¹ Asaf dooni fo no. Ya ay borey, wa hangan ay asariya se, W'araŋ hanga jeeri k'ay me sanney hangan.

¹En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!

² Ay g'ay meyo feeri nda yaasay, Ay ma waato sanney kaŋ ga sandi yaŋ ci,

²Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.

³ Wo kaŋ yaŋ iri maa, iri g'i bay, Iri kaayey mo ci iri se.

³Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,

⁴ Iri s'i tugu i izey se, Amma iri ga Rabbi sifawey, da Rabbi gaabo, D'a dambara goyey kulu kaŋ a te baaru dede zamana kaŋ ga kaa borey se.

⁴det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.

⁵ Zama a na seeda kayandi Yakuba ra, A na asariya daŋ Israyla ra, Wo kaŋ a lordi iri kaayey se, Zama i ma ngey izey bayrandi nd'a.

⁵Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,

⁶ Hala zamana kaŋ ga kaa din m'i bay, Danga izey kaŋ yaŋ i ga hay nooya, Ngey mo ma tun ka ci ngey izey se,

⁶forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn

⁷ Zama i ma ngey deyaŋ sinji Irikoy gaa, I ma si dinya Irikoy goyey gaa, Amma i ma haggoy d'a lordey.

⁷og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud

⁸ I ma si goro ka ciya sanda ngey kaayey cine, Zamana kaŋ boŋ ga sandi, kaŋ ga ture mo, Zamana kaŋ mana nga bina soola, Kaŋ a biya mana kay da naanay Irikoy gaa.

⁸og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.

⁹ Ifraymu izey, soojeyaŋ no kaŋ gonda birawyaŋ ga jare, Amma i na banda bare wongo hane.

⁹Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.

¹⁰ I mana ngey da Irikoy game ra sappa haggoy, I wangu ka dira a asariya ra.

¹⁰De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,

¹¹ I dinya a goyey d'a dambara harey kaŋ a cab'i se,

¹¹og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.

¹² Goyyaŋ kaŋ ga boro di takooko no a te i kaayey jine, Misira laabo ra, da Zowan faro ra mo.

¹²For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark*. / {* 4MO 13, 22.}

¹³ A na teeku fay, a na haro gaay, A n'a te citila, a naŋ i ma gana ka bisa a ra mo.

¹³Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.

¹⁴ Zaari a n'i candi nda beene buru, cin mo da danji kaari.

¹⁴Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.

¹⁵ A na tondey kortu saajey ra k'i haŋandi, Danga day teeku guusey gaa no.

¹⁵Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.

¹⁶ Tondi ra a na gooruyaŋ candi ka kaa taray, A naŋ harey ma zuru ka dandi sanda isayaŋ cine.

¹⁶Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.

¹⁷ Kulu nda yaadin i soobay ka zunubi te a se, I go ga murte Beeray-Beeri-Koyo gaa laabu kogo ra.

¹⁷Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.

¹⁸ I na Irikoy si ngey biney ra waato kaŋ i na ham ceeci ngey biniya ra.

¹⁸Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.

¹⁹ Oho, i salaŋ ka gaaba nda Irikoy, I ne: "Day Irikoy gonda hina a ma taabal soola saajo wo ra no?

¹⁹Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?

²⁰ A go, a na tondo kar hala hari bagu ka fatta, Goorey te yaa ka mun. A gonda hina kaŋ ga buuru mo no, wala? A ga hin ka ham soola ka jisi nga borey se no?"

²⁰Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?

²¹ Woodin se no Rabbi maa, a futu mo gumo. Danji di ka gaaba nda Yakuba, Futay mo tun ka gaaba nda Israyla,

²¹Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,

²² Zama i mana Irikoy cimandi, i mana de a faaba gaa mo.

²²fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.

²³ Kulu nda yaadin a na burey lordi beene, A na beene meyey fiti,

²³Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.

²⁴ A na Manna* gusam i se, Sanda beene hari cine, i ma ŋwa. A n'i no beene ntaaso.

