World English Bible

Danish

Acts

5

1But a certain man named Ananias, with Sapphira, his wife, sold a possession,
1Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
2and kept back part of the price, his wife also being aware of it, and brought a certain part, and laid it at the apostles’ feet.
2og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
3But Peter said, “Ananias, why has Satan filled your heart to lie to the Holy Spirit, and to keep back part of the price of the land?
3Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
4While you kept it, didn’t it remain your own? After it was sold, wasn’t it in your power? How is it that you have conceived this thing in your heart? You haven’t lied to men, but to God.”
4Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
5Ananias, hearing these words, fell down and died. Great fear came on all who heard these things.
5Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
6The young men arose and wrapped him up, and they carried him out and buried him.
6Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
7About three hours later, his wife, not knowing what had happened, came in.
7Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
8Peter answered her, “Tell me whether you sold the land for so much.” She said, “Yes, for so much.”
8Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
9But Peter asked her, “How is it that you have agreed together to tempt the Spirit of the Lord? Behold, the feet of those who have buried your husband are at the door, and they will carry you out.”
9Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
10She fell down immediately at his feet, and died. The young men came in and found her dead, and they carried her out and buried her by her husband.
10Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11Great fear came on the whole assembly, and on all who heard these things.
11Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
12By the hands of the apostles many signs and wonders were done among the people. They were all with one accord in Solomon’s porch.
12Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
13None of the rest dared to join them, however the people honored them.
13Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
14More believers were added to the Lord, multitudes of both men and women.
14og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
15They even carried out the sick into the streets, and laid them on cots and mattresses, so that as Peter came by, at the least his shadow might overshadow some of them.
15så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
16Multitudes also came together from the cities around Jerusalem, bringing sick people, and those who were tormented by unclean spirits: and they were all healed.
16Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
17But the high priest rose up, and all those who were with him (which is the sect of the Sadducees), and they were filled with jealousy,
17Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
18and laid hands on the apostles, and put them in public custody.
18Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19But an angel of the Lord opened the prison doors by night, and brought them out, and said,
19Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
20“Go stand and speak in the temple to the people all the words of this life.”
20"Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
21When they heard this, they entered into the temple about daybreak, and taught. But the high priest came, and those who were with him, and called the council together, and all the senate of the children of Israel, and sent to the prison to have them brought.
21Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
22But the officers who came didn’t find them in the prison. They returned and reported,
22Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
23“We found the prison shut and locked, and the guards standing before the doors, but when we opened them, we found no one inside!”
23"Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
24Now when the high priest, the captain of the temple, and the chief priests heard these words, they were very perplexed about them and what might become of this.
24Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til.
25One came and told them, “Behold, the men whom you put in prison are in the temple, standing and teaching the people.”
25Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
26Then the captain went with the officers, and brought them without violence, for they were afraid that the people might stone them.
26Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27When they had brought them, they set them before the council. The high priest questioned them,
27Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28saying, “Didn’t we strictly command you not to teach in this name? Behold, you have filled Jerusalem with your teaching, and intend to bring this man’s blood on us.”
28"Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
29But Peter and the apostles answered, “We must obey God rather than men.
29Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30The God of our fathers raised up Jesus, whom you killed, hanging him on a tree.
30Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
31God exalted him with his right hand to be a Prince and a Savior, to give repentance to Israel, and remission of sins.
31Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32We are His witnesses of these things; and so also is the Holy Spirit, whom God has given to those who obey him.”
32Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
33But they, when they heard this, were cut to the heart, and determined to kill them.
33Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
34But one stood up in the council, a Pharisee named Gamaliel, a teacher of the law, honored by all the people, and commanded to put the apostles out for a little while.
34Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
35He said to them, “You men of Israel, be careful concerning these men, what you are about to do.
35Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
36For before these days Theudas rose up, making himself out to be somebody; to whom a number of men, about four hundred, joined themselves: who was slain; and all, as many as obeyed him, were dispersed, and came to nothing.
36Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
37After this man, Judas of Galilee rose up in the days of the enrollment, and drew away some people after him. He also perished, and all, as many as obeyed him, were scattered abroad.
37Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
38Now I tell you, withdraw from these men, and leave them alone. For if this counsel or this work is of men, it will be overthrown.
38Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
39But if it is of God, you will not be able to overthrow it, and you would be found even to be fighting against God!”
39men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
40They agreed with him. Summoning the apostles, they beat them and commanded them not to speak in the name of Jesus, and let them go.
40Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
41They therefore departed from the presence of the council, rejoicing that they were counted worthy to suffer dishonor for Jesus’ name.
41Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
42Every day, in the temple and at home, they never stopped teaching and preaching Jesus, the Christ.
42Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.