaŋ cine Rabbi ci iri, ni tamey se, yaadin mo no iri ga te.

³¹Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til dine Trælle, vil vi gøre;

³² Iri nd'iri wongu jinayey ga daŋandi Rabbi jine kala Kanaana laabo ra. Amma iri wane tubu hari ga goro iri se ne-haray Urdun daŋanta.»

³²vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."

³³ Musa binde n'a no i se, sanda: Gad kunda, da Ruben kunda, da Yusufu izo Manasse kunda jara se. I du Amorancey bonkoono Sihon laabo, da Basan bonkoono Og laabo mo. I du i kwaarey kulu d'i laabey ka koy hal i hirrey me, danga laabo din kwaarey windanta.

³³Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om.

³⁴ Gad izey no ka kwaara woone yaŋ cina: Dibon, da Atarot, da Arower,

³⁴Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.

³⁵ da Atrot-Sofan, da Yazer, da Yogbeha,

³⁵Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,

³⁶ da Bayt-Nimra, da Bayt-Horon. Woodin yaŋ, birni cinarikoyyaŋ no. I na kaliyaŋ mo cina alman kurey se.

³⁶Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;

³⁷ Ruben izey mo na Hesbon cina, da Eleyale, da Ciriyat-Ayim,

³⁷og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,

³⁸ da Nebo, da Baal-Meyon, da Sebima (i n'i maayey barmay). I na maa taji yaŋ daŋ kwaarey kaŋ i cina din gaa.

³⁸Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.

³⁹ Macir, Manasse ize fo no, a borey koy Jileyad kwaara k'a di. I na Amorancey kaŋ go noodin gaaray.

³⁹Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;

⁴⁰ Kala Musa na Jileyad no Manasse kunda bora Macir se, a ma goro noodin.

⁴⁰og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der;

⁴¹ Yayir mo, Manasse kunda boro fo no, a koy ka Jileyad kawyey di ka ne i se Yayir kawyey.

⁴¹men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.

⁴² Noba koy ka Kenat di, nga nda nga kawyey, k'a maa daŋ ka ne a se Noba, nga bumbo maakooni.

⁴²Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.