²⁴Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.

²⁵ Adam-izey na malaykey ŋwaaro ŋwa. A na ŋwaari samba i se kal i kungu.

²⁵Englebrød* åt enhver; han sendte dem næring til mette. / {* d.e. brød fra englenes bolig, himmelbrød.}

²⁶ A daŋ wayna funay haw ma faaru beena ra. Nga hino no a na hawo gaaray d'a dandi kamba haray.

²⁶Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.

²⁷ A na ham gusam i se sanda kusa cine, Curayze fatakoy sanda teeku taasi baayaŋ cine no.

²⁷Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,

²⁸ A naŋ i ma soobay ka kaŋ jama gata bindo ra, I nangorayey windanta.

²⁸og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.

²⁹ Borey binde ŋwa kal i kungu gumo, Rabbi na i madde kaa i gaa.

²⁹Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.

³⁰ I laamo mana fun -- hamey go i meyey ra jina --

³⁰De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,

³¹ Kala Irikoy futu i gaa. A na i ra borey kaŋ yaŋ naasu nd'i kulu wi, A na Israyla sahãkooney kar.

³¹da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.

³² Kulu nda yaadin, i soobay ka zunubi te ka tonton, I mana a dambara goyey mo cimandi.

³²Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.

³³ Woodin se no a n'i jirbey halaci yaamo, I jiirey mo halaci jirsi boŋ.

³³Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.

³⁴ Kaŋ a n'i wi, gaa no i n'a ceeci, I bare ka Irikoy ceeci da anniya.

³⁴Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud

³⁵ I fongu kaŋ Irikoy no ga ti ngey tondo, Irikoy Beeray-Beeri-Koyo mo i Fansakwa no.

³⁵og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.

³⁶ Kulu nda yaadin i na me-kaanay te a se, I taari a se mo da ngey deeney.

³⁶Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.

³⁷ Zama i biney mana sinji a do haray, I mana goro ka ciya naanaykoyyaŋ a sappa ra mo.

³⁷Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.

³⁸ Amma nga din, zama a go toonante da bakaraw, A se no a n'i taaley yaafa i se, A man'i halaci. Oho, sorro boobo a futa ga bare, A si nga dukuro kulu funsu.

³⁸Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.

³⁹ A fongu kaŋ ngey wo gaahamyaŋ hinne day no, Haw kaŋ ga bisa, kaŋ si ye ka kaa koyne.

³⁹Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.

⁴⁰ Sorro marge no i murte a gaa saajo ra, I n'a bine sara taasi beero ra.

⁴⁰Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!

⁴¹ Sorro boobo mo i bare, i na Irikoy si, I na yanje ceeci Israyla wane Hananyankoyo gaa.

⁴¹Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.

⁴² I mana fongu a kambe gaabo, Wala mo zaaro kaŋ a n'i fansa ka kaa i yanjekaarey kambe ra.

⁴²De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,

⁴³ Mate kaŋ cine a na nga alaamey te Misira ra, Da nga dambara goyey kaŋ a te Zowan faro ra.

⁴³han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.

⁴⁴ A na Misira isey bare ka te kuri, I goorey mo, kala i si hin ka haŋ i gaa.

⁴⁴Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.

⁴⁵ A na hamni zugulayaŋ donton i gaa, kaŋ yaŋ n'i ŋwa, Balancawyaŋ* mo n'i halaci.

⁴⁵Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.

⁴⁶ A na i fari albarka nooyandi do izey se, I taabi goyey mo, a n'i nooyandi doy se.

⁴⁶Og han gav gnageren* deres grøde og gresshoppen deres høst. / {* d.e. gresshoppen.}

⁴⁷ A na i reyzin* tiksey halaci nda gari, I durmi nyaŋey mo, leema n'i hasara.

⁴⁷Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.

⁴⁸ A na i almaney nooyandi gari se, I alman kurey mo, beene maliyaŋ n'i ton ka wi.

⁴⁸Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.

