¹ May no woone kaŋ goono ga fun Bozra kwaara, Edom laabu da bankaaray cirayyaŋ? May no woone kaŋ gonda bankaaray darzante yaŋ, Kaŋ goono ga dira nga hin beero ra? «Ay kaŋ goono ga salaŋ adilitaray ra, Ay ya hinkoy no faaba teeyaŋ se.»

¹Hvem er han som kommer fra Edom, i røde klær fra Bosra, så prektig i sin klædning, kneisende i sin store kraft? - Det er jeg, jeg som taler rettferdighet, som er mektig til å frelse.

² Ifo se no ciray go ni bankaarayey gaa, Ni kwaayey mo ga hima reyzin ize taamuko wane?

²Hvorfor er din klædning så rød, og dine klær lik hans som treder vinpersen?

³ «Ay na reyzin ize taamuyaŋ nangu taamu, ay hinne. Dumey ra mo boro kulu si ay banda. Oho, ay n'i taamu-taamu ay futa ra, Ay n'i kankam ay futay beero ra, Hal i fundey kuro firsi ay bankaarayey gaa, Ay n'ay bankaarayey kulu ziibandi mo.

³Persekaret har jeg trådt, jeg alene, og av folkene var ingen med mig: så trådte jeg på dem i min vrede og trampet dem sønder i min harme; da sprøitet deres blod på mine klær, og hele min klædning fikk jeg tilsølt.

⁴ Zama taali banayaŋ zaari go ay bina ra, Ay wane fansantey jiiro kaa.

⁴For hevnens dag var i mitt hjerte, og mitt gjenløsnings-år var kommet;

⁵ Ay guna, amma gaako fo si no. Ay dambara mo kaŋ i jaŋ boro kaŋ ga kambe daŋ. Woodin se no ay bumbo kamba na faaba goy te ay boŋ se, Ay dukuro mo no k'ay gaa.

⁵og jeg så mig om, men det var ingen som hjalp; jeg undret mig, men det var ingen som støttet mig; da hjalp min arm mig, og min harme støttet mig,

⁶ Ay futa ra no ay na ndunnya dumey taamu-taamu, Ay futay beero ra mo no ay n'i bugandi, K'i kurey mun ganda.»

⁶og jeg trådte ned folkeslag i min vrede og gjorde dem drukne* i min harme, og jeg lot deres blod rinne ned på jorden. / {* JES 19, 14; 24, 20. JER 48, 26.}

⁷ Rabbi baakasinay suujo, Da Rabbi goyey kaŋ to sifayaŋ, Da hay kulu kaŋ Rabbi no iri se, Da gomni beero kaŋ a cabe Israyla dumo se, Kaŋ a no i se nga bakarawo da nga baakasinay suuji booba boŋ mo, ay g'i kulu ci.

⁷Herrens miskunnhet vil jeg forkynne, Herrens pris efter alt det Herren har gjort mot oss, og hans store godhet mot Israels hus, fordi han gjorde imot dem efter sin barmhjertighet og efter sin store miskunnhet.

⁸ Zama a ne: «Daahir, woodin yaŋ ya ay jama no, Izeyaŋ no kaŋ si taari.» A binde ciya i se Faabako.

⁸Han sa: Ja, de er mitt folk, de er barn som ikke vil svike. Og han blev en frelser for dem.

⁹ I kankami kulu ra nga mo kankam, Nga bumbo malayka n'i faaba mo. A baakasina d'a suujo ra no a n'i fansa*, A n'i sambu k'i jare waato jirbey kulu ra.

⁹I all deres trengsel var det ingen trengsel, og hans åsyns engel frelste dem; i sin kjærlighet og sin store mildhet gjenløste han dem, og han tok dem op og bar dem alle den gamle tids dager.

¹⁰ Amma i murte a gaa k'a Biya Hanna bine sara. Woodin se no a bare ka ciya i se ibare, Nga bumbo mo no ka yanje nd'ey.

