¹ A ne i se mo: «Haciika ay ga ne araŋ se: afooyaŋ goono ga kay ne, kaŋ yaŋ si buuyaŋ taba baa kayna kala nd'i di Irikoy koytara ma kaa da dabari jina.»

¹Og han sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Nogen av dem som her står, skal ikke smake døden før de ser at Guds rike er kommet med kraft.

² Jirbi iddu banda Yesu na Bitros da Yakuba nda Yohanna sambu nga banda ka koy tondi kuuku fo boŋ, ngey hinne. Kala Yesu taka barmay i jine.

²Og seks dager derefter tok Jesus med sig Peter og Jakob og Johannes og førte dem avsides op på et høit fjell for sig selv alene. Og han blev forklaret for deres øine,

³ A bankaarayey mo kaari sanda wayna cine, ikwaaray pal-pal da cimi, hala kwaarandiyaŋ hari si no ndunnya ra kaŋ g'i kwaarandi danga woodin cine.

³og hans klær blev skinnende, aldeles hvite, så ingen bleker på jorden kan gjøre klær så hvite.

⁴ Iliya* nda Musa mo bangay i se, i goono ga salaŋ da Yesu.

⁴Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus.

⁵ Bitros tu ka ne Yesu se: «Alfa, iri ne goonoyaŋo wo boori. Iri ma tanda hinza te, afo ni se, afo Musa se, afo mo Iliya se.»

⁵Og Peter tok til orde og sa til Jesus: Rabbi! det er godt at vi er her; la oss gjøre tre boliger, en til dig, og en til Moses, og en til Elias!

⁶ Zama a mana du sanni kaŋ nga ga ci, zama ikulu humburu gumo.

⁶Han visste ikke hvad han skulde si; for de blev meget forferdet.

⁷ Kala buru fo kaa ka te i se yuumay. Jinde fo mo fun buro ra ka ne: «Boro woone ga ti ay Izo kaŋ ay ga ba gumo. Wa maa a se.»

⁷Og en sky kom og overskygget dem, og det kom en røst ut av skyen: Dette er min Sønn, den elskede; hør ham!

⁸ I zagu-zagu da waasi ka guna. I mana di boro kulu koyne, kala Yesu hinne i do.

⁸Og med ett, da de så sig om, så de ikke lenger nogen hos sig uten Jesus alene.

⁹ Waato kaŋ i go ga zumbu ka fun tondo boŋ, a n'i lordi ka ne i ma si ci boro kulu se haŋ kaŋ ngey di, kala waati kaŋ nga, Boro Izo tun ka fun buukoy game ra jina.

⁹Og da de gikk ned av fjellet, bød han dem at de ikke skulde fortelle nogen hvad de hadde sett, før Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

¹⁰ I na sanno wo yaari, i go ga care miisi ka hã haŋ kaŋ ga ti «tun ka fun buukoy game ra».

¹⁰Og de holdt fast ved det ord, og de talte sig imellem om hvad det er å opstå fra de døde.

¹¹ I na Yesu hã ka ne: «Ifo se no asariya dondonandikoy ga ne kala Iliya ma kaa jina?»

¹¹Og de spurte ham og sa: De skriftlærde sier jo at Elias først må komme?

¹² A tu ka ne i se: «Daahir Iliya ga jin ka kaa ka hay kulu ye. Amma mate no i hantum Boro Izo boŋ ka ne a ga maa taabi boobo, i g'a ye yaamo mo?

¹²Han sa til dem: Elias kommer først og setter alt i rette skikk, og hvad står det skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og bli foraktet.

¹³ Amma ay ga ne araŋ se: Iliya jin ka kaa, i te a se mo haŋ kaŋ kaan ngey se, mate kaŋ i hantum a boŋ.»

¹³Men jeg sier eder at Elias er kommet, og de gjorde med ham alt det de vilde, som skrevet er om ham.

¹⁴ Waato kaŋ i kaa ka to talibi cindey do, i di borey marga bambata goono g'i windi, asariya dondonandikoy mo go no ga kakaw d'ey.

¹⁴Og da de kom til disiplene, så de meget folk om dem, og nogen skriftlærde som trettet med dem.

¹⁵ Waato kaŋ jama kulu di Yesu, sahãadin-sahãadin i dambara gumo. I zuru ka kaa a do k'a fo.

¹⁵Og straks alt folket så ham, blev de forferdet, og løp til og hilste ham.

¹⁶ A n'i hã ka ne: «Ifo boŋ no araŋ goono ga kakaw d'ey?»

¹⁶Og han spurte dem: Hvad er det I tretter med dem om?

¹⁷ I ra boro fo tu ka ne: «Alfa, ay kande ay izo ni do kaŋ gonda beebetaray follay.

¹⁷Og en blandt folket svarte: Mester! jeg har ført til dig min sønn, som er besatt av en målløs ånd;

¹⁸ Nangu kulu kaŋ a ga kaa a gaa mo, a g'a zeeri, nga mo ga kufu kaa nga meyo ra. A ga nga hinjey kanji. A gaahamo kulu go ga suugu mo. Ay salaŋ ni talibey se, i m'a gaaray, amma i sinda dabari.»