⁴⁹ A na nga futay korna gusam i boŋ, Dukuri nda futay da taabi, Hasaraw malaykey kunda nooya.

⁴⁹Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.

⁵⁰ A na fondo hanse nga futa se, A man'i fundey suuban ka faaba buuyaŋ gaa, Amma a n'i fundey nooyandi balaaw se.

⁵⁰Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.

⁵¹ A na hay-jiney kulu kar Misira ra, Kaŋ ga ti i gaabi sintina Ham banda kuuru fuwey ra.

⁵¹Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.

⁵² Amma a na nga borey kaa taray sanda feejiyaŋ cine, A na jina candi i se saajo ra sanda alman kuru.

⁵²Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.

⁵³ A na fondo candi i se baani samay, hal i mana humburu, Amma teeko n'i ibarey gon.

⁵³Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.

⁵⁴ A kand'ey nga laabu hananta hirro me gaa, Ka koy tondo kaŋ a kambe ŋwaaro day za doŋ din do.

⁵⁴Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.

⁵⁵ A na dumi cindey gaaray i jine. Neesiyaŋ boŋ no a na laabo fay-fay i se tubu, A naŋ Israyla kundey ma goro i windey ra.

⁵⁵Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.

⁵⁶ Kulu nda yaadin i na Beeray-Beeri-Koyo Irikoy si, I murte a gaa, i man'a seedey haggoy mo.

⁵⁶Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.

⁵⁷ Amma i bare ka amaana ŋwaari te sanda mate kaŋ cine i kaayey te, I siiri ka kamba sanda biraw laalo.

⁵⁷De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.

⁵⁸ Zama i n'a zokoti nda ngey tudey boŋ sududuyaŋ nangey, I naŋ canse m'a di da ngey jabuyaŋ toorey.

⁵⁸Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.

⁵⁹ Waato kaŋ Irikoy maa, a futu, a na Israyla fanta gumo,

⁵⁹Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.

⁶⁰ Hal a na nangora kaŋ go Silo furu, Kaŋ ga ti hukumo kaŋ a sinji borey game ra.

⁶⁰Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.

⁶¹ A na jama gaabo nooyandi tamtaray se, A darza mo yanjekaaro kambe ra.

⁶¹Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.

⁶² A na nga borey nooyandi mo takuba se, A futu mo nga wane jama se.

⁶²Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.

⁶³ Danji n'i sahãkooney ŋwa, I wandiyey mo mana du hiijay doono.

⁶³Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.

⁶⁴ Takuba n'i alfagey* zeeri, I wayborey kaŋ kurnyey bu mo mana bu seew te.

⁶⁴Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål*. / {* nemlig over sine døde.}

⁶⁵ Gaa no Koy Beero mo hay sanda boro kaŋ tun jirbi gaa, Sanda gaabikooni kaŋ goono ga kuuwa duvan* haŋyaŋ se.

⁶⁵Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.

⁶⁶ A na nga yanjekaarey kar i ma ye banda, A naŋ i ma di foyray hal abada.

⁶⁶Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.

⁶⁷ A wangu Yusufu kuuru fuwo mo, A mana Ifraymu kunda suuban,

⁶⁷Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,

⁶⁸ Amma a na Yahuda kunda suuban, Kaŋ ga ti Sihiyona tondo kaŋ a ga ba.

⁶⁸men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.

⁶⁹ A na nga Nangu Hananta cina mo sanda tondi kuukuyaŋ, Sanda ndunnya cine kaŋ a sinji hal abada.

⁶⁹Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.

⁷⁰ A na nga tamo Dawda suuban, A n'a sambu feeji kaliyaŋ ra,

⁷⁰Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;

⁷¹ Feejey kaŋ ga naanandi ganayaŋ do no a n'a sambu ka kande, Zama a ma Rabbi jama Yakuba kuru, Kaŋ ga ti nga wane dumo Israyla.

⁷¹fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.

⁷² Dawda n'i kuru mo nga bine cimi toonante boŋ, A n'i candi nda nga kamba gonitara.

⁷²Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.