¹ Elihu ye ka ne:

¹Og Elihu blev ved og sa:

² «Suuru ay se kayna, hal ay ma ni cabe, Zama hala ka kaa sohõ haŋ kaŋ boro ga ci Irikoy se go no.

²Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.

³ Nangu mooro no ay g'ay bayra candi ka kande, Ay g'ay Takakwa adilandi mo.

³Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.

⁴ Zama daahir ay sanney manti tangari wane yaŋ no, Boro fo kaŋ gonda bayray toonante go ni banda.

⁴For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.

⁵ Guna, Irikoy ya Hinkoy no, Amma a si donda boro kulu, Hinkoy mo no fahamay gaabi ra.

⁵Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.

⁶ A si boro laaley fundey haggoy, Amma a ga taabantey no haŋ kaŋ ga saba i se.

⁶Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.

⁷ A si nga moy kaa adilantey gaa mo, Amma a g'i daŋ bonkooney banda karga boŋ hal abada, i m'i beerandi mo.

⁷Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.

⁸ D'i n'i haw da sisiriyaŋ, I n'i di mo da taabi korfoyaŋ,

⁸Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,

⁹ Saaya din kal a m'i goyey d'i taaley bangandi i se, Mate kaŋ i na boŋbeeray cabe nd'a.

⁹så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,

¹⁰ A g'i hangey fiti i ma maa dondonandiyaŋ, A g'i lordi mo ka ne i ma bare ka fay da goy laalo.

¹⁰og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.

¹¹ D'i saal, hal i may a se, I ga ngey jirbey kubandi albarka ra, I ma ngey jiirey te kaani maayaŋ ra.

¹¹Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.

¹² Amma d'i mana saal, Takuba no g'i halaci, I ma bu mo bayray si.

¹²Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.

¹³ Amma borey kaŋ yaŋ sinda Irikoy ganayaŋ ngey biney ra ga futay jisi no ngey boŋ se, I si gaakasinay hẽeni te d'a n'i haw.

¹³Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}

¹⁴ Arwasutaray ra no i ga bu. I fundey ga ban tooru maa gaa aru-ci-wayey banda.

¹⁴De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}

¹⁵ A ga taabantey faaba ngey taabi haŋyaŋo ra. A g'i hangey fiti kankami do.

¹⁵Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.

¹⁶ Oho, doŋ a goono ga ba nga ma ni candi ni ma fun taabi bi wo ra, A ma kande nin ka daŋ nangu tafo ra, Naŋ kaŋ sinda kankami. Naŋ kaŋ a dake ni taablo boŋ doŋ mo, woodin to da ji.

¹⁶Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.

¹⁷ Amma sohõ ni to da boro laaley boŋ ciiti, Hala ciiti nda cimi ciiti na ni di.

¹⁷Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.

¹⁸ Ma laakal hala biniyay ma si ni candi ni ma dond'a, Fansa beera mo ma naŋ ni ma kamba.

¹⁸La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}

¹⁹ Ni arzakey, wala mo ni gaabo hina kulu me, I ga wasa i ma ni wa da kankami no, wala?

¹⁹Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?

²⁰ Ma si yalla-yalla nda cin, Naŋ kaŋ i ga borey daŋ i ma daray ngey nangora ra.

²⁰Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!

²¹ Ma haggoy, ma si laakal bare ka ye goy laalo gaa, Zama woodin no ni suuban ka bisa taabi haŋyaŋ.

²¹Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.

²² Guna, Irikoy gonda koytaray nga hino ra, May no ga te dondonandiko sanda a cine?

²²Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?

²³ May no ka fondo daŋ a se? May no ga ne a se mo: ‹Ni na goy laalo te?›

²³Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?

²⁴ Ma fongu day, k'a goyo beerandi kaŋ borey doon.

²⁴Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!

²⁵ Borey kulu di a, Boro g'a fonnay za nangu mooro.

²⁵All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.

²⁶ Guna, Irikoy ya beeraykoy no, Iri s'a bay mo. A jiirey baayaŋ bisa haŋ kaŋ boro ga fintal.

²⁶Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;

²⁷ Zama a ga hari tolliyaŋ candi i ma ziji beene, I ga ciya buuda, i ma sarre.

²⁷han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;

²⁸ Beene burey g'i gusam ganda mo, I goono ga tolli boro boŋ da yulwa.

²⁸fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.

²⁹ Boro fo go no kaŋ g'a hirriyaŋey daaruyaŋ bay no? Sanda a nangoray tanda kaatiyaŋ nooya?

²⁹Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}

³⁰ Guna, a ga nga boŋ windi nda kaari, A ga teeko ganda daabu.

³⁰Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}

³¹ Zama woodin yaŋ do no a ga dumey ciiti, A ga ŋwaari no mo nda yulwa.

³¹For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.

³² A ga nga kambey daabu nda maliyaŋ, A n'a no lordi mo a ma goo hay tak!

³²Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.

³³ A kaatiyaŋo g'a baaro no, Hawey mo ga maa hirriyaŋ kaŋ ga ba ka kaa baaru.

³³Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.