¹⁸og når den griper ham, sliter den i ham, og han fråder og skjærer tenner og visner bort; og jeg bad dine disipler drive den ut, og de var ikke i stand til det.

¹⁹ Yesu ne i se: «Ya zamana wo borey kaŋ sinda cimbeeri*! Kala waatifo no ay ga goro araŋ do? Kala waatifo no ay ga suuru nd'araŋ? Wa kand'a ay do.»

¹⁹Men han svarte dem og sa: Du vantro slekt! hvor lenge skal jeg være hos eder? hvor lenge skal jeg tåle eder?

²⁰ I kand'a Yesu do. Waato kaŋ folla di Yesu, sahãadin-sahãadin a na zanka kuubi-kuubi kal a kaŋ laabo ra. A go ga bimbilko, a meyo mo go ga kufu kaa.

²⁰Før ham hit til mig! Og de førte gutten til ham, og da han så ham, rev og slet ånden straks i ham, og han falt på jorden, veltet sig og frådet.

²¹ Yesu na baabo hã ka ne: «Za waatifo no woone du a?» A ne: «Za a go zanka.

²¹Og Jesus spurte hans far: Hvor lang tid har han hatt det slik? Han sa: Fra barndommen av;

²² Sorro boobo a g'a zeeri danji ra nda hari ra zama nga m'a halaci se. Day da ni ga hin ka hay fo te, ma bakar iri se k'iri gaa.»

²²og ofte har den kastet ham både i ild og i vann for å gjøre ende på ham; men om du formår noget, så ha medynk med oss og hjelp oss!

²³ Yesu mo ne a se: «D'ay ga hin! Hay kulu ga hin ka te nga kaŋ ga cimandi se.»

²³Men Jesus sa til ham: Om jeg formår? - Alt er mulig for den som tror.

²⁴ Sahãadin-sahãadin zanka baabo na nga jinda sambu ka ne: «Ya Rabbi! Ay ga cimandi! M'ay cimandiyaŋ-jaŋa gaakasinay!»

²⁴Straks ropte barnets far: Jeg tror; hjelp min vantro!

²⁵ Amma waato kaŋ Yesu di borey marga go ga zuru ka margu, a deeni folla gaa ka ne a se: «Ya beebetaray da lututaray folla, ay ga ni lordi ni ma fun a banda. Ma si ye ka kaa a banda koyne.»

²⁵Men da Jesus så at folket løp til, truet han den urene ånd og sa til den: Du målløse og døve ånd! jeg byder dig: Far ut av ham, og far aldri mere inn i ham!

²⁶ Waato kaŋ a kuuwa ka zanka kuubi-kuubi gumo-gumo, a fun zanka banda. Zanka te sanda buuko, hala borey baayaŋ kulu ne: «A bu.»

²⁶Da skrek den og slet hårdt i ham, og fór ut av ham. Og han blev som død, så de fleste sa: Han er død.

²⁷ Amma Yesu n'a kamba di k'a tunandi. Zanka mo tun ka kay.

²⁷Men Jesus tok ham ved hånden og reiste ham op; og han stod op.

²⁸ Waato kaŋ Yesu furo fuwo ra, talibey n'a hã labu gaa ka ne: «Ifo se no iri wo mana hin ka folla din gaaray?»

²⁸Og da han var kommet inn i et hus, spurte hans disipler ham i enrum: Hvorfor kunde ikke vi drive den ut?

²⁹ A ne i se: «Woone dumi si fun da hay kulu kala day adduwa nda mehaw.»

²⁹Og han sa til dem: Dette slag kan ikke drives ut uten ved bønn og faste.

³⁰ I dira noodin ka gana ka bisa Galili ra. Yesu mana yadda boro kulu ma bay nga gaa,

³⁰Og da de gikk derfra, drog de gjennem Galilea, og han vilde ikke at nogen skulde få vite om det;

³¹ zama a goono ga nga talibey dondonandi. A ne i se: «I ga Boro Izo daŋ borey kambey ra, ngey mo g'a wi. D'i n'a wi mo, jirbi hinza banda a ga tun.»

³¹for han lærte sine disipler og sa til dem: Menneskesønnen skal overgis i menneskenes hender, og de skal slå ham ihjel, og når han er ihjelslått, skal han opstå tre dager efter.

³² Amma i mana faham da sanno. I humburu mo ngey m'a hã.

³²Men de skjønte ikke dette ord, og de fryktet for å spørre ham.

³³ Yesu kaa Kafarnahum. Waato kaŋ a go fuwo ra, a na talibey hã ka ne: «Ifo no araŋ goono ga care kakaw d'a fonda ra?»

³³Og de kom til Kapernaum, og da han var kommet inn i huset, spurte han dem: Hvad var det I talte om på veien?

³⁴ Amma i dangay, zama i bay kaŋ fonda ra ngey goono ga kakaw care game ra ka ne: «Iri boro woofo no ga ti ibeero?»

