1As they spoke to the people, the priests and the captain of the temple and the Sadducees came to them,
1Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
2being upset because they taught the people and proclaimed in Jesus the resurrection from the dead.
2da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
3They laid hands on them, and put them in custody until the next day, for it was now evening.
3Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
4But many of those who heard the word believed, and the number of the men came to be about five thousand.
4Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.
5It happened in the morning, that their rulers, elders, and scribes were gathered together in Jerusalem.
5Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6Annas the high priest was there, with Caiaphas, John, Alexander, and as many as were relatives of the high priest.
6ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
7When they had stood them in the middle of them, they inquired, “By what power, or in what name, have you done this?”
7Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
8Then Peter, filled with the Holy Spirit, said to them, “You rulers of the people, and elders of Israel,
8Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!
9if we are examined today concerning a good deed done to a crippled man, by what means this man has been healed,
9Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
10be it known to you all, and to all the people of Israel, that in the name of Jesus Christ of Nazareth, whom you crucified, whom God raised from the dead, in him does this man stand here before you whole.
10da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,
11He is ‘the stone which was regarded as worthless by you, the builders, which has become the head of the corner.’ Psalm 118:22
11Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
12There is salvation in none other, for neither is there any other name under heaven, that is given among men, by which we must be saved!”
12Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."
13Now when they saw the boldness of Peter and John, and had perceived that they were unlearned and ignorant men, they marveled. They recognized that they had been with Jesus.
13Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
14Seeing the man who was healed standing with them, they could say nothing against it.
14Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.
15But when they had commanded them to go aside out of the council, they conferred among themselves,
15Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:
16saying, “What shall we do to these men? Because indeed a notable miracle has been done through them, as can be plainly seen by all who dwell in Jerusalem, and we can’t deny it.
16"Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
17But so that this spreads no further among the people, let’s threaten them, that from now on they don’t speak to anyone in this name.”
17Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."
18They called them, and commanded them not to speak at all nor teach in the name of Jesus.
18Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
19But Peter and John answered them, “Whether it is right in the sight of God to listen to you rather than to God, judge for yourselves,
19Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
20for we can’t help telling the things which we saw and heard.”
20Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."
21When they had further threatened them, they let them go, finding no way to punish them, because of the people; for everyone glorified God for that which was done.
21Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
22For the man on whom this miracle of healing was performed was more than forty years old.
22Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.
23Being let go, they came to their own company, and reported all that the chief priests and the elders had said to them.
23Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
24When they heard it, they lifted up their voice to God with one accord, and said, “O Lord, you are God, who made the heaven, the earth, the sea, and all that is in them;
24Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25who by the mouth of your servant, David, said, ‘Why do the nations rage, and the peoples plot a vain thing?
25du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?
26The kings of the earth take a stand, and the rulers take council together, against the Lord, and against his Christ Christ (Greek) and Messiah (Hebrew) both mean Anointed One. .’ Psalm 2:1-2
26Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."
27“For truly, in this city against your holy servant, Jesus, whom you anointed, both Herod and Pontius Pilate, with the Gentiles and the people of Israel, were gathered together
27Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28to do whatever your hand and your council foreordained to happen.
28for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
29Now, Lord, look at their threats, and grant to your servants to speak your word with all boldness,
29Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
30while you stretch out your hand to heal; and that signs and wonders may be done through the name of your holy Servant Jesus.”
30idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
31When they had prayed, the place was shaken where they were gathered together. They were all filled with the Holy Spirit, and they spoke the word of God with boldness.
31Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
32The multitude of those who believed were of one heart and soul. Not one of them claimed that anything of the things which he possessed was his own, but they had all things in common.
32Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
33With great power, the apostles gave their testimony of the resurrection of the Lord Jesus. Great grace was on them all.
33Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.
34For neither was there among them any who lacked, for as many as were owners of lands or houses sold them, and brought the proceeds of the things that were sold,
34Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
35and laid them at the apostles’ feet, and distribution was made to each, according as anyone had need.
35og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
36Joses, who by the apostles was surnamed Barnabas (which is, being interpreted, Son of Encouragement), a Levite, a man of Cyprus by race,
36Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern
37having a field, sold it, and brought the money and laid it at the apostles’ feet.
37som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.