¹⁰Men de, de var gjenstridige og gjorde hans Hellige Ånd sorg; da skiftet han hu og blev deres fiende, han selv stred imot dem.

¹¹ Waato din gaa no a jama fongu doŋ jirbey da Musa alwaato ka ne: Man bora kaŋ fun d'ey teeko ra, Da Rabbi jama kurukwa i banda? Man gaa a go, nga kaŋ na Biya Hanna daŋ Musa bina ra?

¹¹Da tenkte hans folk på de gamle dager, på Moses: Hvor er han som førte dem op av havet med sin hjords hyrde? Hvor er han som gav sin Hellige Ånd midt iblandt dem,

¹² A go g'i candi da Musa kambe ŋwaaro, Kaŋ ga ti Rabbi kambe darzakoyo. A na haro fay i jine, Zama nga ma maa kaŋ ga duumi te nga boŋ se.

¹²han som lot sin herlige arm gå frem ved Moses' høire side, som kløvde vannene for deres åsyn for å gjøre sig et evig navn,

¹³ A n'i bisandi guusuyaŋey bindo ra, Danga bari kaŋ go saaji ra, i mana baa kati mo.

¹³han som førte dem gjennem dypene som en hest gjennem ørkenen, så de ikke snublet?

¹⁴ Sanda hawyaŋ kaŋ ga zulli ka koy gooro batama ra, Yaadin cine no Rabbi Biya n'i no fulanzamay. Yaadin cine mo no ni na doŋ borey candi nd'a, Zama ni ma maa kaŋ gonda darza te ni boŋ se.

¹⁴Likesom feet som går ned i dalen, førte Herrens Ånd dem til hvile; således ledet du ditt folk for å gjøre dig et herlig navn.

¹⁵ Ni go beene ni beera da ni hananyaŋo nangora ra, Ma guna ganda ka di. Man ni himma da ni hino go? Ni bakarawo da ni suujey, Ni n'i gaay i ma si kaa ay do haray.

¹⁵Sku ned fra himmelen og se, fra din hellige og herlige bolig! Hvor er din nidkjærhet og ditt velde? Ditt hjertes medynk og din miskunnhet holder sig tilbake fra mig.

¹⁶ Zama ni ya iri baaba no, Baa kaŋ Ibrahim mana iri bay, Israyla mo mana iri seeda. Nin no ga ti Rabbi iri baabo d'iri Fansakwa za doŋ-doŋ kaŋ sinda me, ni maa nooya.

¹⁶For du er vår far; Abraham vet jo ikke om oss, og Israel kjenner oss ikke; du Herre er vår far, vår gjenløser fra eldgammel tid er ditt navn.

¹⁷ Ya Rabbi, ifo se no ni ga naŋ iri ma kamba ka ni fondey taŋ? Ifo se no ni na iri biney sandandi mo hal iri ma si humburu nin? Ni tamey se, ni wane jama kundey sabbay se, Ma ye ka kaa.

¹⁷Hvorfor lar du oss fare vill fra dine veier, Herre? Hvorfor forherder du vårt hjerte, så det ikke frykter dig? Vend om for dine tjeneres skyld, for de stammers skyld som er din arv!

¹⁸ Ni jama hananta na ni nangu hananta tubu jirbi kayna fooyaŋ, Amma iri ibarey na ni nangu hananta taamu-taamu.

¹⁸En liten stund har ditt hellige folk hatt landet i eie; våre motstandere har trådt ned din helligdom.

¹⁹ Iri ciya sanda jama kaŋ yaŋ ni mana may baa ce fo, Danga jama kaŋ yaŋ i mana ce da ni maa. Danga day ni ma beeney kortu ka zumbu! Tondey ma manne ka bambari ni jine!

¹⁹Vi er blitt som de du aldri har hersket over, som de ditt navn ikke har vært nevnt over.