³⁴Men de tidde; for de hadde talt med hverandre på veien om hvem som var den største.

³⁵ Yesu goro ka iway cindi hinka ce ka ne i se: «Boro kulu kaŋ ga ba nga ma ciya ibeeri, a ma ciya ikulu kokor banda ka ikulu saajaw mo.»

³⁵Og han satte sig og kalte på de tolv og sa til dem: Om nogen vil være den første, han skal være den siste av alle, og alles tjener.

³⁶ Kal a na zanka kayna fo sambu k'a kayandi i bindo ra. A n'a ganday ka ne i se:

³⁶Og han tok et lite barn og stilte det midt iblandt dem, og tok det i favn og sa til dem:

³⁷ «Boro kulu kaŋ ga zanka kayney wo cine afo ta ay maa ra, ay no a goono ga ta. Boro kulu mo kaŋ g'ay ta, manti ay no a ga ta, amma nga kaŋ n'ay donton no a ta.»

³⁷Den som tar imot et sådant lite barn for mitt navns skyld, han tar imot mig, og den som tar imot mig, han tar ikke imot mig, men imot ham som sendte mig.

³⁸ Yohanna ne a se: «Alfa, iri di boro fo kaŋ goono ga follayyaŋ gaaray ni maa ra. Iri n'a gaay mo, zama a si ga iri gana.»

³⁸Johannes sa til ham: Mester! vi så en som ikke er i følge med oss, drive ut onde ånder i ditt navn, og vi forbød ham det, fordi han ikke var i følge med oss.

³⁹ Amma Yesu ne: «Wa s'a gaay. Zama boro kulu si no kaŋ ga dabari goy te ay maa ra kaŋ sahãadin-sahãadin mo a g'ay ciinay te da sanni yaamo.

³⁹Men Jesus sa: Forbyd ham det ikke! for ingen som gjør en kraftig gjerning i mitt navn, vil snart efter kunne tale ille om mig.

⁴⁰ Zama boro kaŋ si gaaba nda iri, iri do haray no a go.

⁴⁰For den som ikke er imot oss, er med oss.

⁴¹ Boro kulu kaŋ g'araŋ no gullayze fo hari araŋ ma haŋ zama se araŋ wo Almasihu waney no, haciika ay ga ne araŋ se, a si jaŋ nga alhakko, baa kayna.»

⁴¹For den som gir eder et beger vann å drikke i mitt navn, fordi I hører Kristus til, sannelig sier jeg eder: han skal ikke miste sin lønn.

⁴² «Zanka kayney wo kaŋ yaŋ g'ay cimandi, boro kulu kaŋ ga baa afolloŋ i ra daŋ a ma taali te, a ga bisa bora se i ma fufuyaŋ* tondi sarku a jinde gaa k'a catu teeko ra.

⁴²Og den som forfører én av disse små som tror på mig, for ham var det bedre om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet.

⁴³ Da ni kambe na ni daŋ ni ma taali te, m'a dumbu! Ni ma furo fundi ra kambe-fo-koy, a ga bisa ni ma koy danji* bango ra nda ni kambe hinka, danjo kaŋ si ban din ra.

⁴³Og om din hånd frister dig, da hugg den av! det er bedre at du går vanfør inn til livet enn at du har dine to hender og kommer i helvede i den uslukkelige ild,

⁴⁴ Nangu kaŋ ngey nooni si bu, i si danjo wi mo.

⁴⁴hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.

⁴⁵ Da ni ca na ni daŋ ni ma taali te mo, m'a dumbu ka kaa! Ni ma furo fundi ra ce-fo-koy, a ga bisa i ma ni catu danji bango ra nda ni ce hinka.

⁴⁵Og om din fot frister dig, da hugg den av! det er bedre at du går halt inn til livet enn at du har dine to føtter og kastes i helvede,

⁴⁶ Nangu kaŋ ngey nooni si bu, i si danjo wi mo.

⁴⁶hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.

⁴⁷ Da ni mwa na ni daŋ ni ma taali te, m'a dagu! Ni ma furo Irikoy koytara ra mo-fo-koy ga bisa ni se i ma ni catu danji bango ra nda ni mo hinka.

⁴⁷Og om ditt øie frister dig, da riv det ut! det er bedre at du går énøiet inn i Guds rike enn at du har to øine og kastes i helvede,

⁴⁸ Nangu kaŋ ngey nooni si bu, i si danjo wi mo.

⁴⁸hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.

⁴⁹ Zama i ga boro kulu hanse nda danji, mate kaŋ i ga sargay te nda ciiri.

⁴⁹For enhver skal saltes med ild, og ethvert offer skal saltes med salt.

⁵⁰ Ciiri ga boori, amma nda ciiri tar, ifo no i g'a hanse nd'a?

⁵⁰Salt er en god ting; men når saltet mister sin kraft, hvad vil I da salte det med? Ha salt i eder selv, og hold fred med hverandre!

⁵¹ Araŋ ma bara nda ciiri araŋ ra, araŋ ma goro nda baani araŋ da care game ra.»